Jobportal vil udbrede bæredygtige jobs: ”Jeg brugte verdensmålene som kompas”

VERDENSMÅL: Ingeniør Lars Haukohl designede høretelefoner og fjernsyn, men følte ikke, det gjorde verden til et bedre sted. Nu står han bag en platform, som skal hjælpe folk med at finde et job, som skubber verden i en mere bæredygtig retning.

Impactful Jobs formidler jobs hos blandt andre energiselskabet Ørsted.
Impactful Jobs formidler jobs hos blandt andre energiselskabet Ørsted.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Kan en jobportal gøre verden til et bedre sted? Måske.

Lars Haukohl har stiftet og leder jobportalen ’Impactful Jobs’, som er en platform med jobs inden for bæredygtighed, der kan kategoriseres under FN's 17 verdensmål.

På platformen tager de aktivt stilling til, hvilke jobs der kommer på, og om det er stillinger, der kan være med at rykke verden i en mere bæredygtig retning.

”Jeg søgte selv på bæredygtige jobs, og fandt ud af, at det er lidt en rodebunke, fordi alle virksomheder forsøger at være grønne. Det var en jungle, og jeg fandt aldrig noget. Så jeg tænkte, det var bedre, hvis jeg lavede et filter til den her jobverden. Og så brugte jeg verdensmålene som kompas til det,” fortæller Lars Haukohl.

Jeg kan sortere så mange af mine bananskræller, jeg har lyst til, men det der virkelig batter, det er det, jeg foretager mig de otte timer om dagen, jeg er på arbejde, gør noget og har impact på verden.

Lars Haukohl
Stifter og direktør, Impactful Jobs

Med en baggrund som ingeniør og designer har Lars Haukohl tidligere været med til at designe alt fra høretelefoner og fjernsyn, hjulpet virksomheder med at sælge flere biler og lave en fitnesstracker til hunde.

”Jeg kunne se, at det jeg lavede, ikke hjalp verden fremad, så jeg prøvede at undersøge, hvad der var af bæredygtige job, og hvordan jeg kunne gøre en god forskel i verden” siger Lars Haukohl.

Kombinationen af, at verdensmålene blev mere og mere udbredte, og at han samtidig fik en datter, fik det hele til at kulminere i, at Lars Haukohl besluttede at ville bruge sin arbejdstid på at gøre noget ved det.

”Jeg kan sortere så mange af mine bananskræller, jeg har lyst til, men det der virkelig batter, det er det, jeg foretager mig de otte timer om dagen, jeg er på arbejde, gør noget og har impact på verden,” siger han.

Gode folk i beskidte virksomheder
På platformen kan man sortere jobs ud fra de 17 verdensmål og ud fra kategorier i forhold til, hvad man arbejder med. Lars Haukohl fortæller, at målet er at have 100 jobs, så der er noget at vælge imellem, men at det er noget de hele tiden skal arbejde på at holde ved lige. 

0:000:00