Kenneth Thue: USA går til valg – din svingstatsguide til i aften

KLUMME: Afgørelsens time nærmer sig med hastige skridt i USA. Valgforsker Kenneth Thue giver her det store overblik over, hvilke stater du særligt skal holde øje med.

I dag går amerikanerne til valg for at vælge USA’s 45. præsident. Stort set alle prognoser når til samme konklusion: Det ligner en komfortabel sejr til Clinton. Og Trump ligner en mand, der har brug for et mirakel. Her kan du læse, hvilke stater der er særligt interessante at følge i aften.

Kunsten at tælle til 270
USA’s næste præsident er den, der kan skaffe sig mindst 270 af de såkaldte valgmænd. I USA er der nemlig forskel på popular votes og electoral votes. Alle staterne råder over et antal valgmænd.

Når vælgerne i en stat har stemt, er det den kandidat, der har fået flest stemmer (popular votes), som vinder statens valgmænd (electoral votes). Der er i alt 538 valgmænd i USA. Og derfor er 270 det antal, som kræves for at blive præsident.

Svært at tolke på meningsmålinger
I USA er det sværere at omsætte meningsmålinger til valgresultater, end det er i Danmark. Det skyldes det amerikanske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Den særlige konsekvens af valgsystemet er, at det ikke spiller nogen rolle for udfaldet, om en kandidat vinder en stat med 44 % af stemmerne eller 84 % af stemmerne.

Vinderen får alle statens valgmænd – uanset sejrens størrelse. Derfor kan der i USA være forskel på, hvem der får flest stemmer, og hvem der vinder valget. Vi så eksempelvis i år 2000, at Al Gore fik over ½ million flere stemmer end George Bush, men Bush vandt 271 valgmænd og dermed valget.

Når vi ser på amerikanske meningsmålinger fra præsidentvalget er tendenserne klare: Clinton har en snæver føring over Trump med en margin på 1,5-2,5 procentpoint, når det kommer til popular vote. Men når vi fokuserer på valgmændene, fortæller prognoserne en langt tydeligere historie.

Her tales der nu pludselig om sandsynligheden for, at enten Clinton eller Trump vinder. Også her er tendensen klar: På tværs af medier vurderes det, at sandsynligheden for en sejr til Clinton ligger på mellem 67 % og 98 %. Men hvorfor tale om sandsynligheder?

Den sandsynlige vinder
Årsagen skal findes i valgsystemet. Den optimale kampagnestrategi i USA er – lidt populært sagt – at vinde stater snævert og tabe stater stort. Så har man brugt sine ressourcer bedst muligt.

I en stat som Wyoming fører Trump med omkring 35 procentpoint ned til Hillary. Her er det ikke et spørgsmål om Clinton taber - men blot hvor stort nederlaget bliver. Den gode nyhed for Trump er, at han sikrer sig statens tre valgmænd. Den gode nyhed for Clinton er, at nederlagets størrelse ikke betyder noget.

Når sandsynligheden for en sejr til Clinton spås til være meget højere, end man skulle forvente, når der blot er omkring 2 procentpoints forskel mellem de to kandidater, hænger det netop sammen med, hvor man vinder, og med hvilken margin man vinder/taber.

Clinton har rigtigt godt fat i flere af staterne med mange valgmænd. Hun fører eksempelvis komfortabelt i Californien (55 valgmænd), New York (29 valgmænd) og Illinois (20 valgmænd). Omvendt står hun til store nederlag i en række af de klassiske republikanske højborge.

Forklaringen på den høje sandsynlighed for Clinton-sejr er således, at hun står til at vinde de rigtige stater med den rigtige margin – og tabe en række stater med en margin, som ikke betyder noget for det samlede udfald.

Svingstaterne
I realiteten afgøres præsidentvalget af udfaldet i en række nøglestater – de såkaldte svingstater. Dette skyldes, at hovedparten af staterne har lange traditioner for at pege på enten en demokratisk eller republikansk kandidat.

I tabellen ses en række blå stater. Disse stater har stemt demokratisk ved alle præsidentvalg siden valget i 1992. Og tilsvarende har de røde stater alle stemt republikansk siden 1992.

Hvis de 21 blå stater stemmer, som de har gjort de seneste 25 år, har Clinton sikret sig 242 valgmænd og mangler blot 28 for at blive præsident. Trump kan ligeledes sikre sig 99 valgmænd, hvis de 13 røde stater stemmer, som de har gjort siden 1992.

Tabellen nedenfor viser et overblik over alle stater sorteret ud fra de aktuelle meningsmålinger. I kolonnen længst til venstre finder vi de stater, hvor Clinton i meningsmålingerne fører med mere end 10 procentpoint ned til Trump.  

I næste kolonne ser vi de stater, hvor Clinton fører med mellem 3 og 10 procentpoint over Trump. Den midterste kolonne indeholder de stater, hvor resultaterne er meget tætte. I de to kolonner længst til højre ses de stater hvor Trump fører over Clinton. Efter hver stat fremgår det i parentes, hvor mange valgmænd staten råder over.

Tabel: Overblik over alle stater

Kilder: fivethirtyeight.com, realclearpolitics.com, nytimes.com, huffingtonpost.com

At dømme ud fra de nuværende meningsmålinger ser det svært ud for Trump. De stater, hvor Clinton fører med mindst 3 procentpoint, råder tilsammen over 269 valgmænd. Ser vi på staterne, hvor Trump fører med mindst 3 procentpoint, råder de over i alt 196 valgmænd. Begge kandidater er nødt til at vinde svingstater for at vinde valget – men Clinton har et bedre udgangspunkt end Trump.

På listen over svingstater finder vi to af de store stater, som ofte er på listen: Florida (29 valgmænd) og Ohio (18 valgmænd). Aktuelt fører Trump Florida med en meget snæver margin, mens han har en fører med mere end to procentpoint i Ohio. Disse to stater får meget stor betydning for Trumps muligheder for at vinde. Vinder han ikke begge disse stater, ser det meget svært ud for ham.

Trumps vej til sejren
Grundlæggende kan Trump vinde, hvis han får succes med tre forhold. For det første skal han fastholde de stater, hvor han allerede nu har en føring. Det giver ham 196 valgmænd. For det andet skal han vinde alle svingstaterne. Det vil give ham 73 valgmænd og bringe ham op på 269 valgmænd.

Og for det tredje skal han vinde en af de stater, hvor Clinton aktuelt fører. Desuden kan Trump håbe, at hans kontroversielle person gør ham til en kandidat, der er vanskelig at indfange i almindelige meningsmålinger. Det er et fænomen, vi også kender fra Danmark, hvor især tilslutningen til Dansk Folkeparti i mange år har givet meningsmålingsinstitutterne udfordringer.

Trump-lejren må kigge særligt mod især fire stater: Pennsylvania (20), Michigan (16), Virginia (13) og Colorado (9). De er alle stater, hvor Clinton har en ret klar føring i meningsmålingerne. Men Virginia er traditionelt republikansk land.

Med undtagelse af Obama i 2008 og 2012 har Virginia stemt republikansk siden 1968. Og siden 1968 har befolkningen i Colorado stemt republikansk ni gange og blot tre gang valgt en demokratisk kandidat. Så også det er traditionelt republikansk land.

Både i Pennsylvania og Michigan har vælgerne valgt demokratiske kandidater siden 1992. Men begge stater har mange valgmænd og Clintons føring på omkring 3-6 procentpoint er ikke umulig at hente – om end meget vanskelig.

Vigtige tidspunkter på valgnatten
De første resultater kommer fra USA’s østkyst. Valgstederne i Indiana og Kentucky lukker kl. 01.00 dansk tid natten mellem tirsdag og onsdag. I løbet af den første time kan vi også forvente resultater fra både Florida og Ohio – begge meget afgørende stater, som vil give et vigtigt praj om det endelige resultat.

Klokken 02.00 begynder det at gå stærkt med resultater. Her er især resultaterne fra Pennsylvania interessante at følge, sammen med tal fra bl.a. Texas, New Jersey og Maryland. Resultaterne fra Colorado forventes kl. 03. Det endelige resultat af præsidentvalget forventes offentliggjort omkring kl. 6 onsdag morgen.  

Forrige artikel Kenneth Thue: Trump har demografien imod sig Kenneth Thue: Trump har demografien imod sig Næste artikel Kenneth Thue: Den usædvanlige regeringsomdannelse Kenneth Thue: Den usædvanlige regeringsomdannelse
  • Anmeld

    L. S. Skousen

    Tak for analysen

    Meget afbalanceret analyse.
    Vil den blive fulgt op med en retrospektiv vurdering?