Om  
Poul Schlüter

Klare adgangskrav forud for Schlüters bisættelse

Det konservative Folkeparti venter omkring 200 inviterede gæster til fhv. statsminister og partiformand Poul Schlüters bisættelse lørdag fra Holmens Kirke i København. De mødes med faste adgangskrav.

Redaktionen

Den forhenværende konservative statsminister Poul Schlüter døde forleden, 92 år gammel, og bisættelsen lørdag kl. 13 bliver en stor tv-begivenhed, dog uden tv fra selve bisættelsen.

De omkring 200 inviterede gæster til bisættelsen i Holmens Kirke og den efterfølgende mindehøjtidelighed i Børsbygningen mødes med faste krav.

Der er ikke presse til stede i kirken under bisættelsen, og det vil ikke være tilladt for gæsterne at tage billeder i kirken.

Af hensyn til risikoen for Covid-19 smitte skal de inviterede bære mundbind på vej ind i kirken, og når de forlader kirken. Københavns biskop Peter Skov-Jacobsen forestår bisættelsen.

Efter bisættelsen, der ventes at vare mere end den sædvanlige time, kan alle gæster gå til Børsbygningen, hvor en kort mindehøjtidelighed starter kl. 15 og ventes at vare en times tid. Man skal igen bære mundbind på vej ind og ud.

Den nuværende konservative formand Søren Pape Poulsen taler, ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) viser sin forgænger ære ved at møde frem og tale. Dertil kommer indslag med klassisk musik, der faldt i den afdødes smag.

Alle deltagere skal fremvise den sædvanlige negative coronatest eller et coronapas. Inde i Børsbygningen får de inviterede anvist en plads.

Begivenheden kan følges direkte på DR1 og TV 2 fra kl. 12.10 og frem til 16-tiden.

Poul Schlüter var konservativ statsminister 1982-93.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Schlüter

Fhv. statsminister (K), fhv. partiformand & MF, fhv. MEP
cand.jur. (Københavns Uni. 1957)

0:000:00