Jarl Cordua: Finanslovsdrama er en ren vindersag for DF

KOMMENTAR: Få kender som Kristian Thulesen Dahl forhandlingernes anatomi, og modsat finansminister Kristian Jensen har han to solide allierede i finanslovsforhandlingerne: Tiden og pressen

Finanslovsforhandlingerne er endt i en dramatisk magtkamp mellem DF og regeringen, hvor det umiddelbart er svært at få øje på en løsning.

Centralt står et, ifølge regeringen, nyt krav fra DF, der totalt vil ændre den hidtil førte politik om at godkendte asylansøgere skal i job, mens DF mener, at alle integrationsbestræbelser skal droppes og i stedet skal ressourcerne bruges på at forberede flygtninge til fremtidig repatriering. I realiteten skal asylansøgere opbevares, indtil de selv finder hjem igen.

Set med regeringens øjne har man ikke bestilt andet end at imødekomme DF's krav under hele forhandlingsforløbet, og derfor stiller man sig noget uforstående over for, hvorfor DF så sent møder op med et krav i forhandlingerne om, at Danmark nu pludselig skal skrotte hele sin hidtidige integrationspolitik for at lægge stemmer til regeringens skattelettelser.

Kristian Thulesen Dahl ved, at han har to vigtige allierede i magtkampen med finansministeren. Den ene er tiden. Hvis finanslovsforhandlingerne går i baglås, så er det som udgangspunkt finansminister Kristian Jensens skyld, da det er ham, der leder forhandlingerne. Det er en præmis, som det er meget svært for regeringen at imødegå, og medierne, som er sat i verden for at være magtkritiske, bliver næsten nødt til at acceptere den. Men det er jo ikke det samme som, at Kristian Thulesen Dahl ikke er medansvarlig for, hvad der sker.  

Og netop pressen er DF's anden allierede, mens dramaet udvikler sig. De vil naturligvis altid udspørge finansministeren, hvorfor Riget ikke har en finanslov, og de vil især lede hos finansministeren efter forklaringer på, hvorfor forhandlingerne er gået skævt. Er det udygtighed? Er det manglende forberedelse? Thulesen Dahls eventuelle medansvar bliver næppe fortællingen. Det er en kynisk analyse, som Thulesen Dahl naturligvis har lavet, og det kan man i øvrigt ikke bebrejde ham. Sådan er politik. 

Thulesen Dahl viser i øvrigt, at han er bedre til at spille de her magtspil end de fleste. I går udnyttede han den manglende tid til at få finansloven i hus ved at ”tilbyde” regeringen, at man laver en finanslov og så ”gemmer” skatteforhandlingerne og kravet om mindre integration eller repatrieringsforberedelse til senere.

Det lyder umiddelbart som et helt tilforladeligt og hjælpsomt forslag, hvis ikke man kender til forhandlingernes anatomi. For sagen er, at DF – ifølge regeringen – allerede har fået store indrømmelser på finansloven mod, at partiet lægger stemmer til bl.a. skattelettelserne, som DF ikke længere afviser.

Nu forsøger Thulesen Dahl at løbe med finanslovs-gevinsterne og så udskyde regningen i en ny forhandling om skattelettelser, hvor han rimelig risikofrit bare kan afvise kravet.

Det er klart, at den forhandlingsmodel, hvor DF sidder med alle trumferne, må regeringen afvise. For det var netop pointen med at tage forhandlingerne under ét, at Kristian Thulesen Dahl ikke bare kan opfatte regeringens tilbud som en buffet, hvor DF kan tage, hvad de kan lide og så lade resten stå. Men regeringen kunne jo som modtræk tømme buffeten for DF-indrømmelser og så lade DF stemme for, hvad der bliver tilbage? Så er det jo ikke sikkert, at DF vedbliver med at fremstille sagen som noget, der bare kan klares i en ruf, hvis bare regeringen viser en smule forhandlingsvilje og noget handlekraft.

Hvad er så DF's strategi? Umiddelbart må det være at få en finanslov vedtaget med flest mulige indrømmelser til partiet, hvor man står så synligt som overhovedet i mediebilledet, og hvor mærkesagerne står tindrende klare i vælgerbefolkningens bevidsthed. Det er nemlig vigtigt i en tid, hvor DF ligger noget lavt i meningsmålingerne, og er under pres fra Nye Borgerlige og Socialdemokraterne.

