Kollektiv Trafik Forum: Kig mod Sverige

Af Jess Abildskou
Formand for Kollektiv Trafik Forum

Danmark og Sverige ligner hinanden på rigtig mange punkter.

Svenske og danske trafikpolitikere er f.eks. enige om at prioritere kollektiv trafik som en vigtig del af nutidens og fremtidens bæredygtige mobilitetssystem.

I detaljen er Danmark og Sverige til gengæld meget forskellige, og det gælder også kollektiv trafik. Forskellene falder især i øjnene, når det gælder målsætninger og organisering.

I Danmark har politikerne på Christiansborg udstukket målet om en fordobling af jernbanetrafikken i 2030 og en vækst på 50 procent i bustrafikken i samme periode.

I Sverige har branchen i hele sin bredde – den svenske stat, trafikselskaberne, operatørerne og deres brancheforeninger – indgået et partnerskab om at fordoble den kollektive trafik inden 2030, selv taxibranchen er med i partnerskabet.

De danske transportpolitikere har tilsyneladende et meget ambivalent forhold til DSB, som på én gang ses som problemet og løsningen i jernbanepolitikken.

Jess Abildskou
Formand

Fordelt ansvar
De svenske transportpolitikere har også indrettet lovgivningen sådan, at busoperatørerne har mulighed for at konkurrere direkte om kunderne – en kontrolleret liberalisering. Ansvaret for togtrafikken er fordelt på staten og regionerne, og markedet for togtrafik er delvis liberaliseret.

Partnerskabet har indtil videre medført, at de svenske regionale trafikselskaber arbejder langt mere kommercielt end før.

De har taget det 21. århundredes salgs- og markedsføringsmetoder til sig med overraskende gode resultater. Et vigtigt udgangspunkt er det velkendte faktum, at et stort antal borgere kun har et begrænset kendskab til det kollektive trafiktilbud, som findes lige uden for deres gadedør.

Markante reklamer i det offentlige rum og på de digitale medier er på vej til at ændre dette.

I Danmark er Lov om Trafikselskaber blevet revideret med en udbedring af nogle meget uhensigtsmæssige bestemmelser.

Statens styring
I den danske lovgivning om bustrafik er hovedvægten lagt på offentlig servicetrafik og den lokale indflydelse. Den danske jernbanetrafik er derimod underlagt statens styring og kontrol.

Togtrafikken på tværs af landet er stadig det vigtigste politiske fokus med Togfonden DK og timemodellen som markante prioriteringer. De regionale trafikforbindelser med bus og tog er der sørget knap så godt for, organisatorisk og finansielt.

På området jernbanepolitik og jernbaneorganisering er Danmark markant forskelligt fra Sverige.

De danske transportpolitikere har tilsyneladende et meget ambivalent forhold til DSB, som på én gang ses som problemet og løsningen i jernbanepolitikken.

Tal politikerne imod
En snarlig afklaring af DSB’s rolle i fremtidens togtrafik samt organisatoriske status er en påtrængende opgave. Klare linjer i jernbanepolitikken er en forudsætning for intensiveret samarbejde på tværs i den kollektive trafik og for en fremdrift i lighed med den svenske.

En påfaldende forskel på Sverige og Danmark er den kollektive trafiksektors engagement og aktive deltagelse i realiseringen af de ambitiøse målsætninger.

I Sverige er det sektoren selv, der går foran i et bredt partnerskab. I Danmark forholder branchen sig generelt set afventende over for politikerne på alle niveauer.

Måske skal den kollektive trafiksektor i Danmark i hele sin bredde besinde sig og finde et fælles fodslag og ind imellem vove at tale politikerne midt imod. I det lange løb vil politikerne sætte pris på en branche, der er enig om mål og midler.