Kommentar: Ngo'er skal spille sig selv på banen i valgåret

Af Jon Kiellberg
Direktør og rådgiver i Re-Mind – bureauet for social ansvarlighed

Nyt år. Og valgår. Vi ved af gode grunde ikke, hvornår statsministeren trykker på den berømte valgkampsknap. Vi ved derimod, at bæredygtighedsdagsordenen og socialområdet får en central rolle i valgkampen. Spørger man vælgerne, så er socialområdet og klima- og bæredygtighedspolitik to af de vigtigste politiske temaer for deres kryds på stemmesedlen ved valget. Det er uden fortilfælde, at de områder ligger så højt på vælgernes politiske prioriteringsliste.

For mange mindre organisationer kan politisk interessevaretagelse og lobbyisme frem mod et valg virke som en by i Rusland. Ofte hører jeg i den sociale verden udsagn som: ”Det har vi ikke penge til”, ”det kræver jo et stort sekretariat” eller ”hvordan skal vi dog prioritere det i forhold til at blot at få driftsmidler og sørge for, at biksen løber rundt?”.

For vi kender det jo alt for godt: Der er et hav af socialt ansvarlige organisationer, der kæmper om finansieringspuljerne og fondene, og det er svært at slå murene ind til pressen, politikerne og pulje-pengepungen. Faktum er bare, at selv små organisationer kan vinde meget ved en lille indsats med simple virkemidler. Det vender jeg tilbage til.

For sociale og civile organisationer er og bliver valgkampen – før, under og efter – en afgørende arena og et vigtigt vindue for at sætte deres egne dagsordner, mærkesager og indsatser på det politiske landkort. Det er der flere årsager til:

• For det første får valget afgørende betydning for, hvordan Socialstyrelsens kommende støttestruktur og økonomiske rammer kommer til at se ud som erstatning for den hedengangne satspulje. Her kan man også tale om et paradigmeskift og et muligt nybrud i måden at betragte og fordele puljemidler med større transparens, good governance og et langt mere overskueligt socialsystem.
• For det andet får valget også konsekvenser for den fremtidige udformning og udmøntning af den sociale investeringsfond og for, hvordan samspillet mellem den frivillige, civile og kommunale verden kommer til at se ud. Her er det langtfra ligegyldigt, hvem der sidder ved bordenden som innovations-, beskæftigelses- og ikke mindst socialminister efter valget. Vægtningen af det frivillige arbejde versus de offentlige velfærdsinstitutioner afhænger af, hvilke politiske briller man kigger med som parti og som politiker. 
• For det tredje får vi effektmålinger, dokumentationskrav (ikke at forveksle med bureaukrati-tyranni) og langt større fokus på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi skal blive langt bedre til at måle de positive effekter og afledte effekter af sociale indsatser og holde dem op mod hinanden. Det vil – uanset den nye sammensætning af Folketinget efter valget – være en prioritet, som vi vil se langt mere til. Men der vil gå år – muligvis et årti – før Finansministeriet kan indregne effekterne af sociale indsatser. Ønskværdigt, men ønsketænkning på nuværende tidspunkt. 
• For det fjerde et systemskifte i forhold til systemvelfærd med udgangspunkt i borgernes behov – og ikke systemets. Vi vil også se, at hele diskussionen om grundfinansiering af de enkelte organisationer vil få en større klangbund op til valget og efterfølgende. Dertil kommer vigtige drøftelser om, hvordan vi i højere grad kan finansiere frivillige fællesskaber, så færre børn og unge mennesker lever i ensomhed, med social angst, depressioner og i værste fald isolation. Det bliver helt centralt, hvordan vi udformer en ny finansieringsmodel, hvor det ikke bliver politiske modeluner, som afgør, hvilke indsatser der får støtte og finansiering.