Hvad er DF's taktik? At sætte regeringen under maksimalt pres med brug af alle tænkelige midler og uden hensyntagen til, at der kan gå skår i det borgerlige samarbejde. Måske ud fra en analyse om, at det er sidste chance for at opnå synlige indrømmelser, inden valgkampen går i gang. Det bliver sværere at lave det store drama til næste år, hvor man er for tæt på valget.

Man kan så ikke være 100 procent sikker på, at DF's strategi rent faktisk er at få vedtaget en aftale. Der er dem, der mener, at DF står overfor en større PR-katastrofe til foråret, når EU's svindelenhed konkluderer på MELD/FELD-sagen, der involverer Morten Messerschmidt. Så hvorfor ikke tage valget nu, selvom DF p.t. står til at tabe op mod 20 procent af stemmerne, som meningsmålingerne spår? Det hører dog til sjældenhederne, at et parti fremprovokerer et folketingsvalg, når man står så svagt i målingerne, og det rimer dårligt på en så køligt, kalkulerende og begavet strateg som Thulesen Dahl. 

Det er i øvrigt også i Dansk Folkepartis umiddelbare interesse at tilføre Venstres kronprins Kristian Jensen et nederlag i sin debut som leder af finanslovsforhandlingerne. DF har i nogen tid peget på, at deres tillid til Jensen er i bund. Med et sammenbrud får man også rokket ved tilliden hos andre, om Venstres forventede leder magter opgaven. Det kan også være et argument for, at DF på et tidspunkt vil afprøve sin alliance med Socialdemokraterne.

Dertil kommer, at DF også forsøger at spille Venstre internt ud mod hinanden. Jensen-kritikerne er allerede i gang ifølge BT i dag. Thulesen Dahl tager dermed med sin ageren på sin vis også stilling til den slumrende magtkamp om Venstres sjæl, hvor Jensen ses som bannerfører for de globaliseringsparate, mens andre dele af partiet efterhånden ser verden som en trussel mod vores livsform og samfundsindretning.

Det har i al fald udløst den gevinst for Thulesen Dahl, at statsminister Lars Løkke Rasmussen nu er kommet på banen for at redde forhandlingerne i land. ”Far må tage over nu, hvor lillebror ikke kan løse opgaven”, er det billede, som nu fremmanes.

Det passer i øvrigt sikkert formanden for blå bloks største parti særdeles godt, at forhandlingerne nu bliver ført på et for ham passende højt niveau med regeringens øverste leder, statsminister Lars Løkke Rasmussen, som Thulesen Dahl – indtil videre anerkender som leder af blå blok. Det er en forbeholden støtte, som på ingen måde går i arv til Venstres kommende formand. Det er dette foreløbige forhandlingssammenbrud også et udtryk for.

Èn ting er sikkert. Så længe der er drama om finanslovsforhandlingerne, så handler alt om DF. Og Kristian Thulesen Dahl har ubegrænset taletid om, hvad han finder forkert og skal laves om. Og han ser ud til at nyde rampelyset. Det er også meget sjovere, end da DF-formanden for en uge siden legede kispus med journalisterne på Christiansborg, hvor han noget uvant gemte sig, da de ville have en kommentar til DF's kommunalvalgs-nederlag.

Regeringen har selvfølgelig ingen interesse i at tale dramaet op, så de vil sige så lidt som muligt, lige indtil en aftale er på plads. Undervejs må man så stå model til spanking fra DF. Det har man efterhånden god erfaring i, og alle har vist forstået, at det er prisen, der må betales for at sidde i ministerstolene på DF's stemmer.

------------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel David Trads: Er kapitalismen i gang med at kannibalisere demokratiet? David Trads: Er kapitalismen i gang med at kannibalisere demokratiet? Næste artikel Carl Valentin: Vi bør revolutionere vores tilgang til psykisk sygdom Carl Valentin: Vi bør revolutionere vores tilgang til psykisk sygdom
  • Anmeld

    Poul Simonsen · Matros

    Bævle, bævle !

    Jeg har generelt ikke stor respekt for mediernes politiske kandestøbere. Men venstremanden Jarl Codura er nu noget helt for sig selv. Ingen kan som han, skrive en lang lang smører af banaliteter.

