Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Et stort ja i aften vil forkorte tiden til næste afstemning om et EU-forbehold

De allerseneste målinger viser en solid sejr til et ja for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Og et stort ja vil uvilkårligt forkorte tiden frem til den dag, hvor danskerne igen skal til stemmeurnerne om et forbehold, skriver Jarl Cordua.

Statsministeren har helt sikkert ikke travlt med at tale om nye folkeafstemninger. En vundet folkeafstemning om et forbehold, hvis det bliver resultatet i aften, er i sig selv en stor historisk præstation, skriver Jarl Cordua.
Statsministeren har helt sikkert ikke travlt med at tale om nye folkeafstemninger. En vundet folkeafstemning om et forbehold, hvis det bliver resultatet i aften, er i sig selv en stor historisk præstation, skriver Jarl Cordua.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er spinnene spundet og slagene slået, som det engang hed i en formidabel rubrik i et britisk dagblad. Vælgerne vælter (forhåbentlig) afsted mod stemmeurnerne for at afgøre om EU-forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej.

Dem, der går mere op i tilslutningen til demokratiet end valgresultatet, har et øje på stemmeprocenten. Hvis ikke der falder al for megen regn i dag, så bør den tangere niveauet for tidligere afstemninger.

Senest i 2015 under afstemningen om retsforbeholdet endte stemmeprocenten på knap 72 procent, men tidligere har den endog ligget helt oppe i firserne. Ender den under 2015-procenten, så skal vi nok høre et par klagesange eller to om at man nu kan skimte demokratiets undergang, selvom fokus nok vil være på selve valgresultatet.

I aften går det i modsætning til folketingsvalg meget hurtigt med en afklaring om, hvad valgresultatet ender med at blive. Allerede kort efter klokken 20.00 kommer de første exit-polls, der faktisk plejer at være meget troværdige, når der efterfølgende sammenlignes med de optalte stemmer.

Historisk har der været enkelte svipsere blandt andet til et kommunalvalg for nogle år siden, hvor DR var ude med en måling, der blev fortolket som et ”valgresultat” allerede inden, at valglokalerne var lukket. DR's måling viste sig at være helt i hegnet, og siden har det været ”no go” at lave førtidige målinger, der også kan beskyldes for at påvirke den igangværende stemmeafgivning.

Hvis man skal tro meningsmålingerne, så bliver spændingen til at overse. De allerseneste målinger viser en solid sejr til et ja for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Ja-sidens føring ligger i niveauet 22-30 procentpoint.

De allerseneste målinger viser en solid sejr til et ja for at afskaffe forsvarsforbeholdet

Jarl Cordua

Det vil være århundredets sensation, hvis det alligevel ender med et nej. Det vil svare til, at man pludselig trak én rød kugle op af en kæmpebowle fyldt med i hundredevis af blå kugler. Sandsynligheden for et nej eksisterer, men den er meget lille.

Og vi er forbi alle folkelige sammenligninger med Trumps valgsejr og Brexit-afstemninger. Dengang i 2016 viste der sig faktisk målinger, der forudsagde det overraskende resultat. Forud for denne folkeafstemning har ikke én eneste måling vist bare antydningen af, at det kunne blive et nej.

Hvis målingerne overrasker, så vi i aften oplever et sensationelt nej, så vil det være endnu en kæmpesejr til den national-konservative fløj i Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og dele af Det Konservative Folkeparti herunder Konservativ Ungdom.

Det vil også være en fjer i hatten til det yderste venstre, herunder resterne af den kommunistiske fagbevægelse, men også til den brede slagne EU-modstand, der ellers gik under ved seneste europa-parlamentsvalg, hvor Folkebevægelsen mod EU for første gang siden 1979 ikke længere var repræsenteret i parlamentet.

Der findes også folk i det lille libertarianske intellektuelle miljø, som er konsekvente nej-sigere. Det er folk, der også er meget aktive mht. at påvirke meningsdannelsen i det blå Danmark og især i Liberal Alliance. De vil også kunne notere sig endnu en valgsejr for deres synspunkt.

Et overraskende nej vil også betyde, at medier skal til at overveje brugen af meningsmålinger ved EU-afstemninger, når de åbenbart rammer så skævt, at de er helt ubrugelige. Man kan formentlig også udelukke alle forestillinger om nye EU-folkeafstemninger de næste 30 år, da de er umulige at vinde.

Hvis det ender med et snævert ja ved folkeafstemningen, det vil sige under 55 procent til ja-siden, så vil det selvsagt også være en overraskelse, men selve afgørelsen vil hurtigt overskygge resultatet. Det vil blive en konstatering og overvejende udbredt glæde blandt ja-partierne over, at det endelig er lykkedes med at få Danmark med i forsvarssamarbejdet efter næsten 30 år i skyggen.

Dog vil politikere og iagttagere også her notere sig, at EU-modstanden lever i bedste velgående, og i de historiske fremstillinger vil historikere pege på krigen i Ukraine som selve hovedårsagen til, at det blev et ja 1. juni 2022. Alle forestillinger om yderligere EU-folkeafstemninger vil formentlig også blive udskudt i mindst et par årtier. Fortællingen vil være, at kun en helt unik historisk situation gjorde det muligt.

Ender afstemningens resultat med at bekræfte de seneste målinger, det vil sige med en solid ja-sejr på omkring 60 procent eller derover, så er det i stigende grad spørgsmålet om vælgerne har ændret holdning til EU sammenlignet med tidligere folkeafstemninger. Siden seneste folkeafstemning 3. december 2015 altså for mere end seks år, hvor nej-siden vandt sikkert med seks procentpoint, har verden oplevet Brexit og Donald Trumps præsidentvalg i 2016.

