Kolding Kommune fyrer tredje skolechef

FYRING: Kolding Kommune har fredag fyret den tredje skolechef efter afsløringer om overforbrug i skoleforvaltningen.

Lars Svenson er fredag blevet fyret som den tredje chef i rækken efter afsløringer om overforbrug på skoleområdet i Kolding Kommune. 
Lars Svenson er fredag blevet fyret som den tredje chef i rækken efter afsløringer om overforbrug på skoleområdet i Kolding Kommune. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg

Kolding Kommune har fredag besluttet at afskedige skolechef Lars Svenson.

Det skriver Jydskevestkysten.

Lars Svenson bliver den tredje skolechef, der siden december 2018 har måttet forlade kommunen, efter det kom frem, at der gennem tre år har været et overforbrug på hele 29 millioner kroner på centrale konti på skoleområdet.

Tre skolechefer fyret
I december 2018 blev økonomichef Kai Ekmann fyret på baggrund af afsløringerne. Dernæst blev børne- og uddannelsesdirektør Helle Thiele afskediget, og nu har sagen også kostet skolechef Lars Svenson jobbet. 

Foruden det massive overforbrug kom det også frem, at skoleområdets øverste ledelse havde igangsat flere initiativer uden at informere børne- og uddannelsesudvalget i Kolding Kommune. 

Og det er altså disse begivenheder, der har fået et enigt økonomiudvalg til at indlede en afskedigelsessag mod Lars Svenson.

"Det er indlysende for enhver, der har fulgt sagen, hvorfor der ikke er tillid. Man har sprunget det politiske led over. Man kan sige, at man har glemt sin bestyrelse og har ikke medinddraget den i processen," siger borgmester i Kolding Kommune Jørn Pedersen (V) til Vejle Amts Folkeblad. 

Lars Svenson har været ansat som skolechef i Kolding Kommune siden februar 2017. Han var tidligere ansat som skolechef i Aabenraa Kommune. 

Lars Svenson er ansat som tjenestemand, og derfor vil der være en tre ugers høringsperiode, hvor Kolding Kommune vil forsøge at lave en aftale med skolechefen.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00