Brug valget til at træde ind på den politiske arena
Ud over de store politiske temaer, såsom den kommende statslige støttestruktur, effektmålinger og sociale investeringsprogrammer, er der mange gevinster at hente ved at påbegynde politisk interessevaretagelse – selv i en lille skala:

• Du får som organisation en unik indsigt i politiske processer, og i hvordan du kan være med til at påvirke politiske idéer og lovforslag.
• Du får opbygget et uundværligt netværk blandt politikere og embedsmænd, som på sigt er værdifuldt for din organisations arbejde og fokus for jeres målgrupper.
• Det skaber engagement i baglandet, blandt medlemmer og blandt organisationens frivillige. De erfaringer og netværksdannelser, som skabes, er både med til at skabe kampgejst og sammenhold. Alt sammen viden og erfaring, I som organisation kan tage med jer de kommende år over for kommuner, forvaltninger og som indgang til folketingspolitikere og ministre på områder, som påvirker jeres ressortområde. 

Det er ikke sikkert, at konkrete resultater med jeres indsats viser sig fra dag ét – men I får lagt kimen til, at jeres forslag til forbedringer af de sociale, sundheds- og beskæftigelsesrettede indsatser i kommunen vinder gehør på den lange bane.

Det er ikke raketvidenskab
Du behøver ikke at hedde Red Barnet, Ældre Sagen eller Børns Vilkår for at kunne sætte en markant dagsorden før, under og efter valget. Det behøver langtfra at koste en økologisk bondegård eller et halvt kommunalbudget at lave en målrettet kampagne med simple, kreative virkemidler frem mod valget for at få indflydelse, skabe lydhørhed og gennemslagskraft om jeres sociale indsatser, mærkesager og dagsordner.

Det kræver dog, at I bruger lidt krudt og knofedt på at være kreative og kommunikative og formår at gribe og fange de gennemgående nyhedsmæssige og politiske strømninger – både dem, der allerede findes, og dem, som opstår under valget. Politik og interessevaretagelse er i det fleste tilfælde praksisnær, foregår i marken og er hverken hokuspokus eller raketvidenskab.

Min erfaring fra flere valg viser, at både mindre sociale organisationer og frivillige foreninger kan være med til at styrke og positionere deres mærkesager ved at lave et grundigt forarbejde og gå i åben og ærlig dialog med både den lokale folketingskandidat, kommunen og borgeren for at øge vidensniveauet, skabe engagement, inddragelse og opnå involvering i organisationens mærkesager.

To-do-listen, I skal have i lommen frem mod valget

1. Kortlæg spidskandidaterne i de enkelte kommuner
2. Opbyg jeres relationer og netværk til folketingskandidaterne
3. Øg jeres troværdighed og legitimitet gennem undersøgelser
4. Find ud af, hvem der er på vippen til Folketinget, hvem I kender i forvejen, og hvad de er optagede af
5. Find frem til partiernes fem vigtigste dagsordner før valget
6. Hvordan passer jeres sag og jeres indsats ind i en kommunal og landspolitisk kontekst?

Der findes et hav af tilgange, indgange og veje til at sætte jeres målgrupper og indsatser på den politiske dagsorden. Her er blot et par stykker, som har dokumenteret effekt:

1. Politiske vælger- og lyttermøder
Inviter lokale folketingskandidater, embedsmænd, lokale virksomheder og foreninger til vælger- og lyttermøder i jeres organisation. Sæt rammen med et socialt tema, som vækker interesse og har bevågenhed hos interessenterne. Det er politikerne, der skal lytte snarere end at fremture med hver deres politiske kæphest. Formålet er at kvalificere og inspirere politikerne, byrådet og embedsmændenes vidensniveau om jeres organisations tiltag og indsats, både i den enkelte kommune og på landsplan.

