Jarl Cordua: Pape satser hele sin troværdighed

Den konservative leder, justitsminister Søren Pape, har fået en vis succes hos det brede flertal af landets borgerligt sindede vælgere med sin bramfri stil, der gerne forsikrer masserne om, at så længe han sidder i stolen som landets øverste sherif, så skal samfundets bærme nok få kærligheden at føle fra lovens lange arm.

Jubel og højlydte klapsalver lød, da han for eksempel under de konservatives landsråd lod forstå, at notoriske forbrydere som for eksempel bandeledere uden dansk pas snarest muligt skal sendes ud af landet - og det med det vuns.

I mellemtiden kan man iagttage, at lederen af den berygtede bande Loyal To Familia, en vis Shuaib Khan med pakistanske rødder, som udpeges som ansvarlig for den bandekrig, der raser blandt andet på Nørrebro, i denne uge fik en dom på tre måneders fængsel for trusler mod en betjent og endnu en betinget udvisningsdom oven i de to, han allerede har fået. 

Ikke ligefrem en dom, som underbygger troværdigheden i justitsministerens hidtidige forsikringer om, at noget snart vil ske. 

Ifølge en kilde i det pakistanske miljø så var Wallait Khan en stor mand blandt dansk-pakistanere kulminerende med, at han var chauffør for Venstres daværende leder Anders Fogh under valgkampen i 2001. Det er dog gået hastigt nedad bakke med respekten siden da.

Jarl Cordua

Offentligheden kan sideløbende følge med i en diskussion, hvor skriftkloge jurister i Dommerforeningen og Institut for Menneskerettigheder strides om, hvorvidt danske dommere overfortolker menneskerettighedskonventionen om tilknytning, der hidtil har gjort det stort set umuligt at udvise kriminelle udlændinge, der enten er opvokset i Danmark eller har børn i Danmark.

Igennem lang tid er der trukket tunge veksler på mange danskeres tro på, at retfærdigheden sker fyldest i profilerede sager som bestræbelserne på at få udvist den notorisk kriminelle Levakovic-familie, som i årevis har leget kispus med myndighederne, og hvor frokostaviserne jævnligt kan berette om nye åbenlyse kriminelle forhold, hvor klan-medlemmerne er involveret. Det indbefatter desuden nogle af dem, det i forvejen er lykkedes at få udvist til hjemlandet Kroatien, men som alligevel rejser ind i Danmark.

TV-billeder, med afslappede bandekriminelle med en attitude af at ”her bestemmer vi”, kan yderligere efterlade borgerne et indtryk af, at politikerne har tabt kontrollen.

Jarl Cordua

Særligt sagen mod Shuaib Khan har dog tiltrukket sig særlig opmærksomhed efter at han udpeges som den hovedansvarlige for, at bandekrigene raser i flere storbyer og i særdeleshed på Nørrebro, hvor tilfældige forbipasserende har været tæt på at miste livet på grund af skyderierne.

Forleden i Københavns Byret kunne Shuaib Khan i øvrigt underholde offentligheden med sit tidligere medlemskab af Venstre, fordi han ”går meget op i samfundet”. Den politiske interesse kom i al fald til udtryk, da han som teenager i 2001 sammen med en masse andre nyslåede dansk-pakistanske venstrefolk mødte frem til opstillingsmødet i Søren Pinds Venstre for at sikre sin far Wallait Khan en høj placering på faderens daværende partis liste. Faderen, der var medlem af Københavns Borgerrepræsentation i en årrække, udmærker sig ved at have en slags uofficiel Københavns-rekord i partispring. Således har han med korte tidsintervaller både været medlem af SF og Venstre, plus en række andre lister og partier.

Ifølge en kilde i det pakistanske miljø så var Wallait Khan en stor mand blandt dansk-pakistanere kulminerende med, at han var chauffør for Venstres daværende leder Anders Fogh under valgkampen i 2001. Det er dog gået hastigt nedad bakke med respekten siden da henset til, at Khan tilsyneladende har tabt kontrollen med sin nu 32-årige søn, som åbenlyst har udviklet sig til hårdkogt kriminel blandt andet med en dom for dødsvold. 

Man kan så spekulere over, hvorvidt Khan-familien og det københavnsk-pakistanske miljø selv havde taget anderledes fat om problemerne, hvis der omvendt havde været tale om en datter, der på helt anden vis havde forbrudt sig mod familiens ære. 

Det er i al fald overladt til samfundet at løse problemerne med denne bandeleder, som udpeges som den hovedansvarlige for den bandekrig, der holder Nørrebro som gidsel, og som indtil videre har udstillet regeringens handlingslammelse, der truer dens troværdighed, hvilket samtidig åbner en flanke til Socialdemokraterne, der med retsordfører Trine Bramsen sjældent forsømmer en lejlighed med hensyn til at overhale de borgerlige højre om og fremstå som forbrydernes værste fjende på Christiansborg.

