KL: Lækage skal kunne koste politikeres valgbarhed

FORTROLIGHED: Et nyt lovforslag skal skabe klare retningslinjer for fratagelse af valgbarhed. Men KL frygter, at politikere kan slippe med en bødestraf, når de videregiver fortrolige oplysninger.

Freddy Blak (S) videregav fortrolige oplysninger til Weekendavisen i forbindelse med Atea-sagen, men mistede alligevel ikke sin valgbarhed eller sin plads i regionsrådet i Region Sjælland. 
Freddy Blak (S) videregav fortrolige oplysninger til Weekendavisen i forbindelse med Atea-sagen, men mistede alligevel ikke sin valgbarhed eller sin plads i regionsrådet i Region Sjælland. 
Benjamin Holst

Der skal fremover være større ensartethed, når politikere straffes for at videreformidle fortrolige oplysninger.

Det er intentionen med et aktuelt lovforslag, hvor regeringen lægger op til at afskaffe Valgbarhedsnævnet og i stedet indføre faste regler for, hvornår en dom vil betyde, at en politiker mister sin valgbarhed.

Men forslaget, der skal sikre ligebehandling af de særligt åbenmundede, rammer ved siden af tavlen, mener Kommunernes Landsforening.

Ifølge KL’s bestyrelse vil lovændringen have en negativ indflydelse på den ellers høje tillid, vælgerne nærer til kommunalpolitikerne, fordi politikere, der bryder deres tavshedspligt, udelukkende vil blive straffet med bøder.

Vi synes, at der i nogle af de tilfælde, vi har set, er tale om så alvorlige brud på tilliden, at det også bør føre til tab af valgbarhed. Eksempelvis ved grove overtrædelser af fortrolighed, hvis man krænker en person ved at videreformidle private oplysninger, eller hvis man ved at bryde sin tavshedspligt påfører sin kommune nogle store merudgifter.

Jacob Bundsgaard
Næstformand, KL.

“Det er fuldstændig afgørende, at borgerne fortsat kan have en meget høj tillid til kommunalpolitikerne i Danmark. Kigger man i internationale sammenligninger, ligger tilliden til lokale politikere i Danmark meget højt. Både højere end til vores kolleger i udlandet, men også noget højere i forhold til vores kolleger i Folketinget. Det skal vi værne om,” siger næstformanden for KL, Jacob Bundsgaard (S).

Lovforslaget lægger ifølge Jacob Bundsgaard op til, at det udelukkende er ved fængselsstraf eller ved ubetinget frakendelse af kørekort, at politikere fremover vil blive straffet med fratagelse af valgbarhed.

“Vi synes, at der i nogle af de tilfælde, vi har set, er tale om så alvorlige brud på tilliden, at det også bør føre til tab af valgbarhed. Eksempelvis ved grove overtrædelser af fortrolighed, hvis man krænker en person ved at videreformidle private oplysninger, eller hvis man ved at bryde sin tavshedspligt påfører sin kommune nogle store merudgifter,” siger Jacob Bundsgaard.

Finn Rudaizky (DF) mistede sidste år sin plads i Københavns Borgerrepræsentation efter at have videregivet oplysninger til en BT-journalist om terroristen Omar el-Hussein. Efterfølgende blev Rudaizky ved kommunalvalget valgt ind i Borgerrepræsentationen, og hans sag er endnu ikke blevet revurderet af Valgbarhedsnævnet, da ingen andre folkevalgte har gjort indsigelse mod hans valgbarhed. Fristen udløber i morgen, 21. februar.

Værn om retssikkerheden
Hos KL bifalder man i tråd med ændringsforslaget, at Valgbarhedsnævnet, der hidtil har forestået vurderingen af de individuelle sager, nedlægges. Men det forudsætter ifølge KL’s næstformand, at man indfører objektive kriterier for, hvornår politikere kan straffes med tab af valgbarhed i forbindelse med idømmelse af straf for brud på tavshedspligten.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00