Jobcentre skal betale Arnes pension
SPAREKURS: Jobindsatsen skal trimmes for 1,1 milliard for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker kun to år efter omfattende regelforenkling, som også medførte en milliardbesparelse. Fagforbund er stærkt bekymret.
Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør
Kim Rosenkilde
RedaktørFærre regler og proceskrav og større fokus på individuel hjælp til ledige skal løfte beskæftigelsesindsatsen - og samtidig sikre en besparelse på 1,1 milliarder kroner.
En såkaldt 'nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats' udgør en central del af finansieringen af den aftale om en ny ret til tidlig pension, som regeringen for nylig indgik med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er det for tidligt at gå i detaljer med, hvilke forandringer, der venter ledige og jobcentre.
"Regeringen vil komme med et forslag, som skal forhandles med Folketingets partier næste år. I dag bruger vi godt 13 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, og vi mener bestemt, det er muligt at give borgerne en god beskæftigelsesindsats for 12 milliarder kroner ved at bruge ressourcerne dér, hvor de har størst effekt og hjælper flest," skriver han i en mail til Altinget.
Aktiveringsdelen er blevet rundbarberet for ganske nylig, hvilket socialdemokraterne selv buldrede imod. Nu går man så ind og laver en aftale, som kræver, at man sparer over en milliard mere. Det virker absurd.
Mads Samsing
Næstformand, HK Kommunal
DF: Jobcentre skal sættes fri
Partierne bag aftalen om tidlig pension er enige, at jobcentrene er ramt af for meget bureaukrati, og at for mange ledige ikke får den individuelle hjælp, der er behov for.
Ifølge René Christensen, der er finansordfører for Dansk Folkeparti, er det ambitionen at sætte jobcentrene fri.
"Alt for meget i jobcentrene i dag handler om regelefterlevelse og kontrol for kontrollens skyld. Jeg tror egentlig, at mange kommuner vil se det som befriende, at vi løsner på kravene. Men selvfølgelig er der nogen, som nok ville foretrække at blive sat fri og beholde pengene samtidig," siger han.
Kommunal
Udsigten til besparelser skaber bekymring hos HK Kommunal, som repræsenterer mange af de ansatte på jobcentrene.
Sådan vil partierne spare på jobindsatsen
Fra aftalen om en ny ret til tidlig pension, som blev indgået den 10. oktober mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti:
"Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats, som understøtter, at flest mulige ledige kommer i arbejde. Omdrejningspunktet for den aktive beskæftigelsesindsats er jobcentrene. Jobcentrene er imidlertid ramt af for meget bureaukrati, og for mange ledige får ikke den individuelle hjælp, som de har behov for i jobcentret. Det ønsker aftalepartierne at forbedre.
I 2019 blev der brugt næsten 13 mia. kroner på den aktive beskæftigelsesindsats, som dækker udgifter til aktiveringstilbud og driften af jobcentrene. Aftalepartierne er enige om, at der er et potentiale for at reformere den kommunale beskæftigelsesindsats, så de årlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen bliver reduceret med op til 1,1 mia. kr. Dette skal understøttes af en nytænkning i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene, bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.
Ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats skal samlet set tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde. Aftalepartierne forpligter sig på at tilvejebringe besparelsen og vil i 2021 mødes og aftale den konkrete udmøntning. Regeringen præsenterer et oplæg.
Aftale om nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats er omfattet af forlig. Det indebærer, at partierne er forpligtigede til at tilvejebringe provenuet på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem. Aftalepartierne noterer sig, at dele af den aktive beskæftigelsesindsats er forligsbelagt via tidligere reformer, hvorfor nogle tiltag kan kræve opbakning fra den pågældende forligskreds ellers er aftalepartierne enige om at opsigeforlig inden et folketingsvalg, og tiltag kan først træde i kraft efter næste folketingsvalg."
Christiansborg
