Jarl Cordua: Endelig har blå blok samlet sig om et offensivt projekt

I formiddag præsenterede regeringen som ventet en politisk aftale med støttepartiet Dansk Folkeparti om en trafikinvesteringsplan på 112 milliarder kroner.

Aftalen giver trafikinvesteringer over hele landet, inklusive hovedstadsområdet, og rulles ud frem mod år 2030. Hele 71,5 milliarder kroner skal gå til jernbaneprojekter og indkøb af tog.

Tidspunktet for lanceringen af planen er lidt overraskende, da mange havde ventet, at forhandlingerne om en trafikinvesteringsplan først ville gå i gang efter en aftale om sundhedsreformen.

I stedet er tiden åbenbart blevet brugt på at få aftalt trafikinvesteringer med støttepartiet, og forhandlerne er gået meget stille med dørene, uden at noget er sluppet ud til offentligheden. Det er usædvanligt, at en så stor politisk aftale bliver præsenteret for offentligheden nærmest som en tyv om natten.

Hvorfor er det klogt af regeringen at lave en aftale nu? De taktiske gevinster er helt åbenlyse.

VLAK-forhandlerne har fået splittet det hidtidige trafikpolitiske flertal uden om regeringen, sådan at blå blok pludselig står samlet om et meget konkret og historisk stort trafikpolitisk projekt, som man naturligvis håber på vil imponere nogle vælgere her ganske få uger eller måneder før et valg.

Denne onsdag formiddag blev den første gode dag for regeringen og DF i meget lang tid, hvor man kom samlet i offensiven på et tidspunkt, hvor man er bagud i meningsmålingerne med 8-10 procentpoint.

Jarl Cordua

Siden Thorning-regeringen har DF trafikpolitisk været placeret i rød blok jævnfør den aftale om en togfond, som SF's daværende trafikminister Pia Olsen Dyhr fik lanceret i 2013 i et forlig, hvor DF som det eneste parti fra blå blok var med.

Også i indeværende valgperiode har oppositionen kunnet udstille VLAK-regeringen ved at indgå trafikaftaler med dets støtteparti. Det skete i september 2017, hvor Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen med et veltilfreds smil og sans for polemik kunne fortælle pressen, at oppositionen nu havde indgået årets første finanslovsaftale uden om regeringen, hvor oppositionen havde fundet nogle milliarder til togfondens prestigeprojekt, timeplanens første etape.

Der opstod imidlertid nogle problemer, da afgiftsmilliarderne fra Nordsøolien aldrig materialiserede sig i rigtige penge, fordi olieprisen viste sig at være for lav, i forhold til hvad togfonds-politikerne regnede med.

For 14 dage siden forlød det, at DF ville trække stikket på togfonden, hvilket var VLAK-regeringens pris for, at man forhandlede med DF.

DF's pris har tilsyneladende været, at man bruger, hvad der er af penge i togfonden til at investere i jernbanenettet, som det var intentionen, og DF mener, at regeringen har accepteret udrulningen af togfondens første fase. Der er dog også afsat penge til broer og motorvejsprojekter. Regeringen vil anlægge hele 450 kilometer ny motorvej og i øvrigt bruge penge på mere vedligeholdelse af vejnet.

Det er også en plan, der er geografisk ganske velafbalanceret. Der investeres både i Jylland, på Fyn og ikke mindst i hovedstadsområdet, så ingen kan føle sig overset. Der er også afsat penge til cykelprojekter og støjbekæmpelse.

Regeringen har med aftalen fået knyttet DF endnu tættere til sig, hvilket samlet set styrker blå blok i en tid, hvor blokken har stået alt andet end samlet. Det skyldes ikke mindst, at Kristian Thulesen Dahl insisterer på at fastholde sin politiske alliance med Mette Frederiksen om blandt andet velfærdsdagsordenen.

Spørgsmålet er, hvordan DF vil forholde sig til trafikinvesteringsplanen efter et valg, hvor DF's mandater skal bruges til at holde en sandsynlig S-regering ved magten på et muligt afbud fra Alternativet og Radikale.

Vil DF fastholde aftalen med de blå og insistere på, at en S-regering fortsætter den plan, som man har aftalt med VLAK-regeringen?