Jarl Cordua: Hvor længe vil LA og Samuelsen ydmyge sig?

KOMMENTAR: Julefreden på Borgen indfandt sig, da LA faldt til patten og accepterede DF's krav om, hvordan finansloven skulle forhandles. Men noget tyder på, at DF gerne så LA helt udsondret af regeringen, skriver Jarl Cordua.

Vi nærmer os årets første politiske begivenhed, nemlig statsministerens nytårstale om aftenen 1. januar 2018, hvor Lars Løkke Rasmussen får en chance for at samle lidt op på den mildest talt kaotiske afslutning på 2017. Et år, der vil gå over i Danmarkshistorien, da regeringspartiet Liberal Alliance i ti dage holdt sin egen regerings liv i limbo med en trussel om at stemme sin egen finanslov ned, hvis ikke støttepartiet Dansk Folkeparti makkede ret. 

Det skete som bekendt ikke, men en del tyder på, at ikke så få LA'ere i folketingsgruppen og i regeringen var klar til netop at trække i silkesnoren og fredag inden jul at trykke på den røde knap ved 3. behandlingen af regeringens færdigforhandlede finanslovsforslag. 

Spørgsmålet er, om man flere steder i LA's folketingsgruppe forinden havde en fælles forståelse med partileder Anders Samuelsen om, at man denne gang havde tænkt sig at ”køre helt ud over kanten”, men at noget stoppede udenrigsministeren, inden det kom så langt? Og hvad var det? Skrækken for fiaskoen, fortabelsen og for vælgernes forventede hævn over at vælte en borgerlig regering? Eller hviskede Lars Løkke sin udenrigsminister sukkergodt i ørerne om, at han og Venstre nu står last og brast med LA i de forestående forhandlinger, der skal sikre LA en sænkning af indkomstskatten – og dermed lidt af den tabte ære for de for længst forduftede ”historiske skattesænkninger”?

Eller har Anders Samuelsen ligeså lidt – eller mindre – at true DF og partiets iskolde og reelle eneforhandler Kristian Thulesen Dahl med, når forhandlingerne begynder igen efter nytår, som han havde før jul? 

Og hvad skal konsekvensen for Samuelsen i givet fald være, hvis han efter forhandlingerne igen står tomhændet og afpillet tilbage efter allerede i august at have forsikret danskerne om, at man fik historiske skattelettelser til jul? (Man må i øvrigt håbe, danskerne ikke i tillid til Samuelsen købte større julegaver, end de ellers har råd til, og ligesom LA indkasserede gevinsten, før den var en realitet).

For hvor mange gange kan man stille vælgerne politiske sejre i udsigt, der ikke bliver til noget, før at man for sit partis langsigtede troværdigheds skyld kun har tilbage at tage sit gode tøj og gå?

Hvis ikke Samuelsen leverer de skattelettelser, som han har lovet vælgerne, så må LA eller udenrigsministeren selv drage den politiske konsekvens og forlade regeringen. I hvert fald hvis man fortsat fremover skal tage partiet alvorligt.

Under alle omstændigheder er den tid, hvor offentligheden kan tage partileder Samuelsen alvorligt som troværdig politiker allerede passé. Forlydender i Weekendavisen fredag før jul tyder på, at det også er en erkendelse, der er ved at brede sig i LA.

Hvis Kristian Thulesen Dahl har en plan, der går ud på at få LA ud af regeringen, så bør han derfor afvise alle regeringens planer om skattesænkning med henvisning til, at regeringen ikke vil levere de nødvendige stramninger på flygtningeområdet, som reelt bryder med konventionerne. 

LA overlader det helt til Venstre at forsvare, at regeringen ikke vil bryde med konventionerne, men som udenrigsminister er et brud med disse konventioner også noget, som LA's partileder må forholde sig til og som udenrigsminister må forsvare på Danmarks vegne over for et stadigt mere skeptisk udland. Indtil videre forsvarer han – naturligvis – regeringens politik på området, hvor man altså afviser konventionsbrud.  

Hvis LA ender med at forlade regeringen, så kan man forsøge at skyde skylden på Venstre for ikke i regeringen at have været eftergivende nok over for DF på flygtningeområdet, og derfor medskyldige i, at der ikke kom skattesænkninger.

Det vil så efterlade et borgerligt Danmark i endnu større kaos end det, befolkningen har været vidne til op omkring jul, og genskabe det blå politiske skydetelt, som offentligheden var vidne til under Venstre-regeringen. Spørgsmålet er, om det er et tryllemiddel, der vil genskabe LA's troværdighed hos vælgerne.

Hvis man er statsminister Lars Løkke og med sin nytårstale står og skal samle trådene, genstarte samarbejdet og sætte det sønderskudte borgerlige projekt på skinner igen, så bør det nok ske med en tydelig appel til alle dele af det blå Danmark om nu at få lavet en aftale – stor eller lille – på skatteområdet, der sikrer, at LA bliver i regeringen.

Spørgsmålet er bare, om det i det hele taget indgår i Kristian Thulesen Dahls langsigtede planer om, at LA bør forblive i regeringen? Det er der ikke meget, der tyder på. Tværtimod. Julefreden på Borgen indfandt sig, da LA faldt til patten og accepterede DF's krav om, hvordan finansloven skulle forhandles. Efter nytår kan stridsøksen graves op igen.

----------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han kommentar på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Majbritt M. Nielsen: Giv mig anarki - bare nogle timer! Majbritt M. Nielsen: Giv mig anarki - bare nogle timer! Næste artikel Anna Libak:  Det tavse flertal vinder på Christiansborg Anna Libak: Det tavse flertal vinder på Christiansborg
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.