Kommune sparer 15 mio. med digitalisering – ansætter 50 par varme hænder

KRONIK: Hvad er det dybere formål med offentlige besparelser funderet i digitalisering og automatisering – og hvor ofte fører de til ansættelse af flere mennesker til pleje og omsorg, funderer Anders Colding-Jørgensen.

Af Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog (cand.psych.) og foredragsholder

Efter at have ledt forgæves efter ovenstående overskrift var jeg nødt til at skrive den selv. For hvor tit læser du egentlig om, at en besparelse på digitalisering eller automatisering i det offentlige fører til ansættelse af flere mennesker til pleje og omsorg?

Det burde da ellers være noget, der skete konstant. For når jeg hører politikere og embedsmænd, som arbejder med velfærdsteknologi, er det ellers det stensikre argument, der fremføres – hver eneste gang:

”Dette er ikke en spareøvelse. Vi fjerner skam ikke arbejde fra mennesker. Vi frigør tværtimod ressourcer, så der kan komme flere varme hænder.”

I dag handler automatisering for eksempel om at lade robotter foretage tunge løft på hospitaler. Det betyder, at løft fra en seng, som før krævede to personer, nu kun kræver én. Og det er da smart. For så er der jo en ansat, som umiddelbart kan lave noget andet end at løfte mennesker. Det kunne f.eks. være at tale mere med de syge.

Men hvor mange 'sparede' løft skal der mon til, før det bliver åbenlyst for sygehusdirektøren, at man kan opnå det samme som tidligere ved at fyre den ene af de to? Og kan man bebrejde hende, hvis hun gør det? Jeg er psykolog og ikke ekspert i offentlig forvaltning. Men hvis man kan få succes med at automatisere manuelle processer, vil det være som at have en pengeautomat stående på direktionsgangen. Og samtidig er regionerne typisk underlagt et blindt krav om at spare to procent i forhold til sidste års budget – hvert eneste år.

Også fra regeringens side afvises det blankt, at der er tale om en spareøvelse. De ansvarlige ministre bliver helt varme i mælet og taler om ”flere varme hænder” og ”mere velfærd”, mens de lover mere automatisering i de kommende år. Men i samme periode forventer regeringen altså at kunne levere skattelettelser. Og man kan nu engang ikke både bruge den samme automatiseringsgevinst til at skabe flere varme hænder og give skattelettelser for (jeg har lige tjekket den påstand med Lærke fra 2. klasse, og hun giver mig ret).

Det er let at være varm og humanistisk, når man taler om automatisering i teorien. Men lige så snart man sætter automatisering ind i en hård finanspolitisk kontekst, ser verden altså anderledes ud. Det er muligt, at automatisering indføres med gode intentioner, men efter en tid er intentionerne ofte glemt, og tilbage står bare, at man kan drive et sygehus med 20 procent færre ansatte. You do the math.

Og hvis regeringen anvender modellen fra f.eks. Skat, så vil de ikke engang vente med at realisere automatiseringsgevinsten, til den rent faktisk findes, men i stedet bruge den forventede gevinst som et argument for at skære i bevillinger til velfærdssektoren. Nej – den måde at regne med automatiseringsgevinster på er ikke noget, jeg finder på.

Så næste gang du hører nogen fastslå, at automatisering ikke skal skabe besparelser, men frigører ressourcer, så prøv at spørge hvordan. Svaret vil som regel være ret udsvævende og indeholde ord som ”forventer”og ”håber”. For det eneste, man med sikkerhed får ved automatisering af arbejdsopgaver, er altså – automatisering af arbejdsopgaver.

At digitalisering og automatisering fører til øgede ressourcer, som efterfølgende vil blive brugt til at give bedre livskvalitet for mennesker og ikke bare besparelser, er i bedste fald et håb eller en ægte god intention. Men i mange tilfælde er det bare god gammeldags sukker på pillen (læs: løgn). Også selvom det bare er én selv, man lyver for.

En sælger fra et stort amerikansk firma, som er på vej til Danmark med automatiseringsteknologi til sygehuse, sagde det direkte til mig: ”Vores teknologi kan bruges til at fyre folk, men det er ikke mit ansvar, hvad folk gør.”

Eller som de siger i våbenbranchen: ”Guns don’t kill people – people with moustaches kill people.”

Forrige artikel Myten om den politiske diskussion Myten om den politiske diskussion Næste artikel Kronik: Offentligt ansatte løser ikke kerneopgaven Kronik: Offentligt ansatte løser ikke kerneopgaven
Her er Socialdemokratiets nye økonomiske 2025-plan

Her er Socialdemokratiets nye økonomiske 2025-plan

DOKUMENTATION: Socialdemokratiet vil øge de offentlige udgifter med 37,4 milliarder kroner frem mod 2025. De fleste af pengene skal findes i det økonomiske råderum, men S lægger også op til både nye besparelser og afgifter.