IT-eksperter: Fremtidens robotter snakker gebrokkent dansk

Af Anders Kofod-Petersen og Jan Neerbek
Hhv. vicedirektør og professor i kunstig intelligens og Senior IT Solutions Architect på Alexandra Instituttet

Der sker hastig udvikling inden for algoritmer baseret på sprogteknologi, der kan bruges til behandling af tekst og tale.

Det skaber nye produkter som talestyrede højtalere og digitale assistenter, som man kan spørge om alt fra vejrudsigten til at sætte en aftale i kalenderen. 

Det er et eksempel på, hvordan kunstig intelligens er i færd med at automatisere dele af hverdagen, og viser, at der ligger et kæmpe potentiale, fordi meget af den interaktion, som virksomheder har med kunderne, foregår via tekst og tale.

Den interaktion vil man større grad kunne automatisere i fremtiden. 

For at illustrere udviklingen, så viser tal, at chatbots de næste fem år vil generere en besparelse på 48 milliarder dollars.

Lad os få bygget de ressourcer, der skal til, for at Danmark kan følge med i den disruption, der sker inden for sprogteknologi. Vi er et foregangsland mange steder inden for it, og der er ingen grund til, at vi ikke skal være det inden for sprogteknologi.

Anders Kofod-Petersen og Jan Neerbek
Hhv. vicedirektør og professor i kunstig intelligens og Senior IT Solutions Architect på Alexandra Instituttet

Danmark er bagud i udviklingen
Halvdelen af alle virksomheder vil i 2021​ bruge flere penge på at udvikle teknologi, der kan håndtere skrevet eller talt sprog, end de vil bruge på mobile apps. 

Der sker en enorm udvikling på området. Problemet er bare, at vi i Danmark er bagud på de ressourcer, der kræves for at udnytte mulighederne.

Vi mangler værktøjskassen med algoritmer og datasæt, som danske virksomheder kan gribe fat i, når de skal udvikle tale- og tekstapplikationer på dansk.

En konsekvens kan være, at kvaliteten af de dansksprogede løsninger falder for langt bagud til at være relevante. 

Det betyder, at danske virksomheder står svagere end udenlandske, og at de ikke høster de besparelser, der ligger i for eksempel at anvende chatbots.

60 procent af alle amerikanske virksomheder har i dag ikke et online bookingsystem. Det vil sige, at der ligger en enorm besparelse i at automatisere den interaktion med kunderne.

Det er netop de simple spørgsmål, hvor en kunde har brug for hjælp, at chatbots har deres berettigelse, fordi de kan løse det, uden at der er mennesker indblandet.

Udvikling af dansk sprogteknologi
Nogle af de nemme ting kan man få chatbots til at gøre på dansk i dag, men kigger vi ind i næste generation, så ligger der et enormt potentiale i at få assistenter til at løse noget, der er mere komplekst.

Det er her, at vi får brug for de her basis (som i virkeligheden er meget komplekse) ressourcer, som virksomhederne kan løse det ud fra.

De nyeste tal viser også, at dansk sprogteknologi er et ‘flat and featureless landskab’. Der findes en stribe ressourcer og teknologier på engelsk, som vi ikke har på dansk.

Der er algoritmer, der bedre kan finde ud af, om folk kan lide et produkt eller ej.

Det kan vi også på dansk, bare ikke lige så godt. Vi kender det fra butikker som Amazon, der kommer med forslag til andre køb. 

For at computeren kan forstå, om en person kan lide et produkt eller ej, så har man brug for enten datasæt i form af ordlister med kendte positive eller negative ord og algoritmer, der kan udlede, om en anmeldelse er positiv eller negativ.

Både ordlister og algoritmer findes på engelsk, men ikke i særlig stor udstrækning på dansk.

En værktøjskasse med ressourcer
En stor del af det med at få tingene gjort involverer et telefonopkald. Det gælder, når vi skal bestille tid hos hos frisøren eller ringe til vvs’eren.

I den næste generation af chatbots vil du kunne ringe ind og i et naturligt sprog kunne booke en tid hos den digitale assistent. 

Google Duplex går skridtet videre og lader den digitale assistent ringe til eksempelvis frisøren eller vvs’eren for at booke en tid.

Du har måske ikke tid til at ringe, og helt automatisk ringer assistenten, uden at der er nogen mennesker involveret.

For at opnå de samme muligheder til dansk, så mangler der en værktøjskasse, som virksomhederne kan bruge, når de vil udvikle de her ydelser.

Nogle services kan man godt købe, men der mangler basale værktøjer og ressourcer, så man kan bygge de her lidt mere komplekse services. Det betyder, at virksomhederne ikke kan komme i gang. 

Lad os få bygget de ressourcer, der skal til, for at Danmark kan følge med i den disruption, der sker inden for sprogteknologi.

Vi er et foregangsland mange steder inden for it, og der er ingen grund til, at vi ikke skal være det inden for sprogteknologi.