Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: DF får Løkke til at fremstå afpillet og magtesløs

ANALYSE: Regeringen fremstår – efter den måtte opgive folkepensionsreformen – endnu engang magtesløs. Og så længe aksen mellem DF og Socialdemokratiet består, vil der ikke blive vedtaget større og upopulære reformer i dette land.

Foto: Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det var som når en gammel udslidt hest – et øg – får nådestødet af hesteslagteren, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går opgav regeringens planer om en folkepensionsreform, der blandt andet ville rykke pensionsalderen et halvt år frem til 67,5 år, lidt før, at det ellers kommer til at ske for en gruppe blandt de kommende generationer af folkepensionister.

Et forslag, der ikke overraskende nød meget lidt opbakning i befolkningen. Selv blandt de ellers så velfærdsstats-reformivrige LA-vælgere var der ifølge en Norstat-måling i januar dobbelt så mange, der afviste idéen, som der var vælgere, der klappede i hænderne.

Forslaget blev født af den daværende V-regering i efteråret som en del af den senere grundstødte 2025-plan, der heller aldrig blev til noget. Idéen overlevede dog regeringsudvidelsen med K og LA, men med den klausul, at de midler, der blev fremskaffet ved reformen, ikke skulle bruges på skattelettelser, men på velfærd andre steder.

Det var guleroden, der skulle afblæse spekulationer i ideologiske indrømmelser til LA om skattelettelser og i stedet blødgøre S og DF og gøre dem interesserede i, senere sammen med regeringen, at kunne dele velfærdsgaver ud andre steder.

Det er som bekendt den foretrukne baghåndsposition, hvor man kan stikke eller bekende på regeringens forslag, at DF befinder sig bedst.

Jarl Cordua

Hos regeringen havde man forventet, at Socialdemokratiet traditionen tro og til trods for indledende rituel modstand på et tidspunkt ville påtage sig medansvaret og medvirke til i det mindste nogle reformer på området, som regeringen mener vil øge arbejdsudbuddet og dermed skabe mere vækst på langt sigt.

Men overraskende – i al fald for venstrefolkene – så mødte man en hermetisk lukket dør. Måske fordi socialdemokraterne simpelthen ikke mener, at det er et problem, at de snart kommende generationer kan gå tidligere på pension end dem, der er unge i dag og til sin tid får mulighed for det.

Socialdemokraterne, der af venstrefløjen konstant er under mistanke for forræderi, har heller ikke brug for intern ballade ved at gå op imod fagbevægelsen her to år inden valget.

Jarl Cordua

Måske fordi man ikke ser nogen idé i at hjælpe regeringen igennem med en politik, hvor den ved at tage noget fra folk i fremtiden kan se mere lækker ud hos vælgerne ved, at VLAK så kan dele velfærdsgaver ud i indeværende valgperiode?

Sidst, men ikke mindst, så har fagbevægelsen med 3Fn i spidsen igennem længere tid kørt kampagne imod reformplanerne, som alt andet lige rammer en gruppe blandt deres nuværende medlemmer.

De sociale medier har været oversvømmet med annoncer med glade pensionister og indignerede lønmodtagere, der fortæller om tidlig nedslidning ved det hårde fysiske arbejde (hvilket der ellers bliver mindre og mindre af) og smertestillende piller for at komme igennem hverdagen frem mod den lykkelige tid, hvor man endelig kan gå på pension.

Socialdemokraterne, der af venstrefløjen konstant er under mistanke for forræderi, har heller ikke brug for intern ballade ved at gå op imod fagbevægelsen her to år inden valget, hvor meningsmålingerne i snit kun giver rød blok et lille forspring i forhold til blå, hvilket sagtens kan indhentes under en valgkamp.

Så havde regeringen i stedet visse forhåbninger til Dansk Folkepartis reformvilje, da partiet trods alt stadig udgør regeringens parlamentariske grundlag – selvom stadigt færre efterhånden kan få øje på det. Det har dog længe stået klart, at DF ikke havde til sinds at acceptere det udspil, som regeringen kom med til en ny pensionsreform.

