Kommentar af 
Jesper Frost Rasmussen

Jesper Frost Rasmussen: Kommuners partnerskaber er afgørende for klimaaftalen

KOMMENTAR: Flere af initiativerne i klimaaftalen for energi og industri matcher temaer i kommunal partnerskabsaftale, skriver Jesper Frost Rasmussen.

Vi vil insistere på en dialog om, hvad der kræves for, at vi kan realisere målet om at ramme en 70 procents CO2-reduktion inden 2030, skriver Jesper Frost Rasmussen (V).
Vi vil insistere på en dialog om, hvad der kræves for, at vi kan realisere målet om at ramme en 70 procents CO2-reduktion inden 2030, skriver Jesper Frost Rasmussen (V).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Esbjerg Kommune vil arbejde for at udbygge og skabe stærke, inspirerende og forpligtende partnerskaber mellem kommunen og andre relevante aktører indenfor den grønne omstilling.

Den ambition realiserer vi nu med en fremadskuende partnerskabsaftale mellem DIN Forsyning, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune. Sammen forpligtiger vi os til et udviklingssamarbejde, som viser vejen til en bæredygtig omstilling af samfundet.

Vi har en god og stærk tradition for at samarbejde på tværs. Men det er banebrydende, at vi nu insisterer på fælles fodslag omkring at arbejde strategisk med planlægning og udvikling af flere spor i forhold til den grønne omstilling.

Med udgangspunkt i hinandens styrker kigger vi på, hvordan vi bedre kan udnytte de eksisterende elementer i vores lokale infrastruktur og sammentænke dem med nye elementer.

Fakta
Jesper Frost Rasmussen (V) er borgmester i Esbjerg Kommune og desuden bestyrelsesformand i Dansk Fjernvarme.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

Vi ved, at vi bevæger os ud på ukendt territorie, og vi kommer sikkert til at udfordre de nationale rammebetingelser i vores bestræbelser på at skabe bæredygtig udvikling af energisektoren.

Det bliver ikke en hindring, men en udfordring, hvor vi vil insistere på en dialog om, hvad der kræves for, at vi kan realisere regeringens mål om at ramme en 70 procents CO2-reduktion inden 2030.

Partnerskabet har i mine øjne allerede vist sig at være værdiskabende.

Jesper Frost Rasmussen

Flere af initiativerne i den netop offentliggjorte klimaaftale for energi og industri matcher partnerskabsaftalens temaer, ikke mindst intentionen om at etablere den første energiø i Nordsøen.

Med den nye partnerskabsaftale formaliserer vi vores samarbejde omkring bæredygtige energiløsninger. I fællesskab kommer vi til at undersøge mulighederne for udvikling og etablering af et sammenhængende energisystem.

Vi har allerede taget hul på denne samarbejdsform, da vi gik sammen om at se på, hvordan en model for fremtidens fjernvarme bedst kan stykkes sammen i Esbjerg.

Det fungerede rigtig godt, og nu kan vi se frem til, at vil det kommende varmesystem ikke bliver kulbaseret, men derimod vil gøre brug af mere klimavenlige kilder som for eksempel havvandsvarmepumper og overskudsvarme fra virksomheder.

Partnerskabet har i mine øjne allerede vist sig at være værdiskabende, og på samme måde giver det også mening at tænke partnerskabet ind i fremtidige større projekter.

Som det er i dag, står transportsektoren for en høj udledning af CO2. I Esbjerg Kommune vil vi gerne bidrage til at forbedre dette regnskab, hvilket også gør, at vi i det forestående udbud af den kollektive trafik vil se på muligheden for at busserne ikke længere skal køre på diesel.

Rammerne er stadig brede, og flere projekter er meget velkomne, så længe de bidrager til den overordnede målsætning om at fremme Esbjerg som den bæredygtige energimetropol.

Vi vil være med til at bane vejen for de fremtidige teknologiske løsninger, særligt konverteringsteknologi, der gør ikke bare de danske, men hele verdens ambitiøse mål mulige.

-----

Jesper Frost Rasmussen (V) er borgmester i Esbjerg Kommune og desuden bestyrelsesformand i Dansk Fjernvarme. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Frost Rasmussen

Borgmester (V), Esbjerg Kommune, formand, Dansk Fjernvarme, præsident, World Energy Cities Partnership
b.Sc. EE (Aalborg Uni. 2000), HD (O) (SDU 2007)

0:000:00