Klimarådet afviser sektormål i ny klimalov: Det må ikke blive planøkonomi
INTERVIEW: Fremtidens politikere skal gives fleksibilitet til at nå klimamålene, lyder det fra Klimarådets formand, Peter Møllgaard, der dog ønsker, at en uafhængig styregruppe skal kontrollere, om den foreslåede politik er nok til at nå i mål.
Morten Øyen
RedaktørDet kan måske være tillokkende at binde fremtidige politikere til masten, så de ikke forstyrer skibets retning senere.
Men når det gælder klimapolitikken, er der brug for fleksibilitet og manøvrerum, selvom målet synes klart. Derfor skal den nye klimalov sætte en klar retning, men loven må ikke ende med at blive rigid. Blive for forpligtende, så at sige.
Det er en af hovedpointerne i Klimarådets anbefalinger til den nye klimalov, der er samlet i analysen ”Rammer for dansk klimapolitik – Input til en ny dansk klimalov med globalt udsyn.”
”Det mest forpligtende er i virkeligden, at der er et bredt flertal bag målet. For der er kun begrænsede lovtekniske muligheder for at forpligte fremtidige regeringer på en politik, den ikke vil,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050.
Rådet er nedsat som følge af klimaloven fra 2014, hvori der står, at Klimarådet skal:
1. vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser
2. analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner
3. udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje
4. bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i fornødent omfang i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
Undgå planøkonomi
Politikernes mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050 bør skrives ind i den nye klimalov. Men at gå videre og sætte forpligtende mål for for eksempel landbrugets og transportens reduktioner i selve loven er at gå for vidt, mener Klimarådet.
”Det bliver lidt for meget planøkonomi, hvis vi bare siger, at hver sektor skal have en 10-årsplan, og så ruller den bare. Vi tror meget på, at der kan findes løsninger på tværs af sektorerne, og der vil opstå muligheder hen ad vejen, vi ikke kender i dag,” siger Peter Møllgaard og giver eksempler på, at en elektrificering af transportsektoren har stor betydning for energisektoren.
Ser man sig blind på den ene sektor er det ikke nødvendigvis godt for helheden, lyder ræsonnementet.
Klima
Fødevarer
Derfor skal regeringen ikke forpligtes af 5-7 sektormål i lovgivningen, men skal i stedet forpligtes til at lave klimaplaner hvert femte år med strategier for sektorerne. Disse planer skal så sørge for, at et 10-årigt klimamål kan nås.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'
