Jelved: Forvrøvlet kritik af musikplan

Af Marianne Jelved (R)
Kulturminister

Forestil dig en hverdag uden musik. Uden toner fra tablet, radio, tv eller for den sags skyld pladespilleren. Og uden mulighed for at opleve musikken live på spillesteder, i koncertsale eller i byens rum på gader og stræder.

For de fleste er dette helt utænkeligt. Musikken vækker følelser hos den enkelte og i fællesskabet. Musikken giver os liv.

Og aldrig før har musikken været så tilgængelig. Takket være den hæsblæsende digitale udvikling kan vi have musikken med os overalt i vores hverdag – og til få penge. Alverdens genrer er lige ved hånden på vores smartphones via diverse streamingtjenester. Udvalget virker så ubegrænset, at man skulle tro, at det kun var fantasien, der satte grænserne. Men det er det ikke.

Styrker musikkens fødekæde
For musikken skal komme et sted fra. Fra bredden af dygtige kreative musikere. Og de skal komme af musikglade børn og unge, som møder musikken tidligt, og som måske oplever det at spille et instrument i en af landets mange musikskoler. Her dygtiggør de sig, og nogle af dem udvikler deres talent og bliver professionelle. Andre tager den gave, det er at kunne spille et instrument eller flere, med sig videre i livet. Begge led er vigtige, fordi sammenhængen skaber den bredde, der skal til, når musikkens fødekæde skal hænge sammen og danne nye musikalske knopskydninger.

Derfor har jeg prioriteret at lave en ny musikhandlingsplan, som netop styrker bredden i musikkens fødekæde. Lige nu er fødekæden nemlig presset, og musikskolernes elevtal er dalet, således at kun omkring 10 procent af danske børn kommer i musikskolerne. Det er for lidt. Der er også et generelt behov for at skabe yderligere muligheder for, at alle borgere kan møde musikken.

Kritikken fra oppositionen er for mig, og for de mange stærke og dygtige kvinder i dansk musikliv, med til at understrege, at debatten er vigtig og initiativerne rigtige. 

Marianne Jelved (R)
Kulturminister

Vi skal møde musikken tidligt
Alle børn bør møde musikken, allerede fra de er små – det hjælper den nye folkeskolelov også med til. Unge skal have mulighed for at organisere sig selv aktivt omkring musikken. De voksne skal tilbydes nye muligheder for og ny inspiration til at møde musikken både som publikum og som aktive deltagere. Musikken skal ind i folkeskolen, og de nye læringsmiljøer, kreative fællesskaber og samarbejdsformer for både børn og voksne skal understøttes.

Samtidig retter vi fokus mod kreativitet og mangfoldighed. Det gør vi ved at fordoble den tidligere musikhandlingsplans støtte til musikkens skabende kunstnere – komponister og sangskrivere. Og ved at vi fornyer fokus på arbejdet med kønsbalancen inden for rytmisk musik. Det sidste gør vi, fordi kun 20 procent af de udøvende rytmiske musikere er kvinder, og fordi det er et ønske fra musiklivet, at denne udfordring tages op politisk.

Ekstra indsats for kønsbalancen
Bredt i musikmiljøet ønsker man, at der gøres en ekstra indsats for, at vores unge piger også får smag for det at spille. Det har miljøet i øvrigt selv iværksat en række initiativer for. Bl.a. projektet Poppilot for piger i alderen 13-16 år, hvor pigerne kommer på musiklejr i efterårsferien.

Her spiller, synger og producerer de musik sammen med professionelle kvindelige musikere og komponister. Det er ét sted at sætte ind. Musikhandlingsplanen supplerer så på liveområdet med få og enkle krav om rapportering.

Kritik af kønskvoter
Disse initiativer handler hverken om at knægte armslængden eller om indførelse af kønskvoter i dansk musikliv, som visse kulturordførere fra oppositionen forvrøvlet har skudt mig i skoene. Det handler slet og ret om gehør. Gehør for dialogen med musikmiljøet og de udfordringer, der præger dansk musikliv netop nu.

Kritikken fra oppositionen er for mig, og for de mange stærke og dygtige kvinder i dansk musikliv, med til at understrege, at debatten er vigtig og initiativerne rigtige. Kun ved også at få pigerne og kvinderne med skaber vi et bredt musikliv med en stærk fødekæde.