Kommissionen vil stramme grebet om EU's demokratisyndere

DEMOKRATIPRINCIPPER: EU-Kommissionen spiller ud med ny måde at komme efter EU-lande på, hvis de ikke lever op til Unionens demokratiske værdier, som supplement til den såkaldte "atombombe", der fjerner landenes stemmeret. Men forslaget er dybt uambitiøst, lyder kritikken.
Placeholder image
Kommissionsformand José Manuel Barroso præsenterede tirsdag en ny måde at komme efter lande, der forbryder sig mod de grundlæggende værdier i Unionen. Foto: Europa-Kommissionen

BRUXELLES: "Det er et tøsedrengeudspil".

Det er dommen fra Venstres Jens Rohde over det værktøj, som EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso i denne uge har præsenteret, som skal gøre det nemmere at holde EU-landene i ørerne, hvis de kommer i karambolage med Unionens demokratiske værdier.

Her præsenterer Kommissionen en mere systematisk dialog med lande, som ser ud til at være på kollisionskurs med de almindelige spilleregler for et retssamfund. Indtil nu har arsenalet til at bekæmpe udemokratisk adfærd primært handlet om den såkaldte "atombombe" i EU-grundbogens artikel syv, der ultimativt kan lede til en suspension af medlemslandets stemmeret i Ministerrådet. Den er dog aldrig blevet brugt.

Sporene skræmmer
Derfor indfører Kommissionen en mere mindelig tilgang. En tretrinsraket, hvor Kommissionen først undersøger anklager mod et givent EU-land og konstaterer, om der reelt er tale om et systematisk brud på retssikkerheden. Derefter vil Kommissionen komme med sin anbefaling til, hvordan der kan rettes op på situationen, og til slut vil den vurdere, om der er sket forbedringer.

Hele forløbet omkring Ungarn viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke hjælper at lave rapporter og skælde ud. Der skal altså noget andet til, samtidig med at man skal undgå den ultimative ydmygelse.

Marlene Wind, Professor ved Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet

Er der ikke det, er vejen banet for brug af traktatens tunge skyts.

Den nye praksis kommer efter flere års pres på systemet - ikke mindst fra Ungarn, hvor den siddende regering med Viktor Orban i spidsen har tiltrukket sig omverdenens fordømmelse for at bruge sit knusende flertal i det nationale parlament til at gennemføre vidtgående ændringer i landets forfatning. Pres på domstolene og undergravning af landets demokratiske institutioner som følge af magtkampe i toppen af rumænsk politik har også fået mange EU-politikere op af stolen. Men også Frankrigs masseudsendelser af romaer under tidligere præsident Nicolas Sarkozy har fået alarmklokker til at bimle. 

Ren staffage
Parlamentet har så sent som sidst i februar stemt en rapport igennem systemet, hvor de udbeder sig, at Kommissionen med umiddelbar virkning iværksætter en systematisk overvågning af, om EU-landene stadig lever op til de demokratikriterier, som de skulle opfylde for at blive medlemmer i Unionen; de såkaldte københavnerkriterier.

Venstres Jens Rohde, der sidder i Parlamentets retsudvalg, er skuffet over, at EU-Kommissionen har valgt at ignorere forslaget. Han kalder det nye udspil for "ren staffage", som ikke vil ændre på den overordnede problematik, som er, at landene, når det kommer til stykket, aldrig vil blive enige om at sanktionere hinanden.

"Her fortsætter man bare på den måde, man hidtil har gjort det på. Men vi må bare konstatere, at det virker ikke," siger han.

Ram dem på pengepungen
Han havde håbet på en udvidelse af den demokratiske værktøjskasse.

"Kommissionen har jo de økonomiske sanktioner som middel på andre områder. Der kunne man godt have bragt noget ind i det, som måske også kunne have sendt et signal til Ungarn og andre, der påtænker at forbryde sig mod de fælles værdier, at man faktisk tager det alvorligt," siger Jens Rohde.

Den danske regering har også tidligere skubbet på for at finde en ny måde at holde landene i ørerne på. Daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) skrev sammen med tre ministerkolleger fra Finland, Holland og Tyskland i marts sidste år et brev til EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso om sagen.

Her bad ministrene om en styrkelse af Kommissionens vagthunderolle og videre beføjelser til at holde landene i ørerne. Blandt de danske ideer var også muligheden for at ramme lande på pengepungen, hvis de var på kollisionskurs med de demokratiske principper.

Ingen virkning
Marlene Wind, der er leder for Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, undrer sig også over det spage udspil fra Kommissionen.

"Hele forløbet omkring Ungarn viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke hjælper at lave rapporter og skælde ud. Der skal altså noget andet til, samtidig med at man skal undgå den ultimative ydmygelse," siger hun og på peger på, at det formodentligt ville være helt umuligt at få landene til at blive enige om at bruge artikel syv over for hinanden.

"Men et flertal af lande kunne nok godt blive enige om at indføre nogle økonomiske sanktioner eller handelssanktioner eller lignende. Der er masser af håndtag, som er langt mindre ultimative, men som alligevel er en meget klar markering. Jeg tror, det er det, der skal til," siger hun.

