Debat

KL: FN's verdensmål skal skræddersyes til kommunerne

DEBAT: Verdensmålene passer ikke ind i en kommunal sammenhæng. Vi skal derfor have skarpere forslag på lokalt niveau, hvis opgaven skal løses, og målene være relevante, skriver direktør i KL, Laila Kildesgaard.

I stedet for at tælle døde efter en storm er det mere relevant at undersøge forebyggende indsatser mod eksempelvis stormfloder, mener Laila Kildesgaard.
I stedet for at tælle døde efter en storm er det mere relevant at undersøge forebyggende indsatser mod eksempelvis stormfloder, mener Laila Kildesgaard.Foto: Betina Garcia/ Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Laila Kildesgaard
Direktør i KL

Med økonomiaftalen for 2018 blev regeringen og KL enige om at samarbejde om at opfylde FN's verdensmål ved løbende at tænke bæredygtig udvikling ind i politiske tiltag.

Kommunerne og KL har aftalt at opfordre øvrige aktører til at støtte op om opnåelsen af verdensmålene. Vores ambition er at bidrage, når regeringen skal afrapportere om fremdriften i FN-systemet.

Det er samtidig vores mål, at de værktøjer, der udvikles, ikke kun er måleredskaber til benchmark, men også dialogværktøjer, som beriger det lokale arbejde. I efteråret 2018 har KL indsamlet data fra kommunerne, og resultatet viser, at kun én kommune endnu har gjort sig overvejelser om afrapportering og måling. Kommunerne afrapporterer i stedet kvalitativt.

KL supplerer verdensmål for bæredygtige byer og lokalsamfund
I handlingsplanen for FN's verdensmål, som KL præsenterede på Folkemødet i juni 2018, forpligtede KL sig til at bidrage til FN og regeringens fremdriftsrapport med indsamling af konkrete data. KL har lavet en aftale med Danmarks Statistik om indsamling og formidling af data, som anvender FN's indikatorer direkte på nationalt og lokalt plan.

Så langt så godt. KL har også deltaget i udviklingen af den baseline for verdensmålene i verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund i regi af 2030-netværket, der blev offentliggjort i januar 2019. Baseline supplerer det måleværktøj, som FN har udviklet. Det er ganske tankevækkende at sammenligne de to sæt af data om verdensmål 11.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Nul døde er et unuanceret succeskriterie
Et eksempel er delmål 11.2 om at skabe bæredygtige transportsystemer. På det dashboard, som Danmarks Statistik giver adgang til, er der et udråbstegn, når man leder efter den andel af befolkningen, der har nem adgang til offentlig transport, og en angivelse af, at Danmarks Statistik undersøger, om der er data til denne indikator. Baseline bruger et andet greb. Af baselinen fremgår det, at transportpriserne i Danmark er steget relativt mere end det generelle prisniveau.

Det skulle her indikere, at Danmark bevæger sig væk fra at være i verdensmål. Af baseline fremgår det på den anden side, at der ikke er større ændringer i afstanden fra bopæl til nærmeste togstation. Her skulle vi med andre ord ligge stabilt.

Det, der imidlertid kunne vise sig, hvis der kommer data på kommuneniveau, er, at der er egne i landet, hvor både afstanden til offentlig transport og frekvensen peger på, at der er en bevægelse væk fra at komme i mål på området. FN's officielle mål om at skabe adgang for alle til billig transport er måske ligeså relevant som de supplerende fortolkede mål i baseline.

I Danmark giver det begrænset mening at måle på, hvor mange der bor i slumkvarterer.

Laila Kildesgaard
Direktør, KL

Det andet eksempel er delmål 11.5 om at reducere skaderne på grund af naturkatastrofer. Her er Danmark ifølge dashboardet hos Danmarks Statistik helt i verdensmål, fordi antallet af døde og forsvundne personer som følge af naturkatastrofer er nul. I baselinemålingen har vi imidlertid valgt at supplere data på den måde at vurdere de offentlige udgifter til beskyttelse mod klimaforandringer.

Ud fra den betragtning er indsatsen skrumpet, og Danmark bevæger sig væk fra målet. Udbetalingerne fra forsikringer til stormflod og skybrud forventes at stige, men der er ikke solide data. Hvis der var data på kommuneniveau og for de enkelte byer, ville det imidlertid være solide indikatorer på, at vandselskabernes investeringer i klimaløsninger til håndtering af vandmængder og kommunernes investeringer i blandt andet højere havnekajer trækker Danmark i retning af at reducere naturkatastrofers skadelige konsekvenser og dermed nærme sig målet.

Delmål skal tættere på borgerne
Måske er den allerstørste ahaoplevelse ved at have udarbejdet baselinen for mål 11 om bæredygtige byer, at det i Danmark giver begrænset mening at måle på, hvor mange der bor i slumkvarterer, men at der i stedet er udviklet en supplerende indikator, der viser, at huslejen for almene boliger stiger mere end forbrugerpriserne.

Hvis bevægelserne fra nu og frem til 2030 skal give mening i en kommunal sammenhæng, så skal der udvikles baselinemålinger og supplerende indikatorer for hele blomsten, sådan at borgere og kommuner kan bidrage inden for rammerne af, hvad der giver mening i en lokal sammenhæng,  sådan at dialogen kan tænke bæredygtighed ind tættest på borgene i hverdagen og tæt på de opgaver, kommunerne har ansvaret for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Kildesgaard

Ekspert i grøn omstilling og lokal udvikling. Bestyrelsen i EWII, Trefor El Net Øst, DBC Digital, Gate 21, CRT og Det Københavnske Teatersamarbejde.
cand.scient. i geografi og historie (Københavns Uni. 1996)

0:000:00