Debat

Institut for Menneskerettigheder: Homofobi skal sparkes ud af banen i fodboldklubberne

DEBAT: Når mandlige fodboldspillere bruger ord som ”bøsse” eller ”bøsserøv” som skældsord på fodboldbanen, så har det en ekskluderende effekt. For at opnå større mangfoldighed skal vi derfor tage et opgør med den homofobiske jargon, skriver Bjarke Oxlund fra Institut for Menneskerettigheder.

En ualmindelig kønsidentitet eller seksuel orientering kan gøre det svært at passe ind i fritidslivets store fortælling om fællesskaber for alle, skriver&nbsp;Bjarke Oxlund.<br>
En ualmindelig kønsidentitet eller seksuel orientering kan gøre det svært at passe ind i fritidslivets store fortælling om fællesskaber for alle, skriver Bjarke Oxlund.
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarke Oxlund
Teamleder for køn, Institut for Menneskerettigheder

I Danmark danner fritidslivet ramme om nogle af de vigtigste sociale fællesskaber, der er med til at forme os som mennesker og lægge kimen til livslange interesser og relationer.

Gæve drenge på en fodboldbane eller friske piger på en håndboldbane stemmer overens med de flestes forestilling om det gode og sunde liv i meningsfulde fællesskaber med andre.

Men er det ligefrem en menneskeret? Ja, det er det faktisk. Lige siden FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948, har retten til fritid og hvile været anerkendt som vigtigt for menneskers generelle trivsel.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Danmark og andre lande har derfor forpligtet sig til at fremme børns og voksnes adgang til at tage del i sport og fritidsaktiviteter uden diskrimination på grund af blandt andet køn.

Usynlige eksklusionsfaktorer
Desværre kan en ualmindelig kønsidentitet eller seksuel orientering gøre det svært for den enkelte at passe ind i fritidslivets store fortælling om fællesskaber for alle.

Kønsopdeling og jargon fungerer som usynlige eksklusionsfaktorer, der sender ubevidste signaler om, hvem der er rigtige, og hvem der er forkerte.

Bjarke Oxlund
Teamleder for køn, Institut for Menneskerettigheder

Det sker blandt andet, når mandlige fodboldspillere på landets fodboldbaner bruger ord som ”bøsse” eller ”bøsserøv” som skældsord og råber ad de andre spillere, at de ”spiller som en tøs” eller ”kæmper som mandfolk”.

I en ny undersøgelse af omgangstonen i en fodboldklub i København har en gruppe studerende fundet to årsager til den homofobiske omgangstone. Fodboldspillerne tænker dels, at ”fodbold er sådan en maskulin sport”, og dels, at der derfor ”ikke er nogen bøsser til stede”.

Men kønsopdeling og jargon fungerer som usynlige eksklusionsfaktorer, der sender ubevidste signaler om, hvem der er rigtige, og hvem der er forkerte. Når LGBT-personer igen og igen oplever en rå omgangstone, hvor der tales nedsættende om eksempelvis homoseksualitet, står de tilbage med en oplevelse af ikke at være en del af fællesskabet. Konsekvensen er desværre ofte, at de melder sig helt ud af det.

Tid til en større mangfoldighed
Vi begynder heldigvis at se professionelle homoseksuelle fodboldspillere, der springer ud over for offentligheden, og de fortæller om, hvor svært det kan være at finde fodfæste i klubmiljøerne, når man hele tiden skal skjule en så vigtig del af sig selv som ens seksualitet.

Forhåbentlig kan deres fortællinger rykke forestillingen om det maskuline fodboldspil og gøre plads til en større mangfoldighed. Men de mange danske fodboldklubber har også en vigtig opgave foran sig.

Til alle danske klubfolk og frivillige ledere skal der i anledning af Copenhagen Pride lyde en opfordring til at skabe så åbne og rummelige klubmiljøer som overhovedet muligt. Har I talt om jeres omgangstone? Hvilke ord og billeder bruger I til at rose og skose aktiviteter på banen? Tager I for givet, at der aldrig er en homoseksuel eller transkønnet til stede?

I international og dansk fodbold er man nået langt med at bekæmpe racisme. Nu er tiden inde til også at sparke homofobi ud af banen i alle danske fodboldklubber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Oxlund

Dekan, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2000), ph.d. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00