Ender afstemningens resultat med at bekræfte de seneste målinger, er det spørgsmålet om vælgerne har ændret holdning til EU sammenlignet med tidligere folkeafstemninger

Jarl Cordua

Storbritannien har været et åbent eksperimentarium for, hvordan det kan gå i et land, der har meldt sig ud af EU. Ikke alle er imponerede over resultatet. Indtil videre fremstår ulemperne ved Brexit mere åbenlyse end fordelene.

Trumps fire år ved magten skabte rystelser i europæernes alliancer og har skabt større bevidsthed om vores fælles ansvar for europa. Også når det kommer til fremtidens forsvar. Det har faktisk også vist sig at være et ja-sidens hovedargumenter under folkeafstemningen. Hvad gør vi, hvis Trump eller en ligesindet kommer tilbage på præsidentposten?

Nej-partierne er p.t. svage. De er kun repræsenteret af tre partier i folketinget, men har i tidligere tider været talrigere målt i mandater. I 2015 var DF's Kristian Thulesen Dahls dansk politiks mest troværdige politiker.

I 2022 skal DF's frontmand og nej-kampagnens bannerfører, Morten Messerschmidt, igen have prøvet sin sag i byretten for påstået fusk og svindel i Meld og Feld-sagen. Det har selvfølgelig haft en betydning for hans troværdighed i valgkampen.

2015-afstemningens resultat er det hidtil tydeligste tegn på, at EU-modstanden fortsat er stor i Danmark. Forud for den, var der en europæisk politisk krise forårsaget af flygtningestrømme, hvor store dele af befolkningen også herhjemme var rystede over EU's politiske impotens for at få stoppet det, de oplevede som en ukontrollerbar folkevandring mod EU's og de enkelte landes grænser. Allerede én måned inden selve valget viste de første meningsmålinger et nej til af afskaffe retsforbeholdet.

Der var nærmest ingen tvivl om resultatet de seneste to uger op til selve afstemningen. Efterfølgende gav den daværende oppositionsleder Mette Frederiksen et løfte om at forbeholdene var en søjle i dansk EU-politik.

Det kunne kun tolkes som et håndslag på, at vi ikke ville se flere folkeafstemninger. Men verden forandres med tiden og i dag skal vi stemme igen. Spørgsmålet, der vil blive rejst med tiden, bliver selvfølgelig: Vil vi se flere folkeafstemninger, eller var det bare denne ene søjle i dansk EU-politik, der bliver væltet?

Statsministeren har helt sikkert ikke travlt med at tale om nye folkeafstemninger. En vundet folkeafstemning om et forbehold, hvis det bliver resultatet i aften, er i sig selv en stor historisk præstation. Det mislykkedes for Poul Nyrup i 1998 og Lars Løkke i 2015, mens Anders Fogh tydeligvis ikke ville bruge politisk kapital på et opgør med dem.

Spørgsmålet, der vil blive rejst med tiden, bliver selvfølgelig: Vil vi se flere folkeafstemninger, eller var det bare denne ene søjle i dansk EU-politik, der bliver væltet?

Jarl Cordua

Måske også på grund af hans beherskede EU-begejstring. Kapitalen blev i stedet brugt på dansk deltagelse i Irak-krigen. Mere begejstring fandtes hos Helle Thorning- Schmidt, men hun var nok for politisk svag til, at hun turde kaste sig ud i sådant et opgør.

Hvad med de mere overbeviste ja-partier? Både Venstre, de radikale og SF har alle tidligere været imod forbeholdene. Man må formode at et eller flere af disse partier med tiden vil kræve nye afstemninger. Her vil en ny euro-afstemning nok være sværest at vinde. Verden har siden afstemningen i 1998 set euro-landene punge ud til støtte for Grækenland under finanskrisen.

Blandt andet derfor er der langt ind i ja-sigernes rækker en udtalt skepsis mod, at Danmark går med i euroen. Det er dog nødvendigt, hvis Danmark skal blive et EU-kerneland, hvis det er det statsministeren mener, når hun siger at Danmark skal blive i ”hjertet i EU”. Det er dog svært at få øje på nogle partier, der lige nu for alvor vil bruge kapital på et sådant politisk projekt.

Læs også

Erfaringerne fra den tabte afstemning om retsforbeholdet lærte ja-siden en del om, hvordan man ikke skal føre kampagne. Denne gang har ja-partierne helt droppet skræmmekampagnen og i det hele taget gjort hvad de kunne for at afdramatisere valgkampen. Ja-partierne har formodentlig fundet en modus vivendi for, hvordan de kan vinde nye afstemninger.

Ja-siden er også hjulpet af, at medierne under denne valgkamp virker mere interesseret i at bringe reel oplysning til diskussionerne fremfor at bruge krudtet på sensationelle afsløringer om, hvad der nu gemmer sig i skumle ”hemmelige EU-dokumenter” og hvad fremtrædende EU-politikere mon har sagt, der kan benyttes af nej-siden til at få skabt tvivl, hvorvidt den politiske elite og eurokraterne i Bruxelles’ har reelle hensigter.

Timingen for afstemningen – i kølvandet på en krig – er som nævnt mest afgørende. Kan der opstå en ny situation, hvor retsforbeholdet igen bliver hivet op af hatten? Det vil dog kræve at ja-partierne forinden kræver en ny folkeafstemning om retsforbeholdet. Det har vi indtil videre til gode at se.

Måske kan et overbevisende ja i aften fremskynde den situation? For mange nej-sigere er det allerede i dag et hovedargument for at stemme nej at man med sin stemme kan dæmme op for den udvikling, uanset hvad emnet er.

Men et stort ja vil uvilkårligt forkorte tiden frem til den dag i fremtiden, hvor danskerne igen skal til stemmeurnerne om et forbehold. Alle andre udfald vil udsætte dem i årtier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00