Kan Ukraine og Vesten stå distancen mod Putins udmattelseskrig?

Roskilde Festival. Tour de France. Sommerferie. Sådan ser den behagelige virkelighed ud for mange danskere.

I Ukraine kan du i stedet møde bombedøden, når du går på indkøb i Kiev. Putins krigsmaskine fortsætter ufortrødent. I mange europæiske lande sniger krigstrætheden sig ind. Det er desværre her Putins styrke ligger; i brutal vedholdenhed.

Ugen har ellers budt på fælles front fra verdens demokratiske lande. Gruppen af de syv sværvægtsøkonomier samledes i det tyske alpeland. G7 erklærede her villighed til fortsat støtte til Ukraine, ’så længe det behøves’.

Og i Madrid kunne Nato byde velkommen til to nye og militært kompetente nordiske medlemmer, Sverige og Finland. Putins krig i Ukraine har pustet nyt liv i alliancen militært.

Tænk blot et par år tilbage, hvor alliancen blev kaldt ’hjernedød’ af Macron. Trump så Nato som en nasseklub med manglende kontingentbetaling. Det er ikke tilfældet længere, nu hvor en lang række alliancepartnere, herunder det tidligere fodslæbende Tyskland, har meldt sig på banen og øget deres forsvarsudgifter markant.

Men på kort sigt vinder Natos styrkelse ikke krigen for Ukraine. Og samtidig kan krigens afledte effekter aflæses overalt: fødevarekrise, energichok og militær ammunitionsmangel.

Og her sætter Putins propagandamaskine ind med en vis effekt i andre dele af verden. Til G7 var den senegalesiske præsident inviteret med som gæst og spredte lidt dissonans, da han næsten tilsluttede sig en russisk inspireret udlægning af verdens gang.

Krigen kræver fortsat modstandsvilje fra os alle. Ellers er der fare for, at Putin slår os på udholdenhed.

Jonas Parello-Plesner

Russiske diplomater og statstyrede medier pumper ud, at den “globale inflation skyldes vestlige uansvarlige makroøkonomiske dispositioner og ikke den militære operation i Ukraine’. Putin solgte løs af et lignende budskab til et nyligt virtuelt topmøde i den såkaldte BRIKS-klub med deltagerkredsen Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika.

Derfor må vesten have klare modsvar - men også klare løsninger - til Putins spin.

Når det gælder kornsituationen, er der ingen tvivl om, at Ruslands krig i Ukraine er årsagen. På grund af krigen og Ruslands hærgen i Sortehavet, kan Ukraine – en global storproducent - ikke få høsten ud igennem havnebyen Odessa til sultne modtagere særligt i verdens fattige lande.

Det haster med en løsning enten militært så søvejen sikres – og uden at Putin fremstår som en helt i udviklingslandene for at løse en krise, han selv har skabt. Alternativt må Europa mobilisere konvojer af lastbiler til at få kornet ud.

Energiprisernes himmelflugt mærkes af alle i hverdagen. Særligt når man afregner med sit forsyningsselskab. Stigningen har desværre også afbødet en stor del af sanktionernes effekt på Putins krigsmaskine.

Og effekten afspejler sig i valg med den franske venstrefløjs fremgang på modstand mod prisstigninger. I USA frygter Demokraterne valgtilbagegang på grund af inflation og høje benzinpriser, selvom Biden-administrationen gør sit for at fortælle, at det er Putins skyld. Republikanerne peger naturligvis pilen på Biden og håber det kan give stemmer.

Da vi ikke selv i Europa har afskåret os fra den russiske gas, giver det Putin et stærkt kort på hånden som trussel frem mod den kommende vinter. Tyskland er begyndt at rationere og bede borgere og virksomheder spare, så man kan opbygge lagre. Det er en fælleseuropæisk forpligtelse som Danmark også bør spille aktivt med i, selvom vores russiske gasafhængighed er meget mere begrænset.

I det danske militær mangler vi ammunition både til træning og udsendelse af soldater. Det er et symptom på, at vi har ladet beholdningerne være alt for lave efter bedste ’just-in-time’ princip, som var et påfund, da verden var fredelig og forsyningskæderne uforstyrrede.

Ligesom vi manglede værnemidler under coronakrisen, må vi gentænke vores forsyningssikkerhed i den nuværende militære krise. Vi skal kunne blive ved at forsyne Ukraine med våben og ammunition som de har brug for- også til en langvarig indsats, så Putin heller ikke på dette punkt kører os metaltrætte.

Derfor er budskabet til sommerramte danskere, at Ukraine fortsat er under angreb. Putin kan ikke vinde, men han vil heller ikke tabe. Derfor spiller han på udmattelseskrigen både over for Ukraine militært med de sønderlemmende bombninger og overfor resten af verden på stigende priser og deraf følgende social uro.    

Disse tiltag kræver, at medier og politikere, også i Danmark, fortsat italesætter og handler som følge af krigen i Ukraine og ikke går i sommerskjul. Krigen kræver fortsat modstandsvilje fra os alle. Ellers er der fare for, at Putin slår os på udholdenhed.

De færreste har lyst til at tænke på krig og rædsel, når de slikker sol under sydlige himmelstrøg, eller læser en god bog i sommerhuset.

Vi plejer at kalde sommeren for agurketid, fordi der ikke er store politiske eller erhvervsmæssige nyheder. Men i år er det anderledes. Der er invasionskrig i Europa i 2022. Og den fortsætter. Det skal vi huske på og handle på, også selvom sommermånederne kommer.

I det større billede er det en lille pris i forhold til ukrainerne, som må kæmpe indædt mod en militær overmagt for deres land.