Men tilsyneladende har de seneste diskussioner om domstolenes angiveligt for stramme fortolkning af menneskerettighedskonventionerne gjort, at regeringen har fået yderligere blod på tanden men hensyn til fremover at gøre det muligt at få flere ubetingede udvisningsdomme i sager mod åbenlys grov kriminalitet. 

En arbejdsgruppe bestående af folk fra Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har i nogen tid arbejdet med en ”udvisningspakke”, der fokuserer på, hvordan Danmark slipper af med bandemedlemmer, som er udlændinge. Arbejdet er så langt fremme, at en række anbefalinger ligger klar til at blive præsenteret for offentligheden.

Hvordan man præcist opnår flere udvisninger, er indtil videre uvist, og det er heller ikke ukontroversielt henset til, at hverken lovgivningsmagten eller Justitsministeriet, som samtidig repræsenterer anklagemyndigheden, kan rokke ved domstolenes uafhængighed. Men Justitsministeriet eller Folketinget kan på forskellig vis begrænse domstolenes udfaldsrum, når de i fremtiden afsiger domme. Måske kan man præcisere overfor domstolene, hvordan justitsministeriet fortolker menneskerettighedskonventionernes bestemmelser og ad den vej hjælpe dem på vej til at nå en dom, som er bedre samklang med, hvad der er det politiske ønske hos et klart flertal blandt folketingets partier om, at grove kriminelle udlændinge ekspederes ud af landet?

Det næste spørgsmål bliver, om hjemlandene så til den tid tager imod deres kriminalitetsdømte indbyggere. Det er der ikke just nogen garanti for. 

I sagen med Shuaib Khan har det uden tvivl også provokeret offentligheden, at bandekriminelle fra Loyal To Familia har demonstreret deres tilstedeværelse på Nytorv foran byrettens bygning i deres ”uniformer”, som består af sorte hættetrøjer og kasketter med påtrykte LTF-logo. En praksis, som man tidligere har set, når diverse rocker-grupper har mødt op ved byretten for at vise tiltalte bandemedlemmer deres støtte under retsforhandlingerne.

TV-billeder, med afslappede bandekriminelle med en attitude af at ”her bestemmer vi”, kan yderligere efterlade borgerne et indtryk af, at politikerne har tabt kontrollen. Det vil Justitsministeren også have gjort noget ved, sådan at det fremover ikke bliver muligt for Loyal To Familia og andre at føre sig frem foran for retten. Yderligere vil Pape til den tid fremhæve i sin argumentation, at bandemedlemmerne med deres tilstedeværelse skræmmer vidnerne fra at vidne mod deres kriminelle ledere.

Hvilket redskab myndighederne vil tage anvendelse for at forhindre disse optrin, er også endnu uvist. Det skal i al fald ikke kollidere med den grundlovssikrede forsamlingsfrihed. 

Det er svære sager, der i efteråret hober sig op i Justitsministeriet, og hvor de myreflittige og grundige kronjurister sidder og bakser med løsninger, der selvsagt skal kunne holde juridisk vand uden at konflikte med grundloven og konventionerne. 

Med i porteføljen af svære juridiske sager er også det så berømte/berygtede ”udvidede maskeringsforbud”, som i sidste uge blev det kompromis, som fredag blev besluttet efter et gruppemøde i det store regeringsparti Venstre. Ingen er dog i tvivl om at maskeringsforbuddet, der eksisterer i forvejen, men som nu udvides til heldækkende dragter i virkeligheden, er blevet til for at forhindre cirka 200 kvinder fra stærkt troende muslimske fundamentalistiske familier i at bære enten burka eller niqab.

Her samler interessen sig især om, hvordan et sådan forbud i praksis skal administreres af ordenspolitiet. Indtil videre peger kilder i ministeriet på, at der bliver tale om, at burka-klædte kan idømmes små bødestraffe. Det er forslag, som i dag onsdag skal diskuteres på et regeringsmøde. Forestillinger om egentligt tøjpoliti som man kan opleve i Iran og Saudi-Arabien, afvises derimod blankt. 

Under alle omstændigheder har Søren Pape sat hele sin politiske troværdighed ind på at nå i mål med løsninger, som vælgerne opfatter som rimelige og effektive. Hvis han og regeringen derimod ikke får løst problemerne med især at få standset volden på Nørrebro, så åbner regeringen en sårbar flanke for sig selv, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med stor sikkerhed vil forsøge at udnytte frem mod et sandsynligt valg om cirka halvandet år.

------------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen "Liberale Brøl" i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.