Regeringen havde til det sidste vurderet, at DF formentlig nok kunne gå med på et hjørne af den foreslåede reform. Undervejs havde DF tilsyneladende selv planer om et pensionsudspil, som man så pludselig skrinlagde igen for i stedet at indtage en mere afventende position.

Det er som bekendt den foretrukne baghåndsposition, hvor man kan stikke eller bekende på regeringens forslag, at DF befinder sig bedst, når det altså ikke lige drejer sig om udlændingestramninger, afskaffelse af vandscootere, højere straffe eller mere pigtråd og hegn ved den dansk-tyske grænse.

Regeringen har foreslået DF diverse modeller, men ingen er faldet i særlig god jord, og hvis man har registreret en interesse hos DF for en model, så var det omvendt regeringens opfattelse, at der var så lidt at vinde rent samfundsøkonomisk til, at det kunne retfærdiggøre den ballade, kritik og polemik, der under alle omstændigheder ville følge med en vedtagelse af en reform.

Det ville nok også kræve, at Radikale var med i et forlig, for at en reform kunne overleve et regeringsskifte. Det ville efter alt at dømme blive ekstra svært for ikke at sige helt umuligt, hvis DF så havde krævet udlændingestramninger som betaling for en pensionsreform.

DF kører som bekendt sideløbende en strategi, hvor man tilstræber at ligne Socialdemokratiet - i al fald i vælgernes opfattelse – mest muligt på fordelingspolitikken m.m. i en sådan grad, at man blandt andet optræder i fælles interview. Det sker dog også på andre områder. Senest foreslog de to partier i sidste uge, at regeringen nedsætter en skattekommission, ved ret epokegørende at udsende en fælles pressemeddelelse med partilogoerne side om side.

De to partiledere fra S og DF, som sammen med deres rådgivere mødes fra tid til anden, skal i aften i Cirkusbygningen i København deltage i 3Fs ”store pensionsshow”, som tilsyneladende skulle være kulminationen i kampen mod pensionsreformen, som de fleste allerede længe har kunnet se aldrig politisk kom op at flyve.

Regeringen har været opmærksom på Mette Frederiksens og Kristian Thulesen Dahls forestående fælles gæsteoptræden i showbizz, hvorfor tidspunktet så har tjent som sidste udløbsdato for, at regeringen med det yderste af neglene har kunnet opretholde forestillingen om, at noget kunne ske på dette område. Til sidst måtte regeringen indse, at sagen var stendød, hvorfor der kun var tilbage, at Løkke i går endeligt aflivede reformplanerne på tv.

Det står så klart, at regeringen – og især dens reformplaner – endnu engang har lidt nederlag. Det er naturligvis et hak i prestigen, men også en kraftig huskekage til de liberale reformkræfter i Danmark, som endnu ikke har opdaget, at så længe aksen mellem DF og Socialdemokratiet består, vil der ikke blive vedtaget større og upopulære reformer i dette land.

For især Liberal Alliance må det være meget dårligt nyt. Selvom regeringen gjorde det klart fra begyndelsen, at gevinsterne i reformen ikke gik til skattelettelser, så står spørgsmålet om, hvorvidt DF i det hele taget medvirker til andre reformer, hvis DF af Socialdemokratiet kan blive afsløret som dem, der lægger stemmer til at forgylde LA's kernevælgere? Det er svært at se.

Og dermed risikerer regeringen igen, hver gang de præsenterer ny reformpolitik at fremstå afpillet og magtesløs i kraft af en DF-magtdemonstration, som især socialdemokraterne vil juble over og ikke kan få nok af, mens de venter på folketingsvalget.

I næste uge redegør regeringen for tilstanden i dansk økonomi og samler resterne af 2025-planen i en ny udgave, der er langt mindre ambitiøs. Til den tid er pløkkerne i Cirkus 3F hevet op og teltet pakket væk, og i stedet vil regeringen kunne sole sig i, at det henset til de fleste økonomiske nøgletal faktisk går ret fremragende i Danmark. Spørgsmålet er så, om vælgerne er enige i det billede.

Med den vragede pensionsreform har de dog en mindre grund til at fravælge VLAK.

Læs mere: Analyse: Løkke får svært ved at vriste sig fri af Cirkus 3F

........

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator, fast klummeskribent på Altinget og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00