Jarl Cordua: De mest uregerlige partimedlemmer pakkes væk, mens valget nærmer sig

Og her skal man også bemærke, at Fuglede er endog meget tæt ven med Støjbergs meget indflydelsesrige særlige rådgiver, Mark Thorsen. Fuglede, som gerne spiller rollen som sjov mand, er også udstyret med evne til at give den som eftertænksom, rund og blød mand.

Man skal bare være klar over, at Fuglede i udlændingepolitik slet ikke er til nogen form for øllebrødsbarmhjertighed. Derfor vil det nok overraske mange, hvis Fuglede og Støjberg kommer til at melde noget forskelligt på udlændingeområdet i den kommende tid.

Officielt er Jan E. Jørgensen og Marcus Knuth blevet skubbet ”opad” i systemet og udstyret med nye vigtige ordførerskaber indenfor det kommunale og innovation, men nogle Venstrefolk har samtidig haft travlt med at udlægge sagen andre steder, som at Jan E. er blevet straffet for sin endnu ikke udkomne bog, hvor der i en bisætning spekuleres lidt i muligheden for at grundlægge et helt nyt parti i stil med præsident Emmanuel Macrons En Marche – for tiden det store fantomparti i dansk politik, der ombejles af både De Radikale, for en tid Søren Pind og folk i Liberal Alliance.

Jan E. selv bedyrer, at det vil fremgå af bogen ”En Ægte Liberal”, at det er planer, der intet har for sig. Alligevel blev han overdynget med intern kritik på et V-gruppemøde og på nettet af disse kritikeres mange støtter, der ønsker, at Venstre helt bør overtage DF's politik, og at dissidenter som Jan E. i stedet søge optagelse hos Radikale, hvor de efter deres mening rettelig hører hjemme.

Nu er spørgsmålet så, om den indre ro i Venstre er genoprettet med dette træk. Officielt bliver ordførerskiftet begrundet med behov for mere samling på tropperne og klar kommunikation på udlændingeområdet. Analysen, der fulgte med beslutningen, var, at Jan E. og Marcus Knuth repræsenterede de to yderfløje, men var mindst villige til at indgå kompromis. Nu har man så stækket den ene fløjs vinger, samtidig med at gruppeformanden Karen Ellemann udtaler, at Fuglede ”står for præcis samme linje som Marcus Knuth”. Det kan kun udlægges, som at Venstres ledelse har taget parti og valgt den linje, som de mener, er den rigtige.

Det forlyder, at statsministeren på de indre linjer har blæst til samling og personligt vil sætte sig for bordenden, når det gælder koordineringen og fastlæggelsen af partiets holdning til udlændingepolitikken.

Det er nok klogt. For det, som ikke får helt samme opmærksomhed, er det faktum, at Løkkes egen minister, Inger Støjberg, ifølge hendes kritikere er den selvsamme person, som bidrager til ballade i partiet ved det, at hun simpelthen ikke enten anerkender eller respekterer de kompromiser, som Venstre internt og i regeringen har indgået omkring linjen – og måske navnlig kommunikationen af Venstres udlændingepolitik.

Mest konkret udtrykt af Venstres nuværende politiske ordfører, Britt Bager, der uforsigtigt, men meget rammende betegnede Støjberg som ”den alleryderste” i partiet.

Det er nok en smagssag, om ikke Marcus Knuth er mere yderliggående end Støjberg, i forlængelse af at han har følt sig kaldet til, i øvrigt på linje med den stærkt yderliggående forening Stop Islamiseringen af Danmark, at anmelde en såkaldt ”dialogbetjent” for ”upassende opførsel”, fordi betjenten havde trøstet en niqab-klædt demonstrant, der åbenbart havde været i opløsning af gråd. Den slags utidig medmenneskelighed var åbenbart for meget for Venstre-manden og hans ligesindede i Stop Islamiseringen af Danmark.

Der skal nok være dem, der har svært ved at tro, at man også rummer den slags helt utilslørede smålighed i Hartling og Ellemann-Jensens gamle parti.

I Venstre har man i øvrigt sideløbende med ordførerskiftet genoplivet andre gamle værktøjer fra dengang, Claus Hjort Frederiksen gav den som bussemand og skældte dissidenter huden fuld.

I de seneste uger har flere af de folkevalgte Venstrefolk, som har haft den enestående og utilgivelige frækhed gennem pressen at kritisere Støjbergs håndtrykslovgivning, for eksempel fået opringninger, hvor partiets ganske mange funktionærer, blandt andet partisekretær Claus Richter, har delt skideballer ud. Fuldstændig som i de gode gamle dage under Fogh.

Hvis man ikke kan lide Støjbergs håndtrykslovgivning, så skal man som minimum holde mund, når pressen ringer. Det vides ikke, om nogle af disse folkevalgte har dristet sig til at bede tæskeholdet bestående af Venstres højtbetalte lønmodtagere – der naturligvis handler på vegne af statsministeren, hvori deres folkevalgte mandat består – at de følgeligt derfor bør stikke piben ind. I gamle dage fandtes den slags Venstrefolk i al fald.

Det spændende bliver nu, hvordan denne påtvungne borgfred i Venstre bliver fortolket af statsministeren og hans hird af hjælpere? Er partilinjen nu ensbetydende med, hvordan den bliver fortolket af ”den alleryderste” og partiets åbenbart lige så yderligtgående nye ordfører, som samtidig er bedste venner med hendes mangeårige spindoktor, hvor sidstnævnte selv på nettet er meget aktiv i udlændingedebatten og sikkert også er idémand til kage-fotos og meget mere?

Kan man for eksempel se frem til, at Venstres ”alleryderste” fejrer udlændingestramning nummer 100 med dejlig chokolade og kage til med foto på Facebook i ro og mag, uden at obsternasige V-dissidenter slår sig højlydt i tøjret?

Og vil det sige, at Støjbergs kritik af hendes kritikere på sommergruppemødet, som blev bakket op af især Claus Hjort Frederiksen, nu har fået den konsekvens, at Venstres minister simpelthen har carte blanche til frit at komme med forslag – eller i nogles øjne selviscenesættende provokationer – der igen vil få interne kritikere til at ømme sig højlydt over, at Venstres minister opfinder ny symbolpolitik, allerede inden DF når at udtænke og kræve den?

Vi kender i al fald svaret fra Jan E. Jørgensen. Han har ikke tænkt sig at tie stille.

Så hvad gør statsministeren, som på fjerde år ikke har formået at løfte sit parti over 2015-katastrofevalgresultatet til stor desperation og nervøsitet i partiet?

Sætter han sin lid til Støjbergs udlændingepolitik i valgkampen? Det ser sådan ud.

----------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.