Debat

Kofoeds Skole til forvaltninger: I skal forstå civilsamfundets merværdi

DEBAT: Mange medarbejdere i forvaltninger betragter frivillige organisationer som ”objekter”, der skal sammenlignes med kommunale tilbud. Frivillige og kommuners samarbejde kræver dog bedre forståelse for civilsamfundets rolle, skriver Robert Olsen.

Når det gælder socialt udsatte mennesker, er de frivillige organisationer de bedste til at få fat på denne gruppe og komme i dialog med gruppens mest udsatte, mener Robert Olsen.
Når det gælder socialt udsatte mennesker, er de frivillige organisationer de bedste til at få fat på denne gruppe og komme i dialog med gruppens mest udsatte, mener Robert Olsen.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Robert Olsen
Forstander for Kofoeds Skole samt formand for Københavns Kommunes Frivilligråd og Frivilligcenter Amager

Det er ikke nok, at politikerne får øjnene op for civilsamfundets potentialer og styrke. De skal også forstå vigtigheden i, at medarbejdere i kommunale forvaltninger og ministerier har en forståelse for civilsamfundsorganisationers merværdi.

I sidste uge læste jeg en offentliggjort dagsorden til en kommunalbestyrelses behandling af en række selvejende institutioner (som oftest er frivillige organisationer) på handicapområdet, hvor et af punkterne handlede om, at der ”lige kunne spares lidt mere her”. Ord som rationaliseringer og businesscases fyldte en del i notatet.

Notatet var interessant at læse, da det netop gav et indtryk af, hvordan mange medarbejdere i forvaltninger betragter de selvejende institutioner (frivillige organisationer) – nemlig som et ”objekt”, der skal sammenlignes med kommunale tilbud, strømlines og ensartes på samme måde som kommunale institutioner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Fokus på merværdi
Notatet gav desuden indikationer om, at her kunne der spares, idet der er udgifter til andre ”overflødige ting”, som for eksempel regnskabsførelse og ekstern revision. Men der tales intet om den selvejende institutions merværdi for borgeren, for kommunen og for samfundet.

Hvis man tænker den selvejende institution som en form for samskabelse mellem det offentlige og det frivillige, vil det måske være værd at overveje den merværdi, som det netop giver at samarbejde med en selvejende institution (en frivillig organisation). Dette undlader notatet helt at tage op til overvejelse, og politikerne får derfor ikke det hele billede med, når de skal behandle det som et punkt på deres dagsorden.

At gøre noget ved en sygdomsproblematik, et handicap eller et socialt problem kræver ofte, at der er en folkelig opbakning til at håndtere problemet. 

Robert Olsen
Forstander for Kofoeds Skole samt formand for Københavns Kommunes Frivilligråd og Frivilligcenter Amager

Jeg vil derfor prøve at skitsere her, hvad et sådant notat kunne have indeholdt, og hvor fokus kunne have været – nemlig på denne merværdi, der skabes ude i de frivillige organisationer.

Ofte er en selvejende institution funderet i en frivillig organisation. Den første merværdi er altså, at man ofte kan trække på frivillige kræfter. Det kan være frivillige, som involverer sig i det direkte arbejde, som hjælper, som indsamler, som støttemedlemskab, som ambassadør for sagen, som kaffebrygger eller som andre praktiske ting.

Ofte er det stort set alle steder sådan, at man – i den selvejende institution – har en bestyrelse, som udgøres af frivillige personer, der gerne vil både sagen, borgeren og den selvejende institution det godt.     

Den økonomiske værdi af frivillighed
Professor på RUC, Thomas Boje, har prøvet at se på den økonomiske værdi af en frivillig indsats - eller merværdi. Han skriver:
”Hvis også en omregning af det ulønnede frivillige arbejde til en økonomisk værdi inkluderes, når vi en samlet værdi på 134,5 milliarder kroner, hvilket svarer til 9,6 procent af det samlede danske bruttonationalprodukt i 2004. Det er merværdi i kroner og øre”. Derudover findes en række afledte værdier, som ikke er regnet med.

At gøre noget ved en sygdomsproblematik, et handicap eller et socialt problem kræver ofte, at der er en folkelig opbakning til at håndtere problemet. Opmærksomheden omkring problemet skabes ofte gennem det engagement, som er i den frivillige organisation.

Det er ofte vigtigt, at der er en offentlig mening om og holdning til tingene. Det er ikke kun til besvær. Det er til gavn for udvikling, dialog og måske nye samskabelsesinitiativer, som i sidste ende gavner borgeren. Altså er oplysning og debat også merværdi.

Tillid og troværdighed er merværdi
På det nyligt afholdte folkemøde var jeg til en debat, hvor en døv person spurgte bekymret til kommunernes udfasning af de selvejende døveinstitutioner. Han beskrev – ud over sin bekymring – også det forhold, der kan være mellem den handicappede og den selvejende institution. Han beskrev de selvejende døveinstitutioner som troværdige og som deres (altså de døves) institution.

Han påpegede med andre ord en solidaritet, tillid og et nærvær mellem den handicappede og institutionen, som han oplevede som deres (igen, de døves). Dette er vigtigt i en tid, hvor dialogen mellem handicappede og udsatte grupper - og det offentlige - indimellem kan opleves som dårlig. - Og dialogen mellem de to grupper opleves som værende langt fra hinanden. Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen skrev i en kronik for nylig, ”at vores samfund bygger på tillid”. Ejerskab, tillid og troværdighed er altså også merværdi.

Når det gælder socialt udsatte mennesker, er det mange gange formuleret, at de frivillige organisationer er de bedste til at få fat i denne gruppe og komme i dialog med de allermest udsatte i gruppen. Her tænkes især på arbejdet i væresteder, herberger med mere, som ofte drives af frivillige organisationer. Hvis man i forvaltningerne gerne vil bevare dialogen og forbindelse – og her taler vi generelt – til de udsatte grupper, er det en vigtig samfundsmæssig merværdi, at der bliver taget hånd om de allermest udsatte.  

Forståelse for civilsamfundets arbejde
Og til sidst: Demokrati er ikke kun et spørgsmål om valg hvert fjerde år. Det er i lige så høj grad vigtigt med et levende og aktivt civilsamfund, for eksempel gennem frivilligt arbejde i foreninger med skæve og nye initiativer med mere.

Det er den merværdi, man får for pengene, når man som ministerie eller forvaltning samarbejder med frivillige organisationer eller selvejende institutioner. Et levende civilsamfund er merværdi.

Så når notatet, som jeg omtalte indledningsvist, kun viser, hvad der kan spares og benchmarkes i det kommunale system, ja så misser man al den merværdi, der ligger ude i civilsamfundet, og som er vigtigt, når der måles og vejes. For at vi kan udvikle samarbejde mellem frivillige og kommuner, er det vigtigt, at også forvaltningernes medarbejdere har en forståelse for civilsamfundets arbejde og rolle – også i en selvejende institution. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Robert Olsen

Forstander, Kofoeds Skole, medlem, Rådet for Socialt Udsatte
sygeplejerske (1986)

0:000:00