2. Politiske kommunikationspakker
Med politiske kommunikationspakker får I som organisation eller frivillig forening mulighed for at vise alle de gode resultater, som I har opnået i en række kommuner landet over. Brug det som rampe for andre kommuner: De konkrete historier og tal og statistik, som er bundet op af partnerskaber med andre aktører og kommuner, og giv dem til spidskandidaten eller det pågældende parti. Eksempelvis tal på, at hvis man ikke laver en proaktiv og forebyggende indsats imod vold mod børn i familien, gør noget for de demente eller bruger kommunens inklusionspenge, så koster det så og så mange kroner, og der vil være et større antal omkostninger om 5, 10 eller 15 år i den enkelte kommune. Lav de konsekvensberegninger som ammunition til at skabe engagement og opbakning til jeres arbejde. Det er noget, den lokale folketingskandidat forstår. Udarbejd konkrete nyhedshistorier til de enkelte folketingskandidater, så de aktivt kan gå ud og tale jeres sag og indsats op.

3. Det lokale initiativ
Tænk altid over, hvordan I med jeres kampagne kan engagere lokale kræfter, frivillige og civilsamfundet. Frivillige er velfærdsmotoren i det lokale demokrati. Hvis det lykkes at engagere og involvere frivillige i de enkelte kommuner i forhold til et lokalt initiativ eller en indsats, er der langt større chance for, at borgmesteren eller folketingskandidaten vil gå aktivt ind i sagen.

4. Dokumentér indsatsen
Udarbejd små kortfilm, videoer og podcast til lytter- og inspirationsmøderne. Eksempelvis når den lokale virksomhedsejer mødes med borgmesteren eller de lokale kandidater op til valgkampen for at hylde, at virksomheden har fået x antal indvandrere eller asylansøgere i beskæftigelse, og det har betydet x antal flere skatteindtægter og færre omkostninger til overførselsindkomster i kommunen.

5. Digital interessevaretagelse og nyheds-hijacking
Brug de sociale medier som digital interessevaretagelse. Det kan blandt andet være at skabe opmærksomhed om jeres indsats for udsatte målgrupper, som spiller sammen med en aktuel nyhedskrog. Det kaldes nyheds-hijacking. I husker måske historien for et par år siden, hvor Politiken skrev historierne om curlingforældre, som var bekymrede for, at deres børn ville fryse og drukne i regnen på Roskilde Festival. Det momentum udnyttede Folkekirkens Nødhjælp og lavede en kampagne med få dages aftræk, hvor man kunne sms'e ordet curling til 1911, hvor de bekymrede forældre kunne støtte de børn, som virkelig lider i blandt andet Jordan. Den gik rent ind. Pengene strømmede ind, fordi de brugte humor og den aktuelle nyhedsstrøm til at sætte fokus på et reelt problem.

På det mere lavpraktiske niveau bør en organisation arbejde med at dele viden og indsatser til de enkelte ordførere og politikere i Folketinget. Sidder du med vigtige tal og viden om et givent socialt emne, så tweet dem til politikerne, og bland dig i folketingsdebatter og i de åbne samråd. Formålet er at kvalificere politikernes viden, få udbredt jeres vigtige arbejde og at skabe synlighed og opmærksomhed om jeres sociale tiltag. Politik er det muliges kunst. Derfor handler det om at gribe det mulighedsrum, som eksisterer og opstår før, under og efter en valgkamp.

Der findes naturligvis en række andre værktøjer til at skabe skalerbare og effektfulde politiske events og kampagner, som både er medieegnede og presser andre organisationer til at tænke i nye baner. Men i bund og grund handler det om, hvordan I let kan skabe synlighed, for at jeres arbejde og jeres finansiering får større opbakning blandt centrale politikere, partier og embedsmænd.

Som man ved i de fleste sociale organisationer, så kan det betale sig at investere i udsatte mennesker. Det samme kan man sige om valget. Der er meget at vinde. Både på den korte og den lidt længere politiske bane. Der er under 150 dage til #FV19. Vil I spille med, er det med at komme i gang.

---

Jon Kiellberg er direktør og kommunikationsrådgiver i Re-Mind, som er et specialiseret kommunikationsbureau for social ansvarlighed. Re-Mind arbejder med at dokumentere og kommunikere indsatser for en række sociale organisationer inden for områder som social-, beskæftigelses- og integrationsområdet.