    Hvad får han lige sagt her? Jo, han er på samme side som Løkke, og ser nødigt Christian Jensen som kommende formand.

    Men vent bare, hvis Jensen skulle blive partiformand, lægger Codura kursen 180 grader om.

  • Anmeld

    Bjarne M · Analytiker

    Forhandlingsdrama

    Poul Simonsen læs dog artiklen inden du kommenterer på den. Dette handler om langt mere end nogle banaliteter. DF er stålsatte på at få gennemført deres krav, hvilket strider imod bla. Venstres integrationspolitik. LA's ultimative krav om skattelettelser vil dermed komme i spil igen .. og dermed er de ikke sikre på, at få disse gennemført.
    Enten har du ikke læst artiklen - eller også forstår du ganske enkelt ikke hvad Codura har skrevet.

  • Anmeld

    Klaus Klausen · Pensionist

    Udmærket artikel

    Uden at kommentere skribenten, som jeg ikke deler holdninger med - vil jeg da mene at denne artikel er en af hans bedre. Den bygger på solid viden om det historiske i forhandlingsforløbet og logisk analyse. Og er tilsyneladende også helt neutral i forhold til Jensen og hans modstandere. Så ja hr. Simonsen - lad dog være med at hælde surhed ud - fordi du enten ikke har forstået eller ordentligt læst artiklen.
    Det er den slags som forurener mange debatter. Du skulle sikkert bare af med en generel frustration over kommentator-standen - og valgte så et tilfældigt offer. Tag dig sammen, knægt!

  • Anmeld

    ole vagn Christensen

    Helt enig Jarl

    De her forhandlinger er livsnødvendige for DF at holde i live ovenpå et meget negativt kommunevalg. Samt at vi først i det nye år for en afklaring af Messer Smidt sagen. Så er det livsnødvendig for dem at fortsat være interessante over for deres vælger korps. Hvorfor de har stor interesse i at få forhandlinger splittet op. Hvilket sikkert også sker i aften hvor Løkke og Thulesen Dahl tilskærer tingene.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Pensionist

    Bjarne M

    Undskyld, men det er da en artikel som roder rundt i almindelige banaliteter.

    Og det skrevet efter at have læst den. Spørgsmålet er jo om du har.
    For det hele tager jo udgangspunkt i at der er tale om et nøje planlagt forløb fra DFs side. For de er jo sådan nogen dygtige forhandlere.

    Men så glemmer man jo kommunevalget. Inden da var meget af det planlagt og handlet af. Man fik endda lavet en aftale om en "vækstpakke" hvor de fleste borgerlige kommentatorer mente at det var så genialt at man havde fået smidt socialdemokraterne uden for indflydelse.

    Men den var jo med til at udstille at DF var villige til at give indrømmelser selv om det havde været med nedskæringer af dagpengene. Dette var med det samme med til at give problemer i meningsmålingerne og var med til at give S et godt valg og DF og V et dårligt valg. Hvilket også kom overraskende for meningsmålinger, Jarl Cordua og de blå partier.

    På denne baggrund har DF valgt at vise, at der skal noget meget vigtigt til som forklaring på hvordan man kan give de skattelettelser som der ikke er forståelse for blandt vælgerne. Dette har givet disse helt nye krav som kommer bag på de øvrige blå partier - som åbenbart ikke selv har lavet deres analyser af kommunevalget endnu men som tror at de kan vinde næste valg gennem skattelettelser til de mest velhavende.

    Derfor kan DF nu læne sig lidt tilbage. For Løkkes normale metode med at forhandle med trusler og afpresning vil ikke virke denne gang. For måske kan han også denne gang opnå samme tilslutning som ved sidste katastrofevalg - men det er ham som er færdig i dansk politik hvis der kommer et valg og DF går tilbage.

    Det giver naturligvis DF anledning til at sætte trumf på - og Løkke til at finde sit gamle tvære humør tilbage igen.

