KL-formand: Pas på med at gøre budgetter afhængige af særligt tilskud

ØKONOMIAFTALE: KL’s formand Jacob Bundsgaard opfordrer kommuner til ikke at regne det såkaldte finansieringstilskud ind i budgetterne efter 2019. Tilskuddet får et udløb, advarer han.

Kommuner løber en risiko, hvis de fortsætter med at indregne det såkaldte likviditetstilskud i budgetterne i årene efter 2019, advarer KL's formand, Jacob Bundsgaard.
Kommuner løber en risiko, hvis de fortsætter med at indregne det såkaldte likviditetstilskud i budgetterne i årene efter 2019, advarer KL's formand, Jacob Bundsgaard.Foto: Nils Meilvang/ Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Efter endnu en gang at have fået forhandlet et finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner hjem i økonomiaftalen for 2019 advarer KL’s formand nu landets kommuner mod at regne med pengene i de efterfølgende.

”Efter de drøftelser, vi har haft, må jeg sige, at de kommuner, som i dag indregner et finansieringstilskud i deres fremadrettede økonomi, de løber en risiko,” siger Jacob Bundsgaard.

Ordene faldt, da KL og regeringen torsdag sidste uge landede en aftale om næste års kommuneøkonomi.

”Man skal overveje, om det også fremadrettet er fornuftigt at regne det her ind i sin økonomi, inden man kender den aftale, der er indgået,” siger Jacob Bundsgaard.

Han peger på, at den form for finansieringstilskud, som kommunerne nu har forhandlet hjem i syv økonomiaftaler i træk har bidraget til, at kommunernes samlede likviditet er steget år efter år, og den seneste årrække løbende har sat nye rekorder.

Minister: Staten må stifte gæld
Aktuelt er kommunernes samlede likviditet på over 45 milliarder kroner.

”Vi er med på, at likviditeten har udviklet i opadgående retning med den finansieringstilskudsform, der har været. Og at det på et eller andet tidspunkt vil få et udløb,” siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge Jacob Bundsgaard er detikke noget mål i sig selv, at kommunerne skal have en høj likviditet. Likviditeten skal være tilstrækkelig, og ikke nødvendigvis bare stige fra år til år.

”Men når det har været magtpåliggende at få et finansieringstilskud, som er med til at øge likviditeten, så er det fordi den likviditet er meget skævt fordelt mellem kommunerne. Og tilskuddet er nødvendigt nu for at sikre, at alle kommuner har mulighed for at afholde de udgifter, de må,” siger Jacob Bundsgaard.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00