KL klar til at lave ”dødsliste” over forbrændingsanlæg

FORBRÆNDING: KL’s bestyrelse har torsdag besluttet, at foreningen vil påtage sig opgaven med at lave en ”dødsliste” over affaldsforbrændingsanlæg inden årets udgang. Men der følger en række betingelser med, lyder det fra KL.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S), da de fremlagde regeringens initiativer til at reducere affaldssektoren CO2-udledning tilbage i maj. Nu har KL gransket aftalen og er klar til at lave den såkaldte "dødsliste".
Klimaminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S), da de fremlagde regeringens initiativer til at reducere affaldssektoren CO2-udledning tilbage i maj. Nu har KL gransket aftalen og er klar til at lave den såkaldte "dødsliste".Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Morten ØyenKim Rosenkilde

KL tager opgaven på sig med at lave en liste over kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der skal lukkes ned inden 2030 og dermed bidrage til regeringens klimamål.

Det besluttede KL’s bestyrelse på et møde torsdag.

”Vi har besluttes os for at sige ja til opgaven. Så vi går i sving, men under nogle betingelser,” siger KL-næstformand og borgmester i Kalundborg, Martin Damm, til Altinget.

Opdraget med at lave en såkaldt ”dødsliste” over affaldsforbrændingsanlæg, der skal lukkes ned inden 2030, er givet med juni-aftalen om en reform af affaldssektoren. Her blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at kapaciteten på forbrændingsanlæggene skal reduceres med 30 procent frem mod 2030.

Det er ikke en opgave, vi får ros for at løse.

Martin Damm (V)
Næstformand i KL og borgmester i Kalundborg

Det er målet, at det vil få Danmark til at stoppe med at importere affald til at brænde af til at producere fjernvarme og skubbe på, at mere affald bliver genanvendt – og dermed bidrage til at nå Danmarks klimamål.

KL har række betingelser
Hvilke anlæg, der konkret skal lade livet, har KL nu frem til årsskiftet til at udpege.

KL påtager sig dog opgaven med flere betingelser, fortæller Martin Damm.

”Vi kan godt genere listen til 1. januar, men vi har brug for en politisk proces bagefter over foråret. Vi skal ud at snakke med alle de her steder, og så skal vi beslutte det endeligt i KL’s bestyrelse inden sommerferien. Det er det ene,” siger han og tilføjer:

”Det næste er, at dem, der skal lukkes, skal holdes økonomisk fri. Der er afsat en ramme på 200 millioner kroner, men det skal måske være større. Det kommer an på, hvor hurtigt man træder frem.”

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00