  • Anmeld

    Arne Lund · -

    Det gik nu lettere med Hjorten

    Da Hjorthen residerede i Finansen var alting lettere for både Venstre og DF.
    Da bød Hjorthen på flæskesteg, og så sad han og Tulle og var enige om alle de værdier, er binder de to partier sammen.
    Med Kr. Jensen - den erklærede globalist - risikerer DF, at får serveret kebab og humus. Gyseligt, tænker Tulle.
    Skal vi ikke ha' lidt me'lidenhe' med stakkels Løkke, der sidder i en klemme mellem skattenægterne i Labil Alliance, og fremmedhaderne i DF. Værre kan d et da ikke blive. Måske skule Løkke slå pjalterne sammen med Mette Frederiksen, de har 80 mandater, og hvis de radikale hænger på - det gør det standhaftige parti jo nok, de har jo erklæret deres kærlighed til Kr. Jensen, så er flertallet hjemme. Ingen af de tiloversblevne partier ville kunne blive enige om at vælte en SV+R-regering.
    Og hvad pokker - så stor forskel er der da heller ikke, mellem S og V.

  • Anmeld

    Niels O

    Man er vel et populistisk parti.

    Skidt med økonomien i Danmark, bare man kan få lidt nationalistiske lunser igennem. Så det laveste segment af vælgere i landet kan blive tilfredse.

  • Anmeld

    Bjarne M · Analytiker

    Det laveste segment af vælgerne ?

    Niels O, hvordan definerer du "Det laveste segment af vælgerne i landet" ?

  • Anmeld

    Niels O

    Bjarne M

    Når det er nødvendigt for dig at stille sådan et spørgsmål, er du tilsyneladende en del af samme segment.

  • Anmeld

    I.R-Bertelsen · Borger og vælger

    Kan man melde sig ud af Danmark?

    En helt upolitisk kommentar.
    Dansen om guldkalven er jo på sin vis nødvendig i en kort periode, når samarbejdet om vores økonomi skal forhandles på plads.
    Det er dybt, dybt beskæmmende, at man med stolthed og oprejst pande kaster flygtningedebatten på bålet og påstår, at kan man ikke få sine nationalistiske og fremmedfjendske holdninger igennem, så vil det gå ud over de ældre, pensionisterne. og andre sårbare grupper. Man sætter simpelthen befolkningsgrupper op imod andre sårbare. Dybt usympatisk og hult.
    Den form for skakspil og spin er ulidelig populisme at høre på.
    Tilsyneladende er ordentlige og værdige løsninger uinteressante.
    Tænk, at man med stolthed fører sig så udansk frem samtidigt med, at man med bekymret mine argumenterer for, at vi (der har overskud i statsfinanserne) ikke har råd til at hjælpe rigtigt nødlidende mennesker.
    *Selvfølgelig skal vi have styr på, hvem der bor i landet. Og det har vi.
    *Et velfærdssamfund kendes ved, hvordan man behandler de svageste. Det har vi været kendt for og har været glade for. Vi har kunnet stå ved egen værdighed. Indtil nu.
    At promovere sig med forslag om anbringelse af nødlidende mennesker isoleret på øde øer, og at ventetiden under tålt ophold skal være så utålelig som muligt overskrider også enhver grænse for almindelig anstændighed og værdighed.
    *Har simpelthen lyst til at melde mig ud af det Danmark, hvor danskheden og ordentligheden i hvert fald hos nogle meget ansvarlige folkevalgte politikere er forsvundet.
    At vi nu som et af de rigeste lande i Europa er blandt dem, der promoverer sig mest i statistikken med afvisninger af krigsflygtninge er dybt, dybt beskæmmende....og FLOVT.
    **Håber hele balladen kan resultere i et valg, så posen kan blive rystet og luften renset.*o
    Et lys i alt det triste er, at kommunalvalget i hvert fald viste, at rigtigt mange mennesker tænker sig rigtigt godt om på god, dansk og anstændig vis.

  • Anmeld

    Poul B. · Pensionist, iagttager

    @Niels O

    Om "et laveste segment af vælgerne ".
    Eremitageløbet! Har du en idé om, hvad det er ?
    Når der er gået ca. 50 minutter er de førende i mål. Så kommer der en stor klump (det dråbeformede hovedfelt ) efterhånden i mål, og så kommer de -mange endnu - med vilje, men ingen fart - prustende. Til sidst kommer dem med svalebajerene i trækvogn er. Disse grupper kan du forstå som segmenter. Omskrivning selv til politiks vælgere.