Jonas Herby spår: Nedlukningen i Sverige vil blive udråbt som en succes

KOMMENTAR: Forbud mod forsamlinger på over otte personer og mod salg af alkohol efter klokken 22 er den svenske regerings nye coronatiltag. Nedlukningen vil snart blive udråbt som en succes, skriver Jonas Herby.

Antallet af smittede i Sverige er steget markant den seneste måneds tid.

I uge 42 testede i alt 5.620 svenskere positivt – i uge 45 var tallet næsten femdoblet til 24.443 positive tests. En ændring kan langt fra forklares med, at svenskerne testede 55 procent flere i uge 45. Covid-19 ruller ind over Sverige.

Samtidig er dødstal og indlæggelsestal begyndt at stige. I uge 42 døde der 17 personer af covid-19. I uge 45 var dødstallet steget til 104. Og da der går tid, fra smitten konstateres, til dødsfaldet indtræffer, vil dødstallet stige yderligere i de kommende uger.

Sverige er blevet verdenskendt for sin tilgang til covid-19-pandemien, men nu har politikerne ikke modet til at køre enegang længere.

Den svenske regering meddelte 11. november, at den fra 20. november forbød salg af alkohol efter klokken 22.00, og regeringen meddelte 16. november, at forsamlingsforbuddet vil blive strammet fra 50 (og 300 siddende) til otte personer fra 24. november for at begrænse smittespredningen.

Jeg har tidligere haft held med at spå om fremtiden.

Statsminister Mette Frederiksen lukkede for eksempel Nordjylland ned, kort efter at jeg forudsagde, at der ville komme stramninger, og det har givet mig mod på endnu en spådom. Jeg spår, at svenskernes nedlukning snart vil blive udråbt som en succes.

"Læste jeg rigtigt?," tænker du måske nu, hvis du tidligere har læst min skepsis overfor effekten af nedlukninger i Altinget og Punditokraterne.

Og, ja, jeg er – baseret på en omfattende gennemgang af litteraturen – meget skeptisk overfor, om nedlukninger har en væsentlig effekt. Men jeg siger heller ikke, at nedlukningen vil virke, men blot at den vil blive udråbt til en succes.

For kigger man i data, vil man se, at svenskerne allerede har reageret på den stigende smitte. Googles Mobility Report viser, at antallet af besøg til "Retail & Recreation" er dykket markant i Sverige, så der nu er 23 procent færre besøg end før pandemien.

Og søgningen på restauranter, som jeg tidligere har skrevet om, var næsten halveret i uge 45 i forhold til uge 42 (svenskerne havde efterårsferie i uge 44, så det var ikke årsagen).

Svenskernes adfærdsændringer er forventelige. Når smitten stiger hurtigt uden for din dør, er det helt naturligt, at du reagerer på den. Uanset hvad staten siger.

De frivillige adfærdsændringer er også umiddelbart slået igennem på smitten.

Både andelen af positive tests og det absolutte antal smittede stiger langt fra så kraftigt som i slutningen af oktober (svenskerne tester flere og flere, så man skal være varsom med fortolkningerne).

Samtidig tyder data fra Folkhälsomyndigheten på, at antallet af nyindlæggelser på intensiv er begyndt at flade ud, om end man altid skal være påpasselig med at tolke på de nyeste indlæggelses- og dødsdata fra svenskerne, der altid er notorisk bagud med opdateringerne.

Alt peger således i retningen af, at der vil blive lagt en dæmper på stigningen i smitten – og senere antallet af døde – efter at regeringens forbud mod salg af alkohol efter klokken 22 er trådt i kraft 20. november, og forsamlingsforbuddet bliver strammet til otte personer 24. november.

Og kender jeg nogle af fortalerne for nedlukninger ret, vil nedlukningen derfor blive udråbt som en succes, selvom meget altså tyder på, at det er de svenske borgere – og ikke deres regering – der styrer pandemien.

Hvad vil der ske for fremtiden i Sverige? Det er svært at svare på. Det afhænger i høj grad af, hvordan svenskerne opfatter faren ved covid-19.

Synes de, at den er farlig, passer de meget på. Og så lægges der en dæmper på smittespredningen. Synes de, at den er relativt ufarlig, så kan den nuværende adfærdsændring være midlertidig. Og så vil smitten sprede sig i samfundet igen, uanset hvornår barerne skal lukke.

Det afhænger også af, hvad, svenskerne tror, er deres endemål for pandemien. Regner de med, at en vaccine vil redde dem fra sygdommen, vil de passe mere på.

Tænker de derimod, at en vaccine primært vil være for de ældre, og at alle yngre skal leve med sygdommen, og det kan der være gode grunde til, vil de passe mindre på.

Til sidst har jeg kun at bemærke, at hvis du er interesseret i figurer og data, kan du finde dokumentation for de ovenfornævnte tal på Punditokraterne i en mere nørdet version af ovenstående.

-----

Jonas Herby (født 1978) er specialkonsulent i Cepos og debatterer med en klar liberal kant. Han har især fokus på betydningen af den offentlige regulering og prioriteringer i den offentlige sektor. Jonas Herby er cand.polit. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Birgitte Arent Eiriksson: Voldtægtsloven kan føre til en påtrængt kulturændring i retssystemet Birgitte Arent Eiriksson: Voldtægtsloven kan føre til en påtrængt kulturændring i retssystemet Næste artikel Johanne Dalgaard: Kunst og kultur er rekvisitter i politikeres reklamefremstød Johanne Dalgaard: Kunst og kultur er rekvisitter i politikeres reklamefremstød
Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale   

Holstein: Støjbergs tale lignede en afskedstale  

LANDSMØDE: Jakob Ellemann forsøgte med sin landsmødetale at favne både Tommy Ahlers-segmentet og det jyske segment. Efter Støjbergs tale peger pilen i retning af, at hun forlader partiet, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.