Jarl Cordua: Den konservative greve i liberale gevandter

Det tyske højrepopulistiske og indvandringskritiske parti AfD (Alternative für Deutschland) fik et længe ventet godt valg til den tyske forbundsdag i søndags. Det fik Venstres markante udlændingeordfører Marcus Knuth til tasterne, hvor han delte denne kommentar på sin Facebook-side. 

”Det var en katastrofe, da Angela Merkel med ordene 'Wir schaffen das' lukkede godt en million asylansøgere og migranter ind i Europa."

Så langt, så godt. Analysen med, at Merkel med sin bemærkning i 2015 nærmest inviterede Mellemøstens flygtninge til Tyskland og var medvirkende til at skabe et pres – også på Danmarks grænser - lever fint også i borgerlige kredse, og siden har Merkels regering også måttet ændre indvandringspolitik. Tyskland klarede ikke i længden at have pivåbne grænser og velkomst-politik, som Merkel påstod. 

Videre skrev Knuth:

Som ordfører for sit parti opererer Knuth parlamentarisk med kun ét gear: Fuld kraft frem.

Jarl Cordua

”Derfor glæder det mig, at der nu er kommet en bedre balance i det tyske parlament - nu også med partiet AfD - som forhåbentlig vil sikre en mere ansvarlig indvandringspolitik.”

Her begynder det at blive problematisk, set med mange Venstrefolks briller. For, hvad mente Knuth med, at han ”glædede sig” over AfDs indtog i parlamentet og udsigten til en ændret indvandringspolitik? 

Nu skal vi jo passe på, at de liberale ikke bliver for stærke i Venstre.

Marcus Knuth
Udlændingeordfører, Venstre

Hans partifælle MF Jan E. Jørgensen var ikke i tvivl, da han spontant reagerede på Knuths kommentar med ordet: ”WTF ?!?” Dvs., i en pæn oversættelse: ”Hvad i alverden var det?”

Den tilsyneladende åbenlyse divergens i Venstrefolkenes opfattelse af valgresultatet skabte så en del efterfølgende turbulens i medierne, hvorefter Knuth siden præciserede, hvad han mente, og navnlig hvad han ikke mente med sin opdatering på Facebook. Vigtigst var, at opslaget altså ikke skulle tolkes som en støtte til AfD. Ikke desto mindre: Det bliver det.

Præciseringen lukkede dog sagen i offentligheden. Internt i partiets folketingsgruppe har udlændingeordføreren dog skadet sig selv forstået på den måde, at flere er kommet i tvivl om, hvorvidt Knuth i det hele taget er venstremand, siden at han er mere optaget af AfDs fremgang end at glæde sig over, at det liberale søsterparti FDP også fik et smukt valg og formentlig kommer i regering.

Knuths reaktion på det tyske valg, mener nogle, skaber tvivl om dømmekraften og hvorvidt det politiske – liberale - kompas er helt, som det skal være. Det findes der nemlig flere eksempler på, hvis man spørger i Venstre.

Bredt beskrives Knuth som en flittig, markant, hjælpsom og venlig gruppefælle, som de fleste på det personlige plan kommer rigtigt godt ud af det med. Politisk er alle enige om at placere udlændingeordføreren absolut helt yderst til højre i partiet, ikke mindst når det gælder udlændingepolitikken. Det er dog ikke det, der kun ses som problemet. 

Problemerne for Knuth opstår også, når han tager dagsordener op eller formulerer sine ofte klare holdninger, så glemmer ordføreren tit at sikre sig opbakning til synspunkterne i gruppen, hvilket skaber irritation.

Som ordfører for sit parti opererer Knuth parlamentarisk med kun ét gear: Fuld kraft frem. Normalt vil en ordfører forsøge at lægge en kurs, der samler gruppens synspunkter. Det gør Knuth ikke. Han lægger sin helt egen kurs efter, hvad han nu synes, og dem, der så ikke er med ham, ja de må så være imod ham.

Det stod for eksempel helt klart, da gruppen på sommergruppemødet i august diskuterede burka-forbuddet, der delte gruppen. Mange delte Knuths synspunkt, mens i al fald et stort mindretal var af flere forskellige grunde imod.

Det, som skabte en del sure miner, var, at Knuth i stedet for at arbejde for en konsensus, være lidt fintfølende og vise respekt for, at andre efter modne overvejelser var nået til en modsat konklusion end ham selv, i stedet tromlede frem og under drøftelserne efterlod forbudsmodstanderne med det indtryk, at han så anså dem for at være tilhængere af kvindeundertrykkelse. 

