Jeg er idealist - kan man være det på Christiansborg?

Af Isabella Arendt
Næstformand, Kristendemokraterne

Jeg var 14 år, da jeg blev politisk aktiv.

Jeg har været politisk aktiv siden og kæmpet for mange forskellige dagsordener.

Dengang var det klima og miljø, som optog al min tid. Siden blev det det frie fagforeningsvalg. I dag er det børn og familier, som jeg virkelig brænder for.

Altid har jeg kæmpet med hele hjertet og alle kræfter. Som kandidat for Kristendemokraterne er der mange, som spørger, hvorfor jeg ikke bare stiller op for for eksempel Venstre og faktisk bliver valgt. Om det ikke er hårdt at tabe hver gang?

Og jo, selvfølgelig er det hårdt. Det er hjerteknusende hårdt. Jeg har grædt i dage efter de sidste to valg, hvor KD ikke kom ind. Jeg bliver harm og ked af det, når børn ikke har det godt. Og jeg kan være nervøs og ødelagt i dagevis, hvis jeg for alvor tænker over hverdagen for flygtningebørn i verden.

Vi har som samfund glemt, at familie og venner er det, som vi lever for. Ikke rigdom, uddannelse og vækst.

Isabella Arendt
Næstformand, Kristendemokraterne

Jeg er idealist, og jeg er i politik, fordi jeg ikke kan andet, aldrig har gjort andet. Politik er min helt store kærlighed, og det knuser mig, hvis idealismen en dag forsvinder. Men jeg kan godt blive bange for, at Christiansborg er idealismens endelige. At jeg på den anden side af borgens tykke mure bliver opslugt i strategi og spin. At det handler mere om at råbe højt og sige noget provokerende og populært.

Jeg har altid talt stille om noget inderligt og ægte. Kan man det som "rigtig" politiker?

Vi lever for hinanden - ikke for vækst
Det ligger mig meget på sinde at vise, at Kristendemokraterne er et moderne parti, som er relevant for danskerne.

Det er vigtigt for mig især at kæmpe for vores familiepolitik og vores holdning til menneskets frihed og værdi. Der er mange ting i Danmark, som går den forkerte vej - især for familierne.

Børneforældre er stressede som aldrig før, og vi ser resultaterne i form af flere mennesker med stress, med ondt i livet og flere parforhold, som ikke holder. Der er ganske enkelt ikke timer nok i døgnet til at leve op til de mange krav omkring os.

Når så familierne ikke får tid nok til hinanden, så vil samfundets stress gå i arv til børnene. Vi ser allerede i dag, hvordan flere og flere børn har stress, angst og depressioner. Hvordan især unge kvinder mistrives og ikke kan se en mening i tilværelsen.

Vores skolesystem og uddannelsessystem er blevet så fokuseret på, at eleverne skal præstere, at vi helt har glemt, at trivsel og selvværd er fundamentet for at leve op til de mange krav. Vi er ganske enkelt ved at save grenen over, som vi sidder på.

Vi er ved at ødelægge de mange børn og unge, som skal være og blive vores fælles fremtid. Det er ikke kun dumt i et samfundsperspektiv - det har katastrofale konsekvenser for de mange mennesker, hvis helbred og trivsel ofres undervejs.

Vi har som samfund glemt, at familie og venner er det, som vi lever for. Ikke rigdom, uddannelse og vækst.

Åndsfriheden trues
Det samme kan vi desværre sige, når vi ser på minoriteters rettigheder.

Mange føler sig forkerte og undertrykte. Flere og flere føler sig udenfor samfundet og misforstået.

Det er i dag blevet sådan, at alle mennesker med en tro mistænkeliggøres. Og det går hårdt ud over os alle sammen. Det er næsten forbudt at tænke store tanker, at have tvivl og stille spørgsmål. Og det helt groteske i udviklingen er, at den er skabt af mennesker, som kæmper for såkaldt danske værdier.

Men en dansk værdi for mig er netop oplysning, frihed og kritisk tænkning. Noget så gammelt som åndsfriheden. Den er i fare i dag - åndsfriheden.

Mennesker mistænkeliggøres, fordi de går med tørklæde eller bærer kors. Forældre forhindres at dele tro og værdier med deres børn. De frie skole og frie medier er truet.

Det læner sig op ad totalitær censur og tankekontrol.

Jeg ønsker mere end noget andet at kæmpe for det gode liv sammen med andre med frihed under ansvar. Vi lever ikke for markedets eller statens skyld. Vi lever for hinanden. Og det skal vi ikke lade religionsforskrækkede og væksthungrende politikere forstyrre.

Vi kan ikke bygge et samfund på frygt for det anderledes. Men vi kan bygge et solidt fundament i tro på de kristne værdier, menneskets ukrænkelighed og en tillid til hinanden til det modsatte er bevist. Det er de værdier, der får mig til at tro på og kæmpe for vores politiske program.

Dog kan jeg ikke helt ryste frygten for magtens korrumperende væsen af sig. Jeg vil ikke blive en forhadt politiker. Jeg vil ikke miste fornemmelsen for virkeligheden.

Jeg vil så gerne bare være idealisten - også på Christiansborg.