Jarl Cordua: Pape satser hele sin troværdighed

KOMMENTAR: Søren Pape har tidligere flekset lovens lange arm, men med skyderier, tv-billeder af arrogante bandekriminelle, en udvisningsresistent pakistaner og et dugfriskt maskeringsforbud går "den nye sherif" et vanskeligt efterår i møde, skriver Jarl Cordua.

Den konservative leder, justitsminister Søren Pape, har fået en vis succes hos det brede flertal af landets borgerligt sindede vælgere med sin bramfri stil, der gerne forsikrer masserne om, at så længe han sidder i stolen som landets øverste sherif, så skal samfundets bærme nok få kærligheden at føle fra lovens lange arm.

Jubel og højlydte klapsalver lød, da han for eksempel under de konservatives landsråd lod forstå, at notoriske forbrydere som for eksempel bandeledere uden dansk pas snarest muligt skal sendes ud af landet - og det med det vuns.

I mellemtiden kan man iagttage, at lederen af den berygtede bande Loyal To Familia, en vis Shuaib Khan med pakistanske rødder, som udpeges som ansvarlig for den bandekrig, der raser blandt andet på Nørrebro, i denne uge fik en dom på tre måneders fængsel for trusler mod en betjent og endnu en betinget udvisningsdom oven i de to, han allerede har fået. 

Ikke ligefrem en dom, som underbygger troværdigheden i justitsministerens hidtidige forsikringer om, at noget snart vil ske. 

Offentligheden kan sideløbende følge med i en diskussion, hvor skriftkloge jurister i Dommerforeningen og Institut for Menneskerettigheder strides om, hvorvidt danske dommere overfortolker menneskerettighedskonventionen om tilknytning, der hidtil har gjort det stort set umuligt at udvise kriminelle udlændinge, der enten er opvokset i Danmark eller har børn i Danmark.

Igennem lang tid er der trukket tunge veksler på mange danskeres tro på, at retfærdigheden sker fyldest i profilerede sager som bestræbelserne på at få udvist den notorisk kriminelle Levakovic-familie, som i årevis har leget kispus med myndighederne, og hvor frokostaviserne jævnligt kan berette om nye åbenlyse kriminelle forhold, hvor klan-medlemmerne er involveret. Det indbefatter desuden nogle af dem, det i forvejen er lykkedes at få udvist til hjemlandet Kroatien, men som alligevel rejser ind i Danmark.

Særligt sagen mod Shuaib Khan har dog tiltrukket sig særlig opmærksomhed efter at han udpeges som den hovedansvarlige for, at bandekrigene raser i flere storbyer og i særdeleshed på Nørrebro, hvor tilfældige forbipasserende har været tæt på at miste livet på grund af skyderierne.

Forleden i Københavns Byret kunne Shuaib Khan i øvrigt underholde offentligheden med sit tidligere medlemskab af Venstre, fordi han ”går meget op i samfundet”. Den politiske interesse kom i al fald til udtryk, da han som teenager i 2001 sammen med en masse andre nyslåede dansk-pakistanske venstrefolk mødte frem til opstillingsmødet i Søren Pinds Venstre for at sikre sin far Wallait Khan en høj placering på faderens daværende partis liste. Faderen, der var medlem af Københavns Borgerrepræsentation i en årrække, udmærker sig ved at have en slags uofficiel Københavns-rekord i partispring. Således har han med korte tidsintervaller både været medlem af SF og Venstre, plus en række andre lister og partier.

Ifølge en kilde i det pakistanske miljø så var Wallait Khan en stor mand blandt dansk-pakistanere kulminerende med, at han var chauffør for Venstres daværende leder Anders Fogh under valgkampen i 2001. Det er dog gået hastigt nedad bakke med respekten siden da henset til, at Khan tilsyneladende har tabt kontrollen med sin nu 32-årige søn, som åbenlyst har udviklet sig til hårdkogt kriminel blandt andet med en dom for dødsvold. 

Man kan så spekulere over, hvorvidt Khan-familien og det københavnsk-pakistanske miljø selv havde taget anderledes fat om problemerne, hvis der omvendt havde været tale om en datter, der på helt anden vis havde forbrudt sig mod familiens ære. 

Det er i al fald overladt til samfundet at løse problemerne med denne bandeleder, som udpeges som den hovedansvarlige for den bandekrig, der holder Nørrebro som gidsel, og som indtil videre har udstillet regeringens handlingslammelse, der truer dens troværdighed, hvilket samtidig åbner en flanke til Socialdemokraterne, der med retsordfører Trine Bramsen sjældent forsømmer en lejlighed med hensyn til at overhale de borgerlige højre om og fremstå som forbrydernes værste fjende på Christiansborg.

Men tilsyneladende har de seneste diskussioner om domstolenes angiveligt for stramme fortolkning af menneskerettighedskonventionerne gjort, at regeringen har fået yderligere blod på tanden men hensyn til fremover at gøre det muligt at få flere ubetingede udvisningsdomme i sager mod åbenlys grov kriminalitet. 

En arbejdsgruppe bestående af folk fra Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har i nogen tid arbejdet med en ”udvisningspakke”, der fokuserer på, hvordan Danmark slipper af med bandemedlemmer, som er udlændinge. Arbejdet er så langt fremme, at en række anbefalinger ligger klar til at blive præsenteret for offentligheden.

Hvordan man præcist opnår flere udvisninger, er indtil videre uvist, og det er heller ikke ukontroversielt henset til, at hverken lovgivningsmagten eller Justitsministeriet, som samtidig repræsenterer anklagemyndigheden, kan rokke ved domstolenes uafhængighed. Men Justitsministeriet eller Folketinget kan på forskellig vis begrænse domstolenes udfaldsrum, når de i fremtiden afsiger domme. Måske kan man præcisere overfor domstolene, hvordan justitsministeriet fortolker menneskerettighedskonventionernes bestemmelser og ad den vej hjælpe dem på vej til at nå en dom, som er bedre samklang med, hvad der er det politiske ønske hos et klart flertal blandt folketingets partier om, at grove kriminelle udlændinge ekspederes ud af landet?

Det næste spørgsmål bliver, om hjemlandene så til den tid tager imod deres kriminalitetsdømte indbyggere. Det er der ikke just nogen garanti for. 

I sagen med Shuaib Khan har det uden tvivl også provokeret offentligheden, at bandekriminelle fra Loyal To Familia har demonstreret deres tilstedeværelse på Nytorv foran byrettens bygning i deres ”uniformer”, som består af sorte hættetrøjer og kasketter med påtrykte LTF-logo. En praksis, som man tidligere har set, når diverse rocker-grupper har mødt op ved byretten for at vise tiltalte bandemedlemmer deres støtte under retsforhandlingerne.

TV-billeder, med afslappede bandekriminelle med en attitude af at ”her bestemmer vi”, kan yderligere efterlade borgerne et indtryk af, at politikerne har tabt kontrollen. Det vil Justitsministeren også have gjort noget ved, sådan at det fremover ikke bliver muligt for Loyal To Familia og andre at føre sig frem foran for retten. Yderligere vil Pape til den tid fremhæve i sin argumentation, at bandemedlemmerne med deres tilstedeværelse skræmmer vidnerne fra at vidne mod deres kriminelle ledere.

Hvilket redskab myndighederne vil tage anvendelse for at forhindre disse optrin, er også endnu uvist. Det skal i al fald ikke kollidere med den grundlovssikrede forsamlingsfrihed. 

Det er svære sager, der i efteråret hober sig op i Justitsministeriet, og hvor de myreflittige og grundige kronjurister sidder og bakser med løsninger, der selvsagt skal kunne holde juridisk vand uden at konflikte med grundloven og konventionerne. 

Med i porteføljen af svære juridiske sager er også det så berømte/berygtede ”udvidede maskeringsforbud”, som i sidste uge blev det kompromis, som fredag blev besluttet efter et gruppemøde i det store regeringsparti Venstre. Ingen er dog i tvivl om at maskeringsforbuddet, der eksisterer i forvejen, men som nu udvides til heldækkende dragter i virkeligheden, er blevet til for at forhindre cirka 200 kvinder fra stærkt troende muslimske fundamentalistiske familier i at bære enten burka eller niqab.

Her samler interessen sig især om, hvordan et sådan forbud i praksis skal administreres af ordenspolitiet. Indtil videre peger kilder i ministeriet på, at der bliver tale om, at burka-klædte kan idømmes små bødestraffe. Det er forslag, som i dag onsdag skal diskuteres på et regeringsmøde. Forestillinger om egentligt tøjpoliti som man kan opleve i Iran og Saudi-Arabien, afvises derimod blankt. 

Under alle omstændigheder har Søren Pape sat hele sin politiske troværdighed ind på at nå i mål med løsninger, som vælgerne opfatter som rimelige og effektive. Hvis han og regeringen derimod ikke får løst problemerne med især at få standset volden på Nørrebro, så åbner regeringen en sårbar flanke for sig selv, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti med stor sikkerhed vil forsøge at udnytte frem mod et sandsynligt valg om cirka halvandet år.

------------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen "Liberale Brøl" i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Valentin: Jeg nægter at give Alternativet særbehandling i deres skattely-sag Valentin: Jeg nægter at give Alternativet særbehandling i deres skattely-sag Næste artikel Anna Libak: Gårsdagens populisme er morgendagens politik Anna Libak: Gårsdagens populisme er morgendagens politik
  • Anmeld

    Henrik V Blunck · Blogger

    Kæden hoppet helt af for Cordua i denne sag

    Det er komplet vanvittigt, at skrive som Jarl Cordua gør i denne klumme. Fuldkommen til grin at Altinget skal lægge spalteplads til det vanvid at en far skulle kunne klandres for hvad hans søn gør i en alder af 32.

    Come on. Vi render da heller ikke rundt og sviner folk på plejehjem fordi deres (etnisk danske) sønner begår kriminalitet i 30'erne eller senere, vel?

    Det er som om Cordua partout SKAL overgå sig selv, så han bagefter kan tale om det på Besserwisserne på TV2 News. Det er helt ude i hampen, og en dygtig redaktør burde have grebet denne straks, for det giver ikke ret meget mening at læse en klumme hvis man introducerer den med sådan en stråmand.

    Groft sagt: en ommer!

  • Anmeld

    Jarl Cordua · Iagttager

    Sludder

    Den eneste stråmand er den du præsenterer her, Henrik.

    Det kan enhver se ved at læse teksten. Jeg sviner ingen til. (ikke mere end jeg plejer) Det er vrøvl.

    Den pågældendes far er relevant, da sønnen selv har fortalt i retten, hvor stort et samfundssind han har. Og det er relevant at fremdrage familien her, da det var familien herunder sønnen, der i høj grad var med til at sætte lidt miderltidigt fut i faderens politiske karriere. Det er ellers sødt med al den omsorg for familien Khan.

    Nej jeg skal ikke i Besserwisserne på fredag. Det er godt at vide, at der findes en trofast seer, som fører nøje regnskab med om klummen nu bliver citeret i programmet. Det håber jeg da.

    I øvrigt så er det ret morsomt, at du tror at jeg er underlagt en eller anden redaktion, der "griber ind" overfor ting du ikke kan lide at læse. :-)

  • Anmeld

    Henrik Dalgaard

    Konventioner bliver et tema

    Konventionerne bliver et indenrigspolitisk tema frem mod næste valg.

    Danskerne orker ikke de antikverede konventioner, der tidligere var en beskyttelse af mennesker i nød, men i dag primært beskytter kriminelle, menneskesmuglere og andet godtfolk.

    Der et ikke ret mange argumenter for at Danmark skal stille sig bagerst i køen, blandt de lande der gør det selvfølgelige.

    Og vinderne er:
    Det er en tabersag af dimensioner at klamrer sig til konventionerne, og de partier der ønsker ændringer, har åbenlyst en fordel.

    Pape må balancere, men det er under alle omstændigheder et spørgsmål om tid mht opgøret med konventionerne.

    Pape må afgøre om han skal tage æren, eller overlade fornøjelsen til afløseren.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Udvisning?!!!.

    Tja, nu har vekslende ministre og andet politisk godtfolk i gennem årene bebudet øjeblikkelig udvisning af muhammedanske barylere, men ikke ret meget er sket. Enten har EU , konventionerne eller vensterfløjen spærret for den mulighed, og det sker såmænd også med Pape Poulsens "hårde" linje overfor banderne.
    Jeg tror ikke en skid på alle disse "forsikringer" før den dag, hvor alle disse bøller sættes på et fly, og under maskinbevæbnet millitær eskorte bliver fløjet ud af landet, men jeg tvivler på at det nogensinde sker. Så vi må nok regne med at "trækkes" med uhyrlighederne i mange år endnu.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Fejl.

    Jeg skrev maskinbevæbnet, men der skulle have stået maskingeværbevæbnet. Jeg beklager fejlen.

  • Anmeld

    Henrik V Blunck · Blogger

    Kriteriet er ikke om jeg er enig, Jarl

    Du tager helt fejl. Kriteriet er *ikke* om jeg er enig for om en argumentation kan være seriøs. Dog kan du sagtens have dine vurderinger af, hvad *du* mener er seriøst. Vi er blot uenige.

    Det vil stå klart for Pape, at vi har en tredeling af magten her i samfundet, og selvom man kan være nok så interesseret i at justitsministeriet skulle vejlede dommerne, så må vi fastholde at demokratisk tænkning *fordrer* at vi alle må leve med domme, der går os imod. Det gælder politikere, som det gælder for folket.

    Så hvorom alting er, så beklager jeg du misforstod det jeg skrev, men håber da du får en god aften alligevel... :-)

  • Anmeld

    Henrik Dalgaard

    Blunck

    Mht tredeling.
    Meldingerne fra Jonas Christoffersen lyder ildevarslende.

    Enten ved dommere ikke hvad betingede domme er for en størrelse, eller også modarbejder dommerne politikerne.

    Altså lusk eller sjusk. Jeg hælder nok til det sidste.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    "Skyldig?"

    Kan det tænkes, at når Shuaib Kahn løslades med sin betingede dom, så har politiet haft tid til at indsamle yderligere bevismateriale, så "fælden klapper"? I hvert fald er der nok ingen tvivl om, at man vil overvåge ham og hans tilhængere kraftigt. Som man gjorde under "Rocker-krigen". Det tager tid, .. og gøres ikke med et snuptag.
    ....
    Iøvrigt mener jeg, at man, set "i bagklogskabens klare lys" på mange måder ligger, som man har redt.
    Man har i årevis nedsparet personaleressourcerne i vuggestuer, børnehaver, skoler, ungdomsinstitutioner og socialforvaltninger.... netop der, hvor relationerne til barnet fra en nær voksen kan modvirke oplevelsen af "udenforskab". Størst er risikoen, hvor man boligpolitisk har fået samlet socialt svage familier i større enheder og tætte reolbebyggelser.
    ....
    I skolerne har man nu op til 30 børn i en klasse incl. elever med særlige og specifikke behov. Hvordan skal barnet i løbet af en lang skoledag med mange forskellige lektioner på 45 minutter, (hvor der også skal undervises), nå at opleve nærværende, tillidsskabende relationer til den voksne? De relationer, den tid og det nærvær, som er forudsætningen for læring, trivsel og positiv, harmonisk udvikling for barnet?
    I stedet overlades børnene til børnehierakiets skrappe vilkår og udenforskab. ( Som i "Fluernes Herrer"). I værste fald betyder udenforskabet, at barnet og den unge sårbare søger accept og tryghed i fællesskaber, der fører dem ind i kriminelle miljøer.
    *Det er simpelthen de dyreste besparelser, man kan tænke sig.*
    Handlemulighederne og ansvaret ligger absolut politisk. Det kan ikke bortforklares ved at give "de andre" skylden.
    *Problemstillingerne skal løses både aktuelt og forebyggende.*
    Man bliver simpelthen nødt til alvorligt at komme i gang med forebyggende at tilføre de nødvendig ressourcer af varme, professionelle hænder omkring alle børn og unge.

  • Anmeld

    søren adsbøll · selvstændig

    op ad stolper og ned ad vægge

    Lyset brænder i justitsministeriet ... og sikkert natten over.
    Man forsøger på juridisk sikker grund, i forhold til grundlov, konventioner, og parlamentarisk realitet, at lovgive sig ud af den udfordring som dem der ikke rigtig vil os, -men noget andet -udgør.
    På et tidspunkt , før eller senere, vil politikere, embedsmænd og jurister indse, at i den værktøjskasse vi har nu, der findes den skruenøgle der kan løsne det her simpelthen ikke.
    Stensikkert og ubønhørligt, vil vi blive tvunget til at indse, at vi for at beskytte det vi kender og for de flestes vedkommende også elsker ved det samfund vi har bygget op, da hjælper elsempelvis en floromvundet og outdatet grundlov fra det forrige århundrede ikke.
    Det er , desværre, topmålet af naivitet, at tro man kan bekæmpe antidemokratiske kræfter, med mere demokrati.
    Polariseringen mod højre næres af netop det og den tilsyneladende magtesløshed.
    Det er tragisk, og smerteligt at erkende, men jo før det indses, jo bedre.
    Besinder man sig på det, vil der måske være en chance for at stoppe det skred mod polarisering og et dem og os , som vi ser nu.
    Det kommer, og og jo før , jo mindre smerteligt vil det blive.
    Tro mig.

  • Anmeld

    T. Nedergaard

    Gud hjælpe Søren Pape

    Det er der hårdt brug for!
    Ud med alle de kriminelle udlændinge, der gør fredelige borgeres Danmark til et helvede, og som vi ikke skal betale en krone af vores skattefinansierede velfærd til! Heller ikke til fængselsophold eller anden forvaring! Hvis hjemlandene ikke vil modtage dem, må vi finde nogle fælles EU-løsninger herpå.
    Ud med alle de muslimer, der kan få alle deres ønsker opfyldt i Saudi Arabien eller et tilsvarende muslimsk land, som en klog debattør skrev forleden. Men ikke i vores demokratiske, frihedselskende, kristne land.
    De har i n t e t at gøre i Danmark. Vi vil ikke ændre Danmark, som Lars Løkke endelig mandede sig op til at sige!
    Lad os langt om længe få revideret alle konventioner, som hjælper vore modstandere fra ikke mindst muslimske lande, alle dem, der nasser på vores samfund samt ødelægger landet fos os. Det er det, hovedparten af befolkningen vil.

  • Anmeld

    T. Nedergaard

    Rettelse

    Det var Claus Hjort Frederiksen, der i interviewet med Altinget 10/10-2017 endelig redegjorde for de illusioner og naive vrangforestillinger, som han som liberal havde haft ang. de store indvandrergrupper i vores land, som hverken vil vores ytringsfrihed, ligestilling eller andre frihedsrettigheder. Han sagde ordret (som mange vil vide), hvad systemet burde sige til disse grupper:
    "Hvis I synes, systemet er bedre i Saudi-Arabien, så tag til Saudi-Arabien. For vi ændrer ikke Danmark."
    Det var en stor dag i partiet Venstres historie!