Det kan måske gå i en skarp ophedet debat på et vælgermøde, men ikke i et parti som Venstre, hvor det er en del af en indgroet kultur, der rækker mange år tilbage, at man respekterer uenighed, når sager drøftes på de indre linjer i fortrolighed, tillid og respekt for hinanden. På den måde, Knuth stillede tingene op, erklærede han sine uenige gruppefæller åben krig.

Knuths optræden under debatten på sommergruppemødet, der endte med, at man parkerede spørgsmålet i et udvalg, mindede flere om, at den lollandske greve faktisk er ganske ny i politik og flere fik ved den lejlighed øje på den manglende parlamentariske erfaring.

Det står fast, at Knuth ingen ros møder i partiet på Christiansborg for sin noget kluntede Facebook-opdatering om det tyske valg, hvor det også blev bemærket, at Knuths nærmeste allierede i udlændingepolitikken, nemlig udlændinge- og integrationsminister Støjberg, var helt fraværende mht. at forsvare ham. 

De, der i øvrigt sympatiserer med Knuths dagsorden, taler åbent om, at Knuth på den måde, som han fik udtrykt sin glæde over det tyske valgresultat, demonstrerede, at Venstre er et relativt nyt bekendtskab for ham, hvilket får nogen til at spekulere i, om Knuth i det hele taget var klar over, hvilket parti der er Venstres søsterparti i Tyskland? 

Skeptikerne er således blevet yderligere bekræftet i deres kraftige formodning om, at Knuth simpelthen ikke hører hjemme i Venstre, men snarere er gået forkert med det, som bliver identificeret som egentlige national-konservative holdninger, der mere hører hjemme i DF eller hos de konservative. 

Denne mistanke har været udbredt i nogle år, og især siden Knuth forud for en drøftelse i folketingsgruppen om forestående udlændingestramninger bemærkede til en gruppefælle, at ”nu skal vi jo passe på, at de liberale ikke bliver for stærke i Venstre”. Det er en bemærkning, som forekommer mange venstrefolketingsmedlemmer noget bizar henset til, at Venstre kalder sig ”Danmarks liberale parti”, og at det er en del af partiets identitet at være liberale og i modsætning til konservative eller national-konservative. De, der mener, at Knuth ikke rigtig er bevidst om, hvad det er for et parti, som han repræsenterer på tinge, blev med AfD-opdateringen bekræftet i denne formodning. 

Man peger også på et interview i sommer i Berlingske, hvor Knuth mente, at hans politiske kamp i Danmark er en slags videreførelse af den krig, han udkæmpede som officer i Afghanistan mod talebanerne. Man synes ikke alle steder i Venstre, at proportionerne fra Knuths side ved den lejlighed var helt velvalgte, og vidner om en usund fanatisme, der forekommer mange venstrefolk noget fjernt.

Selv om der rystes på hovedet af Knuths facon og manglende bevidsthed om Venstres identitet, som et alt andet end national-konservativt parti, så er der også en anerkendelse i gruppen af, at både statsministeren og udlændinge- og integrationsministeren er generelt tilfredse med hans indsats som udlændingeordfører, hvor han dækker fløjen fint af i forhold til netop de nye rivaler i DF og de gamle hos de konservative og Socialdemokratiet.

Politisk føler nogle i gruppen sig dog mere dækket ind og trygge ved, at det nytilkomne gruppemedlem Mads Fuglede forleden i Berlingske flagede med, at han både er national og liberal, end når de hører eller ser Knuth enten tage afstand fra det liberale eller helt glemme dem i sin iver for at fremstå mere national-konservativ end de konservative og DF. Fælles for Knuth og Fuglede er i øvrigt, at de begge har tæt kontakt til Støjbergs allestedsnærværende kuglestøber og væbner på de sociale medier, den i øvrigt meget respekterede særlige rådgiver Mark Thorsen.

Til trods for den udbredte skepsis, så er Knuths position som ordfører dog ingenlunde truet. Havde Venstre været i opposition, og hvor der derved var grobund for en hårdere kamp om ordførerposterne, så havde situationen måske været en anden. Det betyder dog ikke, at Knuth er fredet fra at få heftig kritik i fremtiden. 

På gruppemødet tirsdag blev det bemærket, hvordan Lars Løkke Rasmussen allerede, da der forinden blev serveret smørrebrød, trak Knuth til side for at tale med ham. Bedømt på begges kropssprog var det alt andet end ros, der mødte udlændingeordføreren fra hans statsminister. På selve mødet lagde statsministeren endnu mere afstand til Knuths udtalelser ved at betone sin store glæde ved, at Venstres søsterparti i Tyskland, FDP, nu var kommet i regering igen. 

---------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.