K-profiler: Klima skal samle blå blok

LANDSRÅD: Klima skal være det fælles projekt, der samler blå blok igen. Det mener en række K-profiler. Konservativ Ungdom tvivler dog på, at det kan ske i praksis.

Hvad skal samle blå blok? Klimapolitik, lyder svaret samstemmende fra en række konservative profiler.
Hvad skal samle blå blok? Klimapolitik, lyder svaret samstemmende fra en række konservative profiler.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jeppe SahlholdtSimon Lessel

Et nyt skærpet syn på klima.

Det skal være en af hovedsøjlerne, som blå blok skal bygges op om igen. 

Sådan lyder det fra flere konservative profiler på partiets landsråd i Herning.  

Uanset om man spørger Michael Ziegler, Naser Khader, Bendt Bendtsen eller Helge Adam Møller, peger de alle på klimadagsordenen som det projekt, der har potentialet til at samle blå blok i den kommende tid.

Jeg synes, man skal lave målsætningen om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent til et borgerligt projekt. Man skal gøre det klart, at vi vil gå efter målet, men at det må ikke ske gennem ekstra skatter, afgifter og aldrig at måtte spise en hakkebøf.

Helge Adam Møller
Fhv. MF'er og medlem af byrådet i Næstved for K

Der er dermed bred opbakning i det konservative bagland til hovedbudskabet i landsrådstalen fra partiformand Søren Pape Poulsen, om at vælgerne skal anvises en borgerlig løsning på klimaudfordringerne.

Tidligere partiformand, Bendt Bendtsen, mener, at det er den rigtige vej at gå og kritiserer samtidig resten af blå blok for at have fået for sent øje på dagsordenen.

"Det er fodslæbende, at vi ikke har set alle partier i blå blok bakke op om 70-procents-reduktionen endnu," siger Bendt Bendtsen og fortsætter: 

"Jeg håber, at de andre partier vågner op omkring den grønne omstilling. Her har det borgerlige Danmark ikke gjort det godt nok," siger Bendt Bendtsen. 

Klima som borgerligt projekt
Borgmester i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler, mener, at partierne i blå blok bør arbejde sammen om at udvikle en borgerlig løsning på klimaudfordringerne.

0:000:00