Knud Vilby: S-regering og støttepartier forsømmer internationalt samarbejde

DEBAT: Det såkaldte ”forståelsespapir” mellem S, R, SF og EL nævner stort set ikke Danmarks internationale rolle. Det vidner om, at Danmark har rykket sig tilbage og væk fra verden de sidste tyve år, skriver Knud Vilby.

Af Knud Vilby
Forfatter, journalist, foredragsholder

Dansk politik har fået ny retning og perspektiv. Med forståelsesaftalen mellem regeringen og støttepartierne er der skabt både håb og tro på en mere bæredygtig og grøn dansk udvikling præget af kamp for større lighed.

Det er intet mindre end befriende. Også selv om det bliver svært at få økonomien til at stemme, og at nå klimamålsætningerne. 

Danmark væk fra verden
Når det er sagt, må det imidlertid være på sin plads at opfordre til debat om de temaer, der står svagt i det 18 sider lange forståelsespapir. Det fortæller, hvad fire partier gensidigt kunne enes om. Men det vidner derfor også om, hvordan det politiske Danmark på en række områder har rykket sig de sidste knapt tyve år. Og det har især rykket sig tilbage og væk fra verden.

Tilbagetrækningen gælder ikke mindst i spørgsmålet om, hvilken international rolle Danmark kan eller bør spille.

” Vi skal løfte et ansvar for verden”, står der i indledningen, som også understreger, at ”Danmark skal påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling”. Og at Danmark skal være et land, ”der hjælper mennesker i nød og står vagt om internationale konventioner”.

Godt nok, men der er ikke meget konkret at have de fine ord i.

FN er kun nævnt en eneste gang på de 18 sider og alene med en bisætning om, at Danmark vil arbejde aktivt for FN’s verdensmål. Intet om Danmarks øvrige indsats for FN’s rolle i verden. Meget lidt om internationalt klimasamarbejde og bistand til klimaindsatser i verdens fattigste lande. Meget lidt konkret om indsatsen for at hindre fremtidens flygtninge- og migrationskriser via international bistand og samarbejde.

Verdens helt store udfordringer omkring klima og migration (tæt forbundne fordi klimaændringerne vil øge migration og flugt) kræver et gigantisk løft til det internationale samarbejde, og en vilje blandt de rige lande til at gøre en langt større indsats i forhold til de fattige.

Det er rigtig godt, hvis Danmark kan leve op til Paris-aftalen og blive en art rollemodel for grøn omstilling i verden. Men det er ikke tilstrækkeligt. Den internationale indsats skal også have et vældigt løft.

Brudte løfter
Endnu for ti år siden, da vi havde klimakonference (COP15) i Danmark, lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skaffes milliarder i ekstra økonomiske midler til at bistå fattige lande med i deres klimaindsats. Og det skulle være såkaldte additionelle midler, som ikke førte til beskæringer i andre midler til økonomisk internationalt samarbejde.

År senere, da Lars Løkke igen var blevet statsminister efter Helle Thorning, understregede og lovede han, at selv om hans regering (igen) skar ned på udviklingsbistanden, ville der være flere penge til Afrika. For han erkendte, at Afrika-indsatsen også er vigtig for vores egen fremtid.

Ingen af løfterne blev holdt. Det viste sig stort set at være indholdsløs retorik, eller det der er værre. Men løfterne blev givet, fordi der på det retoriske plan var en erkendelse af, at de gigantiske nutids- og fremtidsudfordringer ikke kan løses uden en stærkere indsats fra rige lande som vores.

En gratis omgang retorik 
Tilbage til den aktuelle forståelsesaftale mellem de fire partier:

Der står, at der skal vedtages en ny udviklingspolitisk strategi, ”hvor øget klimaindsats står centralt”, men ikke et ord om det økonomiske niveau. Bevillingerne til internationale civile indsatser er i dag på omkring halvdelen af det niveau, de lå på for tyve år siden (Målt i forhold til Danmarks BNI). Men der er ikke bare antydningen af planer om et løft. Og som nævnt er der ikke et ord om FN’s rolle og betydning.

Og så det med Afrika. Alle ved, at det også er afgørende for Europa at få en mere bæredygtig udvikling i Afrika med mere beskæftigelse og et mindre befolkningsoverskud. De fire partier er i forståelsespapiret enige om, at EU's næste budget skal give et historisk løft for Afrika. Men det er svært at læse aftalen på anden måde, end at man henviser til EU, der hvor man ikke er parat til at sikre en dansk finansiering.

Det er ikke Danmark, der viser vejen i EU. Det er Danmark, der henviser ubehagelige og kostbare prioriteringer til EU. Det er gratis.

Den ”gamle” danske tænkning, som også omfattede en meget stor del af det borgerlige Danmark, var en tænkning, der understregede, at Danmark som et lille rigt og velfungerende land har en særlig rolle og et særligt ansvar i verden, både økonomisk, politisk og diplomatisk. Det var også nogle egoistiske bagtanker, og det er fair nok. Høj international status kan give eksportindtægter. Men det var samtidig tænkning præget af en international vision og tro på en dansk mission, som vi var parate til at ofre noget for. Også uden for landets grænser.

Ny tænkning retter sig indad
Den ”nye” tænkning retter sig langt mere indad. Vi skal gøre Danmark til et foregangsland og en rollemodel, ikke mindst klimamæssigt. Og det kan resten af verden så tage ved lære af, alt efter økonomi og muligheder. Og det skal også nok gavne danske eksport.

EU skal så booste bistand og det internationale økonomiske samarbejde. Når vi nu ikke selv vil.

Indadvendtheden fremgår af klimaafsnittet trods nogle pæne internationale ord. De fremgår i høj grad også af udlændingeafsnittet. Vi skal hjælpe mere og flere. Tak for det. Men især med henvisning til EU. Ingen antydning af, hvad Danmark selv vil give ekstra til udvikling eller til nærområder, for at give migranter og flygtninge mulighed for at undgå flugt.

Og trods et rekordantal flygtninge og internt fordrevne i verden (70 millioner), kun et upræcist tilsagn om accept af et ukendt og sikkert beskedent antal kvoteflygtninge næste år, og en symbolsk håndfuld i år. Ellers fortsat lukkede grænser.

Jeg er helt med på, at forståelsesaftalen mellem de fire partier ikke er en regeringsaftale. Hvert parti har lov til at kæmpe videre for sine mærkesager og prioriteter. Men det er sigende for den politiske udvikling i Danmark, at teksterne om internationale forpligtelser er så tynde og uforpligtende, når de fire mest progressive partier (Undskyld til Alternativet) skal finde en fælles platform.

Jeg er glad for den nye regering, men jeg kunne have været langt gladere. Jeg håber, at et langt mere forpligtende internationalt samarbejde kan bygges ovenpå.

Forrige artikel Tidligere ambassadør: Nu skal Udenrigsministeriet atter styrkes Tidligere ambassadør: Nu skal Udenrigsministeriet atter styrkes Næste artikel Messerschmidt: Altinget sover tornerosesøvn til Socialdemokratiets propagandamaskine Messerschmidt: Altinget sover tornerosesøvn til Socialdemokratiets propagandamaskine
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.