Københavnske professionshøjskoler fusionerer

FUSION: Professionshøjskolerne UCC og Metropol fusionerer. De får tilsammen cirka 20.000 studerende og bliver dermed en af Danmarks største videregående uddannelsesinstitutioner.

Fra 1. marts 2018 kan Københavns Professionshøjskole byde velkommen til 20.000 studerende. Skolen bliver en fusion af UCC og Metropol. 
Fra 1. marts 2018 kan Københavns Professionshøjskole byde velkommen til 20.000 studerende. Skolen bliver en fusion af UCC og Metropol. Foto: /ritzau/Daniel Hjorth/
Katrine Skov Sørensen

Fremtidige lærere, sygeplejersker og pædagogstuderende i hovedstadsregionen kan se frem til at læse på en helt ny og stor uddannelsesinstitution. 

Bestyrelserne for UCC og Metropol er nemlig netop blevet enige om at fusionere fra 1. marts 2018. 

Det skriver Metropol i en pressemeddelelse

Den nye samlede professionshøjskole får navnet Københavns Professionshøjskole. Metropols rektor, Stefan Hermann, bliver rektor for den nye institution, der med mere end 20.000 studerende bliver en af Danmarks største videregående uddannelsesinstitutioner. 

UCC's bestyrelsesformand Carsten Koch er tryg ved beslutningen om at fusionere. 

”Beslutningen bygger på et grundigt forarbejde på tværs af Metropol og UCC. Vi skal nu i gang med det egentlige arbejde, nemlig at få vores organisationer til at vokse sammen og skabe et nyt, stærkt fællesskab,” siger Carsten Koch i pressemeddelsen. 

Begge bestyrelser fusioneres midlertidigt
Der etableres en midlertidig bestyrelse for den nye professionshøjskole, som skal bestå af medlemmerne fra UCC og Metropols nuværende bestyrelser. Den skal fungere frem til 1. maj, hvor en ny bestyrelse tager over. 

Metropols bestyrelsesformand René van Laer er begejstret for fusionen og har høje forventninger til sammenlægningen.

”Den nye professionshøjskole bliver et fyrtårn i den danske uddannelsesverden. Med Metropol og UCC’s samlede kapacitet vil vi få stærkere faglige miljøer, der kan sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling, efter- og videreuddannelse i tæt samarbejde med det omgivende samfund,” siger René van Laer i pressemeddelelsen. 

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00