Debat

Kommentar: Vi vil hellere have dit problem end din ansøgning

KOMMENTAR: Landets fonde er vidt forskellige, men beskrives og ses tit kun under et. Det er en stor fejl, mener fondsdirektør Esben Danielsen. Mens nogle fonde arbejder bedst med støtte til en klar og færdig ansøgning, er andre langt mere problemfokuserede.

Vibeengskolen i Haslev er et af de projekter, Lokale- og Anlægsfonden har valgt at støtte. 
Vibeengskolen i Haslev er et af de projekter, Lokale- og Anlægsfonden har valgt at støtte. Foto: Esben Zøllner Olesen
Esben Danielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det vælter frem med fundraisere i kommunerne og i de store organisationer. Det kan naturligvis være en god ting, men er oftest det modsatte. Hvis fundraiseren bare er en mellemhandler, der skal hive penge hjem og dermed måles på mængde, ja, så er det ikke løsningens kvalitet, der er i centrum. Hvis fondens formål derimod er at lave løsninger, der batter, er det rette udgangspunkt at få afdækket det relevante problem grundigt. Derefter skal de bedste kræfter samles til at løse problemet. Er det sidste tilfældet, skal fundraiseren både være problemeksperten og facilitatoren, der kan sikre samspillet mellem sin organisation og fonden.

I den sammenhæng er det værd at læse Birgitte Boesens nye bog, Fonde i bevægelse; for den bevægelse, der er hos både fonde og ansøgere, skal gerne matche hinanden for at opnå succes. Boesen opererer i sin bog med tre modeller for samspillet mellem ansøger og fond og kalder dem for armslængde-, kampagne- og forandringsfilantropi:

  • Armslængdefilantropi dækker over, at man som fond modtager en ansøgning og efterfølgende siger enten ja eller nej til at bevillige penge til projektet.
  • Kampagnefilantropi dækker også over, at en fond bevilliger penge til ansøgere, men først efter at have indkaldt ansøgninger som led i en fondskampagne for et særligt indsatsområde.
  • Forandringsfilantropi dækker over, at fonden mere eller mindre har afskaffet muligheden for at søge og i stedet sætter sig selv i spidsen for at drive en forandring fremad.

Mødesteder
Hos Lokale og Anlægsfonden er vi også i bevægelse. Vi er netop ved at implementere en ny strategi, hvor vi som videncenter formidler, hub og ikke mindst som fond har fokus på at udvikle fremtidens bæredygtige mødesteder i civilsamfundet.  

Herudover er vi optagede af, hvordan vi involverer de forskellige stakeholders i et kommende mødested, som for eksempel kunne være en ny svømmehal eller et nyt kulturhus. Vi vil gerne ind i en åben og samskabende dialog med både brugerne og bygherrerne; gerne inden bygherren for alvor går i gang med at ”slå streger”, lave tunge ingeniørberegninger osv. Endelig vil vi gerne have mulighed for at inddrage andre eksperter som fx forskere, andre videncentre eller virksomheder som mulige samarbejdspartnere i et konkret projekt.  

Det er ikke nødvendigvis nemt. Men det handler ikke om, at vi som videncenter og fond kommer og tror, at vi ved, hvad den rigtige løsning er. Ansøgeren er eksperten i den lokale kontekst, men som specialiseret videncenter og fond i fritidsliv kender vi til trends, erfaringer og den nyeste viden nationalt såvel som internationalt. Den viden og indsigt vil vi gerne sikre kommer i spil, inden beslutningerne træffes. Derfor er svaret for os, at projektet tager sit udgangspunkt i en velforstået og væsentlig lokal problemstilling, og at vi derefter i en fælles proces finder løsningen derpå.

Problembaseret filantropi
Med Boesens tre modeller in mente har vi udviklet en hybrid mellem nummer model to og tre, som man kunne kalde for problembaseret filantropi. Helt grundlæggende vil vi gerne være et videncenter og en fond, der fokuserer på og løser både kendte og endnu ikke erkendte problemstillinger i samfundet. Vi indsnævrer ansøgerfeltet ved løbende af have fokus på en række udvalgte indsatsområder, som fx kunne være udsatte boligområder, svømmehaller, kulturelle mødesteder, pigers mødesteder eller mødesteder i naturen. Indsatsområderne er valgt ud fra de mange input, vi løbende får fra ansøgere, forskere, samarbejdspartnere og egne erfaringer. Det betyder, at vi gerne vil have, at ansøgerne har sat sig grundigt ind i den problemstilling, de vil løse. Vi går så med, hvis den både er af væsentlig betydning lokalt og kan lære os noget på nationalt plan.

Et godt eksempel er landsbyklynger. Befolkningssammensætningen ændrer sig med stor hast på landet, og der er behov for mere bæredygtige landområder og landsbyer. Det er tydeligt, at fritidslivet spiller en vigtig rolle i skabelsen af sammenhængskraft, men det kræver et vist indbyggertal. Hver landsby skal nok ikke have hver sin hal, hver sit forsamlingshus, eller hver sin sognegård. Med landsbyklynger går landsbyer sammen om at lave den rette fordeling af mødesteder. Og her finder man på projekter, som hele Danmark kunne løftes af. 

Verdensmål som pejlemærke
Endelig vil vi sammen med de forskellige stakeholders se på den konkrete idé og i fællesskab vurdere, hvorvidt idéen kan være med til at understøtte et eller flere af de 17 FN Verdensmål. Det kan måske lyde en anelse for ambitiøst, men vi tror, at det er nødvendigt, hvis Verdensmålene for alvor skal ud over rampen; og det ser vi som vores forpligtigelse som en selvejende institution under Kulturministeriet. 

Kort fortalt: Vi sætter pengene lidt på hold, indtil vi sammen med bygherren og andre interessenter har deltaget i et indledende udviklingsforløb, der ofte kan løbe over ganske lang tid. Dette er vores investering i projektet, inden vi ved, om det overhovedet bliver til noget. Det er i denne fase, at vi gerne vil sætte vores og andres viden i spil. Men det er også her, at vi kan havne i en situation, hvor Lokale og Anlægsfonden efter en længere dialog med ansøgeren vil være nødsaget til at sige nej til at bevillige penge til projektet, hvis det viser sig, at der ikke kan findes en løsning med potentiale og værdi for problemstillingen. Det kan lyde lidt brutalt, men der ligger også et innovativt pres på os som videncenter og fond, idet vi jo også skal kunne argumentere for et eventuelle afslag.

Så pas på med den professionelle fundraising derude. Det må ikke kun handle om pengene; det skal handle om at gøre den rigtige forskel. Se, om I tør se de svære problemer lige i øjnene og åbne døren for at invitere flere ind i rummet for at løse dem. Selvom det kommer tæt på.

------------------------

Esben Danielsen er direktør i Lokale og Anlægsfonden. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Danielsen

Direktør, Kulturens Analyseinstitut
BA i fysik og kommunikation (Roskilde Uni. 2010)

0:000:00