Har informationerne
På Centre For European Policy Studies i Bruxelles glæder leder af justitsprogrammet Sergio Carrera sig over, at Kommissionen overhovedet har reageret på spørgsmålet.

"Det er godt, at Kommissionen tager dilemmaet omkring opretholdelsen af retsstaten alvorligt, for det har vist sig at være et grundlæggende problem, som har brug for mere opmærksomhed og en mere håndfast tilgang, på trods af at det ofte er spørgsmål, som ligger under national kompetence. Men i forhold til hvad Parlamentet gerne ville, så er Kommissionen meget forsigtig. Både Parlamentet og en del akademikere havde gerne set en meget mere ambitiøs tilgang," siger Carrera.

Han beklager, at EU-Kommissionen ikke har valgt at følge parlamentarikernes ønske om at sørge for en bedre og mere systematisk overvågning af retstilstanden ude i landene.

Han peger på, at Kommissionen allerede ligger inde med mange oplysninger, for eksempel via det relativt nye justits-scoreboard, som vurderer landenes retstilstand. Det samme gælder et nyt korruptionsindeks, som blev præsenteret sidste måned. Den slags information kunne bruges i processen til at holde landene til ilden.

"Hele formodningen er, at medlemslandene allerede lever op til københavnerkriterierne. Men det har vi lært, at man ikke kan tage for givet. Derfor har man brug for at have en mekanisme, der overvåger og vurderer landenes opførsel på forskellige områder," siger seniorforskeren.

Truslen om bomben
Docent ved det juridiske fakultet ved universitetet i Gent Peter Van Elsuwege gør dog klart, at Kommissionen er gået cirka så langt, som det er muligt inden for de eksisterende traktater.

"Det positive er, at man nu har en klar, eksplicit ramme for processen, som giver et formelt værktøj, så Kommissionen kan reagere, hvis der er et problem med retstilstanden i et medlemsland. Før kunne landene komme og sige, at Kommissionen ikke havde nogen rolle at spille. Det har den nu," siger han.

Han understreger, at processen vil virke som en måde at hænge landene offentligt til tørre på og som en tydelig påmindelse om, at man er ude på en vej, som potentielt kan ende ved de nukleare våben.

"Målet med artikel syv er netop, som med atombomben i virkeligheden, at man aldrig skal blive nødt til at bruge den. Hvis den først bliver brugt, så vil det være tegn på, at EU virkelig er i krise," siger Peter Van Elsuwege.

Dokumentation

Sådan opdaterer Kommissionen 'atombomben'
Kommissionen foreslår en varslingsmekanisme, der skal kunne slås til, hvis der er mistanke om såkaldte systemiske trusler mod EU's værdier. Det skal tillade EU-systemet at gribe ind tidligt og starte en dialog med lande, der er på vej ud på demokratisk gyngende grund.

Den indebærer tre trin:

- En vurdering. Kommissionen vil indsamle information, analysere sagen og komme med en udtalelse om, hvorvidt den vurderer, at der er tale om en klar systemisk trussel mod retstilstanden i det pågældende land. Landet får derefter mulighed for genmæle.

- En anbefaling: Hvis sagen ikke er løst, vil Kommissionen sende sine anbefalinger til, hvilke skridt der skal tages, for at landet kan komme på rette vej, inklusiv et tidsperspektiv og et krav om, at landet melder tilbage omkring, hvad det har tænkt sig at gøre. Kommissionens anbefaling bliver offentligt tilgængelig.

- En opfølgning: Kommissionen overvåger, om landet retter op på situationen. Hvis det ikke sker inden for fristen, kan Kommissionen fortsætte med den store hammer, nemlig Lissabon-traktatens artikel syv.

Sådan fungerer artikel syv
Artikel syv i Lissabon-traktaten har en forebyggelsesmekanisme og en sanktionsmekanisme indbygget, som betyder, at et medlemsland i sidste ende kan få inddraget sin stemmeret i Ministerrådet, hvis det alvorligt og gentagne gange forbryder sig mod EU-samarbejdets grundlæggende værdier.

Disse fælles værdier drejer sig om respekt for menneskelig værdighed, menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincipper. Det er det, som kandidatlande til EU skal leve op til, når de kommer ind i Unionen, og som det også er forventningen, at alle lande holder i hævd efterfølgende

Sanktionsmuligheden i artikel syv kan aktiveres, hvis det findes, at der er en "grov og vedvarende overtrædelse" af disse værdier.


Omtalte personer

José Manuel Durão Barroso

Bestyrelsesformand, Goldman Sachs International, Fhv. formand, EU-Kommissionen
ll.m. (University of Lisbon), msc (University of Geneva)

Jens Rohde

Parlamentarisk leder, MF (KD)
student (Viborg Katedralskole 1989)

Marlene Wind

Professor og centerleder, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, professor, iCourts ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, forfatter, ’Tribaliseringen af Europa - et forsvar for vore liberale værdier’ (Gyldendal, 2020)
Cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), Ph.d. (1998)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser