Jarl Cordua: Vil Mette Frederiksen give dødsstødet til den øde ø?

KOMMENTAR: Indtil videre har Mette Frederiksen ikke været ude med den store kritik af DF's paradigmeskifte. Spørgsmålet er, om det vil vare ved i valgkampen, der i høj grad også bliver en test af Socialdemokratiets vilje til at bakke op om den hårde flygtningepolitik, skriver Jarl Cordua. 

Den øde ø. Det forslag vil man i mange år frem huske årets finanslovsforhandlinger for.

Et stærkt symbolladet resultat, der viser, at nu er al blødsødenhed med udviste asylansøgere, der har afsonet domme for hård kriminalitet, Syriens-krigere og andre på tålt ophold fejet bort én gang for alle. 

Det og de andre politiske resultater i form af ”paradigmeskiftet” for dansk udlændingepolitik blev fejret med dåsebajere og citronmåne til ære for pressen. Nu skulle den sidste erindring om ydmygelsen hos DF over i 2015 at være blevet overskygget af LA's finanslovsfejring samme år, hvor der blev skålet i cava, endelig være slettet.

Spørgsmålet er, om ”den øde ø” nogensinde bliver realiseret.

Hvis folketingsvalget ender med en rød sejr, så er det en nem og billig morgengave for Socialdemokratiet at give sine partnere i rød blok. Og det vil umiddelbart spare statskassen for 739 millioner kroner.

I modsat fald så skal man vente et par år til 2021, før den første beboer må sejle fra land med færgen ”Virus” til øen Lindholm ud for Kalvehave på Sydsjælland. Her venter en tilværelse med tørklosetter og evig kukkeluren og med så få afgange som muligt tilbage til fastlandet, så myndighederne ikke ramler ind i anklager og måske kommende sagsanlæg om, at man de facto har etableret en fængselsø i stil med det sagnomspundne Alcatraz i San Francisco-bugten, der blev lukket for snart 60 år siden på grund af alt for høje vedligeholdelsesomkostninger.

Under alle omstændigheder vil der blive tale om et åbent fængsel, hvor det om sommeren eller ved lavvande er muligt at gå i land, blot så længe man overholder sin meldepligt. For det er en lidt overset side af aftalen.

Det bliver ikke gratis at ignorere reglerne. Straffene for udeblivelse bliver mangedoblet. Et eksempel: Allerede første gang man udebliver fra sin meldepligt i to dage, så koster det 40 dages ubetinget fængsel. Hvis man er afvist asylansøger og for eksempel bor på Kærshovedgård og fremover dømmes for overtrædelse af enten straffeloven, våbenloven, knivloven eller lov om euforiserende stoffer på eller omkring udrejsecenteret, så bliver man overført til Udrejsecenter Lindholm, hvor prisen per beboer bliver markant dyrere og vil koste cirka 1,8 millioner kroner om året.

Regnestykket hænger derfor kun sammen, hvis de præventive effekter virker, sådan at de pågældende forlader Danmark på sigt. Det kan kun tiden vise, hvis vælgerne og Mette Frederiksen til sin tid giver lov til at realisere planerne.

Det bliver også interessant at se, om Venstres ellers uforfærdede tidligere udlændingeordfører Marcus Knuth, der gerne forfægter markante synspunkter om hård kurs mod asylansøgere, nu viger tilbage med at placere udrejsecenteret i det område, hvor han er valgt. NIMBY (”Not in my backyard”) kalder man fænomenet på amerikansk, når ellers populære forslag ikke gerne må realiseres i folks egen baghave. 

Alle forstår, at Knuth må markere en utilfredshed med placeringen af asylcenteret, der ifølge Venstremanden dog sagtens kan ligge på en anden af Danmarks mange øde øer. Men det skal altså ikke ligge lige dér, hvor han er valgt, og hvor hans vælgere kan se frem til flere usælgelige huse og endnu mere udkantspatina.

Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, slog dog fast med syvtømmersøm, at hun forventer som en selvfølge, at Knuth stemmer for aftalen. Det bliver spændende at se, hvordan han vil forklare sine vælgere dén beslutning. Den bliver sikkert lang. Vælgerpopulisme kommer altid med en pris.

Hvor finanslovsforhandlingerne mest handler om at fordele penge, så er hele aftalen om paradigmeskiftet det, som vil få mest betydning for den kommende valgkamp. For har Kristian Thulesen Dahl (DF) nu sikret, at der kommer skred i hjemsendelserne af flygtninge?

Det kan man ikke svare klart på. Det vil tiden vise. Men noget er sket.

For eksempel understreges midlertidigheden af en flygtnings opholdstilladelse. Der er altså en forventning om repatriering, når forholdene i hjemlandet tillader det. Det er fint nok, at man lader sig integrere og arbejder, mens man opholder sig i Dammark, men man kan ikke regne med at blive immigrant.

Er man i tvivl, så kan man for eksempel bemærke, at integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge med videre ændrer navn til et ”selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.” Det er altså hele tilgangen til spørgsmålet, som nu er ændret. Går man ned i det politiske, så er der opstillet en lang række nye forhindringer, der gør det sværere og mindre attraktivt at blive i Danmark, omend det ikke bliver gjort helt umuligt.

Og det er inden for rammerne af konventionerne, må man forstå, selv om der nok er en ”procesrisiko”, som det hedder. Det vil med andre ord sige, at juristerne vurderer, at der kan være forslag i pakken, som betyder, at domstole ikke uden videre vil afvise rejste sager, men at de ikke nødvendigvis betyder, at staten vil tabe disse sager.

For eksempel bliver den i forvejen ret lave ydelse, som asylansøgere får i dag, yderligere nedsat med 2.000 kroner for enlige forsørgere. Fremover kalder man den i øvrigt for ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse”. Selv i betegnelsen ligger der en forventning om, hvad det danske samfund på sigt forventer af asylansøgeren.

Desuden mister flygtninge nu et centralt velfærdsgode, nemlig retten til at få en permanent bolig: fremover får kommunerne mulighed for kun at anvise et midlertidigt opholdssted til flygtninge omfattet af reglerne om boligplacering. Dermed ophæves det såkaldte retskrav på permanente boliger til flygtninge efter integrationsloven. Hvor de så skal bo?

Det ligner en permanent ordning med midlertidige og næppe særligt attraktive boliger, der meget hurtigt kan udvikle sig til store ghettoer eller flygtningelandsbyer. Dårlige boliger og generel udbredt fattigdom ligner opskriften på store fremtidige sociale problemer.

Netop de to forslag bliver derfor svære for Socialdemokraterne at forsvare, og der vil formentlig være et stort pres fra partierne i rød (og grøn) blok også under valgkampen for at få omgjort de to beslutninger. Det vil under alle omstændigheder teste Socialdemokraternes vilje til at bakke op om den hårde flygtningepolitik.

Det var meget betegnende, at Mette Frederiksen i sin første udtalelse om finanslovsaftalen hellere ville tale om partiets eget forslag om lejre i nærområderne end de nye krav, som DF har fået forhandlet med regeringen.

Samtidig er finanslovsaftalen én lang bekræftelse af, at blå blok nu står mere samlet end nogensinde på denne side af forrige folketingsvalg. Balladen fra sidste år mellem LA og DF er pakket væk. Det fyger heller ikke længere med giftigheder fra DF om regeringens uduelige ministre som eksempelvis finansministeren, statsministeren og især LA's ministre.

Spørgsmålet er, om det får betydning for, hvordan DF vil agitere i valgkampen? Lige nu går man til valg på at lade Lars Løkke Rasmussen sidde. Men er man afvisende over for en Kristian Jensen som statsminister efter en aftale, som man selv siger, har leveret ”paradigmeskiftet” som lovet? Hvor meget skal Mette Frederiksen egentlig sige om ”paradigmeskiftets” enkeltdele under valgkampen, før hun ender på kollisionskurs med sin nye samtalepartner Kristian Thulesen Dahl?

Indtil videre har man ikke registreret den store kritik fra Socialdemokratiets side om nogen overhovedet. Vil det vare ved i valgkampen?

Et af de steder, hvor selv DF har åbenbaret en akilleshæl, er i spørgsmålet om familiesammenføringer, hvor især integrerede piger fra Thailand har høstet bred sympati. Her bliver politikerne bredt bløde i knæende, når der udspiller sig hjerteskærende scener med grædende børn og skoleelever, hvor lokalsamfund går i fakkeltog, tæt dækket af medierne. Sympatien daler, hvis der er tale om tørklædeklædte muslimske piger eller drenge, men selv i de tilfælde ser man lokale folk i stort tal bakke op om krav om permanent opholdstilladelse.

Familier med velintegrerede børn har ofte kunnet blive i Danmark, selv om deres sag på andre punkter har set lidt tynd ud set fra lovgivningens vinkel. Men det ændrer finanslovsaftalen også. Den skærper myndighedernes praksis i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser, således at et barns selvstændige tilknytning til Danmark vil blive tillagt mindre betydning ved myndighedernes vurdering, end det er tilfældet i dag.

Er barnet under otte år, vil tilknytningen til Danmark ikke i udgangspunktet indgå i vurderingen af, om der kan ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til barnet og medlemmerne af barnets familie.

Lokalsamfundene kan godt begynde at hamstre fakler til fakkeltog, og formiddagspressen kan holde sig klar til at løbe fremtidens udlændinge- og integrationsminister på dørene om en forklaring på, hvorfor flere velintegrerede børn og deres familier skal forlade landet. Forklaringen kan de finde i DF's krav til regeringen med denne finanslovsaftale, og for fremtiden kan de passende spørge formand Kristian Thulesen Dahl i stedet, da det er ham, der bærer hovedansvaret.

Når finanslovsaftalen er stemt igennem før jul, så venter alle på statsministerens nytårstale, der må blive en nytårsraket, der mere eller mindre skyder valgkampen i gang.

Alle forventer, at den vil forklare danskerne, hvorfor der nu er brug for en sundhedsreform, som regeringen har bebudet, den vil præsentere et bud på efter nytår. I finansloven er der afsat en halv milliard kroner over fire år, hvilket ikke lyder af ret meget. Reformen skal ende med et mere sammenhængende sundhedsvæsen, som er tættere på borgernes hverdag.

Formålet er blandt andet at sikre bedre sammenhæng på tværs af sektorer og at understøtte en omstilling af behandlingen af eksempelvis kronikere fra sygehusene til primærsektoren, fremgår det af finanslovsaftalen.

Spørgsmålet er, om reformen i virkeligheden mere er en effektiviseringsøvelse end en egentlig større investeringsplan, som man ellers tidligere kunne have fået indtryk af. En effektiviseringsreform med lidt penge er nok nemmere at sælge til vælgerne end en reform uden penge. Det er nok forklaringen på, at der er fulgt lidt penge med.

Reformer af velfærdssamfundet har i al fald ikke helt den samme attraktion hos vælgerne, som de har haft.

Hvis vælgerne opfatter sundhedsreformen som en effektiviseringsøvelse (eller måske endda en besparelsesøvelse) mere end en solid investeringspakke i sundhedsvæsenet, ligner det et benspænd for regeringens egen ambition om at vinde folketingsvalget.

----------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Tema: Kommentarer

Forrige artikel Dan Jørgensen: Et valg om ulighed Dan Jørgensen: Et valg om ulighed Næste artikel Christian E. Skov: Nye indvandringstal er et kølleslag fra virkeligheden Christian E. Skov: Nye indvandringstal er et kølleslag fra virkeligheden
  • Anmeld

    Jørgen L.

    God analyse


    Spændende at følge DF's ageren overfor NB.

  • Anmeld

    Jarl Cordua · Politisk iagttager

    TAK

    Tak Jørgen!

  • Anmeld

    Inge Heede

    Undren

    Der er noget, jeg ikke forstår i den forbindelse:
    Hvordan skal vi kende forskel på rød og blå blok, når vi om ikke så længe skal i stemmeboksen, hvis også Mette Frederiksen går ind for dette her? Kan vi overhovedet håbe på ændringer ved en ny regering?
    Hvad er logikken i at smide en velintegreret familie ud af dette land, der hyler på mere arbejdskraft? Hvis familien har levet her i en årrække, de er i arbejde, børnene er under uddannelse og taler klingende dansk (og ikke meget andet). Hvorfor kan de ikke blive her? Samtidig med at den nuværende regering vil have lov til at importere f.eks. kinesere uden kendskab til vores samfund.
    Det er ærlig talt noget svært at forstå.

  • Anmeld

    P. Hansen

    Mere undren

    Hvorfor finder den danske befolkning sig i dette morads ? Jeg fatter det ikke ?
    Lad os få stemt nye politikere ind på Borgen. Nogle med hjertet på rette sted. Nogle med samfundssind og næstekærlighed.
    Det er hårdt tiltrængt.

  • Anmeld

    Kim nielsen

    En ny regering - hip som hap

    Der er ikke noget underligt i, at hvis man presser de økonomiske svageste stillede i samfundet - bl.a. på grund af den økonomiske politik, der fastlægges af EU - at det bliver de yderligere gående højereorienterede partier der får medhold.
    Argumtetet om de svageste grupper skal kæmpe om de sparsomme ressource - jf. debatten om at folkevandringen ødelægger vores velfærd
    Desuden historier om øget kriminalitet fra indvandrergrupper og undergravelse af løn - og ansættelsesvilkår
    Derfor er der lagt frø til konflikt
    Det opleves det desværre at fokusset på mennesker med anen etnisk oprindelse end på det faktum at den borgerlige regering og DF lever op til EU s politik der medføre øget uligheder og forringer af vores fælles velfærd
    Det er underligt, at der ikke er nogen diskusson om det er rimeligt at skære i økonomiens velfærdsydelser på et tidspunkt hvor der er økonomisk højkonjunktur
    Den politik der føres over for De svageste økonomiske stillede - herunder og især over for flygninge - tjener ikke Danmark til ære.
    Det meste triste at både S og SF er flyttet til højre og det forekommer at Enhedslisten er blevet så chokeret over den førte politik, at de ligefrem er blevet stumme
    Det kunnne være rart at S og SF huskede deres rødder, men lige så langt tid de ikke gøre det, er der svært at adskille dem fra de borgerlige, og så det hip som hap hvem der har regeringsmagten

  • Anmeld

    Inge Heede

    Undren igen

    Og DF siger åbent, at "velfærd var ikke vores første prioritet". Hvad skal vi så med dem? Er det lykkedes for DF, at vi er blevet så fremmedforskrækkede, at vi ikke engang vil hjælpe de svageste i samfundet af skræk for, at de har den forkerte hudfarve? Hvor er vi så henne? Jeg er i sandhed bedrøvet over det samfund, vi giver videre til vores børn. Jeg tænker på, hvad der skete i 30`-erne og 40-erne. Har vi intet lært.
    Jeg har børn og børnebørn, og jeg er faktisk mere bange, end jeg var som barn under den kolde krig.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Sige fra

    Jeg tror at en eventuel regering med Mette Frederiksen vil sige fra over for DF.
    S kan aldrig matche DF på udlændinge politikken. S ønsker en stram udlændinge politik .Ikke apartheid .
    Fin analyse, men blev FN pagten i Marrakesh nævnt ?
    Netop som vi har set mennesker fra udrejsecenter hærge danske borgere og regeringen henter lidt i meningsmålingerne ved at vise konsekvens, og vil sende de udviste ud på en øde ø.
    (Et udspil som , måske, mere er til for at høste stemmer, end at løse problemet )
    Så vil venstre indgå i en pagt, som vil arbejde for at gøre det lettere at immigrere til Danmark.
    En sag som ikke både Venstre og DF kan vinde på, her op til valget.
    Mon regeringspartierne, ikke også, denne gang ruller om på ryggen for DF.
    Og så vil de nok, igen, blive filmet med stive smil og påtaget samhørighed i blå blok.
    Uanset hvem som vinder valget vil de " blå" partier, få nok at se til med at få renset luften .
    Noget som er sket i rød blok. Mhst. at de "røde" partier er ret uenige på væsentlige spørgsmål, og at S ikke vil holde sig tilbage med forlig med blå blok, på udlændingespørgsmålet.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    At vandre på kanten af ørkenen

    Mette Frederiksen er nødsaget til at følge de borgerliges model. Ubetinget loyalitet i udlændingepolitikken og betaling må ske med den anden hånd. Selv David Trads gav ved sin opstilling håndslag på den model.

    Alt andet end udsigten til 15 års fornyet ørkenvandring. Selv skattestigninger kunne formodentlig være en acceptabel betaling. Så mon ikke togfonden kunne tænkes at genopstå ligesom hun sikkert er parat til at gå til canossa vedr. syge og førtidspension.

  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Valgkampen er igang, den begynder ikke i det nye år

    Vi vil bare endnu engang opleve en valgkamp, der dybest set kommer til at handle om, ja lad os bare sige det, som det er, fremmede.

    I det perspektiv er vi som vælgere helt overladt til kommentatorer, bloggere, journalister og “eksperter”, som ikke toner helt rent flag, dvs, stiller op for et parti, og der skal konkurrere på lige fod med andre opstillede og ikke køre helt frit løb i formummet skikkelse af, blogger, kommentator med videre, i velvillige medier af primært blå borgerlig observans.

    Derfor hatten af for David Trads, han har dog haft det fornødne mod, som rigtig mange fritløbere ikke har.

    Med venlig hilsen pensionist jydetamp, for nu at blive i den københavnske jargon.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Lindholm.

    DF vil have illegale asylsøgere ud på en øde? ø, Lindholm i Stege bugt. Jo, men der skal skam være færge fart fra og til øen, ganske vist få, dagligt. Om sommeren er der så meget lavvande så man kan gå til fastlandet.
    Hvad hjælper det hele så?. INTET. Jeg kan godt forstå den betænkelighed, som hersker, bl.a. i Vordingborg og på Møn.
    Jeg mener at hele snakken om Paradigme skifte simpelthen kan betragtes som blålys, i det der ikke er nogen garanti for at det ikke strider mod konventionerne, som vi ,desværre, er bundet af.
    Hvis man virkeligt vil anbringe disse mennesker på en øde ø, bør det nok forlægges til Atlanterhavet, så det er så langt fra land, så det vil være umuligt at svømme, eller gå i land.
    Hvis det skal forslå noget med Lindholm, så vil den eneste mulighed være at omkranse øen med et højt hegn som kan forhindre flugt, men det vil næppe ske, for så kan man risikere at komme i konflikt med, netop konventionerne, og den går jo ikke.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Det helt store tema er fremmede.

    Som flere andre så enkelt har skrevet det.

    Fremmede.

    Og det er rigtigt, nu er der nok, det har der været længe.
    Vi gider ikke flere- vi gider heller ikke de fremmede der er her, uden adkomst.

    Det vi gider, det er indvandrere der gider Danmark, støtter dansk kultur, er en del af dansk kultur; se det er en dansker.

    Om de pågældende er fra Vietnam eller Burma er ikke afgørende- det er sindelaget til at støtte danmarks kulturhistorie og forsørge sig selv og det er derfor islamister aldrig, aldrig bliver velkomne.
    Vil ikke støtte dansk kultur, vil ikke arbejde, vil ikke anerkende dansk herredømme, vil ikke respektere kvinder, vil ikke noget andet end det samme 1400 års fattigdomsfjumseri. Duer aldrig.

    Så er der vandrende gaderøvere fra især Afrika, det er bare røvere og banditter; herut!
    Tiggerinvasionshæren fra østlande gælder der det samme; Herut!

    Det er hvad valget handler om.

    Og amatøragtige afledningsmanøvrer om plastic og menneskeprutter er gennemskuet af alle andre end tvzombier og teenagefjolser- om igen- kom nu til sandheden. Og vi vil have total grænsekontrol.

  • Anmeld

    Christian V

    Hvor er Altingets kritiske analyser ???

    Jyllandsposten har som en af de få lært af fejlene fra udlændingeloven i 1983:

    https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11045361/sig-nej-til-fnpagten-om-migration/

    "Pagten vil give migranter og flygtninge samme rettigheder, og den forekommer at bløde op på de forskellige juridiske kategorier for mennesker, der flytter sig fra deres eget land. Igen: Rækkevidden er uklar. Al erfaring viser, hvor svært det er at få sendt mennesker, der ikke har lovligt ophold i Danmark, hjem igen. Pagten kan sagtens bidrage til at skabe en ny kutyme, som lige nu er svær at forudse."

    Men liberale medier tier eller fejer det blot væk, som de plejer, med at kalde det valg trommer, populisme og symbolpolitik etc.
    Liberale medier i Danmark er ikke meget bedre end de svenske, der på vigtige områder taler eller tier (spin'er) som magthaverne.

  • Anmeld

    Erik staffeldt · Mette har et selvskabt problem

    Slapt

    Ette Frederiksen holder det åbent, om S støtter Karens Ø projektet. Intet svar er mere et ja end et nej. Hun skal holde de fremmedfjendske vælgere hjemme i S. Men kan S holde til under hele valgkampen at træde vande og nægte at vælge mellem humanisme og fremmedhad?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Hvad drejer det sig egentligt om?

    Desværre.
    Det kan undre og er dybt foruroligende, at vores ansvarlige politikere for en stor dels vedkommende har mistet overblikket i kampen for at bevare egen taburet.
    Kompasset snurrer forvirret rundt. Er den rette kurs sat? Styres der blot imod isolation på en lille ø med forladte, inficerede bygninger,.... for at statuere et eksempel?
    ....
    I hvilket firma ville man tage en omfattende beslutning uden på forhånd at undersøge og vurdere, hvad man havde brug for, hvilke driftsbehov, der skulle dækkes, hvad varen skulle indeholde, hvordan varen skulle fungere og frem for alt hvad varen ville koste ????
    Man har taget en beslutning om etablering af et fængselslignende opholdssted og har underskrevet "købsaftalen" blot ved at beslutte, hvor den skal ligge,.... UDEN på forhånd ved selvsyn at vurdere varens konsistens og brugbarhed.
    ??Er det ikke "at købe katten i sækken" uden at kende prisen??
    ....
    EFTER beslutningen/underskrivelsen af "indkøbskontrakten" besøger den ansvarlige politiker, Inger Støjberg, så Lindholm. Kigger kort på varen,... og fastholder: "Den vil jeg have!". Købet er besluttet, helt uden at man kender eller at har vurderet hverken "købsomkostningerne/etableringsudgifterne/driftsudgifterne. "
    DET er da chancerytteri:
    Uden at ane, endsige uden at have interesseret sig for,....
    **Hvor mange tidligere kriminelle/udviste, der er brug for at få placeret
    **Om nogle tidligere kriminelle/udviste med fordel kunne placeres andre steder
    **Hvor stort er pladsbehovet?
    **Bygningsmassens brugbarhed
    **Ombygningsudgifterne
    **Driftsomkostningerne,
    **Personaleudgifter
    **Personalesammensætning
    **Om det er muligt i lokalområdet at rekruttere det nødvendige personale
    osv osv...
    **HELT uden at inddrage aktuel borgmester og byråd
    **Uden at overveje offentlig høring
    Som altid ved "reformer" tager regeringen en hovsabeslutning hen over hovedet på den store vidensbank, Danmark har til rådighed.
    Man vil som altid blot statuere et eller andet eksempel.for at promovere egne synspunkter og sikre sig sin egen taburet.
    ....
    Som borger bliver jeg dybest set rasende forundret over, at man i den grad helt egenrådigt skalter og valter med vores økonomi.
    Hvis de fremførte etableringsudgifter på omkring en milliard kroner er et realistisk "slag på tasten", plus de daglige driftsudgifter, så er mindstemålet:
    ??Hvor mange tidligere kriminaliserede er der tale om, og hvor mange af dem har alvorlige domme bag sig? Handler det også om udenlandske tiggere, der ifølge tiggerloven er blevet kriminaliseret? Handler det også om de pågældendes familier incl. børnene??
    .............Oplysninger bag beslutningerne udbedes. TAK............
    ....
    Det økonomiske og moralske kompas i styrehuset er vist i for høj grad blevet påvirket af "udefrakommende" magneter, der er blevet placeret for tæt ved kompasset i styrhuset, så orienteringsviljen og den ordentlige kurs er blevet forstyrret.
    Som borger må man sig undre. HVOR er sagligheden og ansvarligheden i dette projekt blevet af. Hvad drejer det sig egentligt om?


    *