Debat

Karen West: Min undskyldning er hverken falsk eller pseudoagtig

REPLIK: Johanne Dalgaard kalder mig en socialdarwinist og hævder, at min undskyldning efter et famøst P1-program var falsk. Ingen af delene passer, skriver Karen West.

DR har taget ansvaret for P1-debatten og givet en officiel undskyldning, skriver Karen West.
DR har taget ansvaret for P1-debatten og givet en officiel undskyldning, skriver Karen West.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen West
Jordemoder og debattør

Jeg er blevet udråbt som socialdarwinist af Johanne Dalgaard i en klumme i Altinget, hvor hun slutter af med ordene:

"Gid socialdarwinismen dog snart vil lægge sig i graven på kirkegården for verdenshistoriens dårligste idéer."

Nu er jeg ikke helt død endnu, og jeg kan ikke som jordemoder være tilhænger af socialdarwinismen, thi i så fald skulle kvinder bare føde alene, og kun de børn, der lod sig føde spontant og uden problemer, overleve.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Nej, sådan har jeg ikke arbejdet. Jeg har hjulpet alle børn til overlevelse, hvis det overhovedet var muligt. Også de svage og alle dem, der behøvede hjælp øjeblikkelig og måske resten af livet.

Forløbet i Søndagsfrokosten
For nu at skitsere det famøse P1-forløb op, så underlige og halve historier ikke bruges som beskyldninger om socialdarwinisme og ufølsomhed, så blev de medvirkende i Søndagsfrokosten orienteret om og forberedt på udsendelsens emner.

Ansvaret for mine egne ord har jeg taget på mig og nej, min undskyldning til Liva Agger og alle andre voldtægtofre er ikke hverken pseudoagtig eller falsk, men meget oprigtig.

Karen West

Jeg blev bedt om at forholde mig generelt til den nye voldtægtslov, om den skulle have ordet frivillighed eller samtykke skrevet ind.

Det udtalte jeg mig om i generelle vendinger først i udsendelsen, og de to andre medvirkende var enige med mig i ordet frivillighed, fordi, som jeg argumenterede for, samtykke også kunne gives under pres.

Herefter spiller værten en lydfil, hvor vi ikke ved, hvem det handler om, omstændighederne eller baggrunden for historien. Altså en lydfil taget ud af en kontekst.

Vi hører blot, at en kvinde fortæller, at hun kyssede med en mand på Roskilde Festival ved en sø, og han forsøger at lægge hende ned. Hun vil ikke, men, siger lydfilen fortsat, hun kysser videre med ham, hvorefter han lægger hende ned, og hun "fryser".

Min undskyldning er ikke falsk
"Er det voldtægt?" spørger værten. Og således starter en diskussion, der aldrig burde have fundet sted, fordi kvinden ikke kunne forsvare sig.

Hele præmissen for denne debat var forkert, og derfor blev en debat om lydfilen utilstedelig under alle omstændigheder. Det har DR taget ansvaret for og givet en officiel undskyldning.

Min umiddelbare reaktion på lydfilen var, at jeg ikke forstår, hvorfor hun ikke råbte op, slog ham, gik sin vej. Sådan som jeg selv var blevet opdraget i en verden, hvor jeg ikke kunne regne med, at alle mænd respekterer kvinder.

Det undskylder jeg for efterfølgende, og det kan læses i Berlingske og høres på P1 Morgen 27. februar klokken 8.05. Nu oplever jeg en hidtil fuldstændig uforståelig og afsindig negativ fokuseren på min person, og den er så åbenbart ikke stoppet endnu.

Ansvaret for mine egne ord har jeg taget på mig og nej, min undskyldning til Liva Agger og alle andre voldtægtofre er ikke hverken pseudoagtig eller falsk, men meget oprigtig.

Og ja, jeg burde have sagt, at vi ikke kunne diskutere en lydfil, taget ud af kontekst, og hvor kvinden bag lydfilen ikke kunne forsvare sig.

Her må jeg også pointere på det kraftigste, at jeg aldrig kunne drømme om at sidde og grine over en lydfil om en voldtægt, hvilket jeg heller ikke gjorde.

Læs også

Kvinder skulle gøres stærke
Johanne Dalgaard mener ikke en sådan machofeminist, socialdarwinist og boomer kan være følsom, hvis boomeren også er barsk. Det kan hun så til gengæld selv og indrømmer også, at hendes generation slås med identiteten.

Det var faktisk den identitet, nogle af os dengang i 1970’erne ville gøre op med. Vi ønskede at gøre kvinder stærke i en verden, hvor mænd herskede. Ikke at vi skulle være "mandeagtige", men vi skulle kunne matche en verden, der til tider var barsk og til tider meget ufølsom.

Kvinder og mænd skulle både kunne være følsomme og barske og dermed matche hinanden i en fremtidig social og seksuel ligestillet verden. At nogle nu i den unge generation af kvinder ikke vil den identitet, tager jeg således til efterretning.

Imidlertid burde vi kunne diskutere, hvad og hvordan vi socialt og seksuelt ligestiller kvinder og mænd i en nutidig mangfoldig og multikulturel verden uden at ønske os gamle feminister døde og begravet ude på kirkegården.

Det er hverken demokratisk eller feministisk at fraskrive al kvindesagshistorie med alle dens nuancer igennem tiderne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00