Klimaaftale udskyder slagsmål om fjernvarme til efteråret

REGULERING: Regeringen og partierne bag mandagens klimaaftale skal til efteråret forhandle om en ny regulering og effektiviseringer af fjernvarmesektoren. KL glæder sig over bedre tid til at finde løsninger.

Fjernvarmesektoren skal have ny regulering, som understøtter en grøn omstilling. Men først til efteråret.
Fjernvarmesektoren skal have ny regulering, som understøtter en grøn omstilling. Men først til efteråret.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Fjernvarmens hvile-i-sig-selv-princip står stadig fast, efter at regeringen og et bredt flertal natten til mandag indgik en klimaaftale med fokus på energi og industri. I hvert fald noget tid endnu.

Der er enighed om, at reguleringen af fjernvarmesektoren spiller en central rolle i den grønne omstilling af danskernes energiforbrug.

Men præcis hvordan det skal foregå, skal nu først diskuteres til efteråret.

”Partierne bag aftalen er enige om, at der i anden halvdel af 2020 indkaldes til forhandlinger om en ny fremtidssikret økonomisk regulering, der tager højde for Danmarks nye klimamål og sikrer effektiviseringer og fremtidige forbrugervenlige priser,” lyder det i aftalen.

Med regeringens forhandlingsudspil var der ellers både lagt op til et krav om selskabsgørelse af fjernvarmeanlæggene og til at erstatte den nuværende økonomiske regulering efter hvile-i-sig-selv-princip med en såkaldt indtægtsrammeregulering.

{{toplink}}
Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Et skridt væk fra konkurrenceudsættelse
Men det teknisk komplicerede reguleringsspørgsmål vil nu først kunne komme i gang, når regeringen efter ”inddragelse af sektoren” har fremlagt forskellige alternative modeller.

Hos interesseorganisationen Dansk Fjernvarme glæder man sig over, at opgøret med hvile-i-sig-selv-princippet ikke blev en del af den nyindgåede aftale.

”Med aftalen har Folketinget taget et skridt væk fra konkurrenceudsættelse og kortsigtede økonomiske gevinster til i højere grad at tænke planlægning og fælles ejerskab af vores energiinfrastruktur. Det er jeg sikker på, er en klog vej at gå,” siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, i en skriftlig kommentar.

0:000:00