Kommuner presser prisen, så firmaer må sige nej til at hjælpe handicappede

BPA: Kommunale tilskud til administration af hjælperordninger er mange steder barberet så langt ned, at firmaer takker nej til opgaven. Handicappede risikerer at måtte flytte på bosted eller overgå til kommunal hjemmehjælp, advarer brancheforening.

Omkring 2.000 danske handicappede har en såkaldt BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance), som giver dem frihed til selv at hyre og styre deres handicaphjælpere.

Siden 2009 har der været mulighed for at få en privat virksomhed eller forening til at administrere hjælperordningen, så den handicappede slipper for at beregne løn, tegne forsikringer, håndtere opsigelser og andre personalejuridiske opgaver.

Men ordningen er lige nu under hårdt pres, fordi kommunerne over en årrække har barberet det honorar, som virksomhederne får for at administrere en hjælperordning.

I mange kommuner er betalingen blevet så dårlig, at firmaer må sige nej til at løse opgaven.

Sådan lyder det samstemmende fra handicaporganisationer og flere af de virksomheder og foreninger, som administrerer BPA-ordninger.

"Vi oplever desværre, at kommunerne skruer så langt ned for administrationsbidraget, at vores medlemmer har meget svært ved at få virksomheder eller foreninger til at overtage arbejdsgiverrollen. Det er dybt bekymrende," siger Susanne Olsen, der er formand for Dansk Handicapforbund.

Det frie valg suspenderes
Handicapbranchen Danmark er en ny brancheforening under Dansk Erhverv, som repræsenterer de virksomheder og foreninger, som administrerer BPA-ordninger for handicappede.

Formand Steen Pihl Sørensen bekræfter, at mange kommuner har presset prisen så meget i bund, at virksomhederne er nødt til at afvise nye opgaver - og kan blive tvunget til at opsige eksisterende aftaler med handicappede.

"I nogle kommuner er det svært for virksomheder at hjælpe borgeren. Det frie valg suspenderes reelt, og for de borgere, der ikke selv kan administrere en ordning og stå for arbejdsgiveropgaverne, kan alternativet være hjemmehjælp eller en institution. I hvert fald ikke selvstændighed i dagligdagen," siger Steen Pihl Sørensen, som også er direktør i LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance).

Kommuner betaler 5 kroner per time
Tilskuddet til administration af hjælperordninger gives kun til at løfte arbejdsgiveransvaret, mens den handicappede selv skal kunne varetage rollen som arbejdsleder for sine hjælpere.

Honoraret udmåles per hjælpetime, der administreres for, og bør ifølge branchens egne analyser ligge på omkring 13 kroner per time.

I de fleste kommuner ligger niveauet dog kun på 5 kroner per time.

Det fremgår af en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, som viser, at kommunernes administrationsbidrag spænder mellem 3 og 17 kroner per time.

"Der står i udmålingsbekendtgørelsen, at kommunen skal udmåle en pris, som svarer til, hvad det ville koste dem selv at drive ordningen. Så vi mener, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse taler sit eget tydelige sprog," siger Steen Pihl Sørensen.

KL: Brancheorganisation fejlfortolker loven
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er brancheorganisationens fortolkning af lovbekendtgørelsen dog ikke korrekt.

"Det er selvfølgelig klart, at kommunen skal udmåle et administrationsbidrag, der er stort nok til, at borgeren kan overdrage sit arbejdsgiveransvar, hvis de ønsker at gøre det," siger chefkonsulent Rigmor Lond.

Hvem har ret? Se lovbekendtgørelsen her

"Hvis borgeren ikke kan overdrage sit arbejdsgiveransvar på baggrund af det tilskud, som kommunen har udmålt, så må de jo klage over det, for de har ret til at overdrage det," siger hun.

Brancheformanden efterlyser en løftet pegefinger fra børne- og socialminister Mai Mercado (K).

"Jeg vover den påstand, at loven er klar, den skal bare virke. Og det får vi den nok kun til, hvis ministeriet tager fat i kraven på kommunerne, ellers må folketingspolitikerne på banen og stramme reglerne," siger Steen Pihl Sørensen.

DF forlanger handling
Opfordringen vækker gehør hos Karina Adsbøl, der er handicapordfører for Dansk Folkeparti.

"Det skriger jo til himlen. Somme tider kunne man jo få den mistanke, at kommunerne gerne ville af med BPA-ordningen. Jeg mener, at ministeren må tage fat i kommunerne og bede dem rette ind efter den gældende lovgivning," siger hun.

Mai Mercado hæfter sig også ved, at der ifølge Ankestyrelsens praksisundersøgelse er stor variation i udmålingen af administrationsbidrag i kommunerne.

"Hvis man er brancheorganisation på dette område, er det klart, at dette må skabe en vis undren. Kommunerne skal i den enkelte ordning blandt andet udmåle omkostninger til administration, der følger af at være arbejdsgiver. Jeg forventer, at kommunerne inddrager de konkrete forhold i den enkelte ordning, når de udmåler tilskud til arbejdsgiveropgaver," skriver ministeren i en mail til Altinget.

Forrige artikel S overvejer at genåbne udbuddet for Digital Post S overvejer at genåbne udbuddet for Digital Post Næste artikel Fiskere kan tabe over en milliard i omsætning på en hård Brexit Fiskere kan tabe over en milliard i omsætning på en hård Brexit
Interview med Bo Lidegaard: Kauffmanns linje har holdt siden 1940'erne, men blev brudt i april

Interview med Bo Lidegaard: Kauffmanns linje har holdt siden 1940'erne, men blev brudt i april

FIK DU LÆST: Den danske diplomat i USA, Henrik Kauffmann, forhandlede på egen hånd uden mandat fra København, da den danske regering var kontrolleret af den tyske besættelsesmagt. Han lagde grunden til den relation mellem USA, Danmark og Grønland, som blev ændret i foråret i år. Det fortæller historiker Bo Lidegaard i dette interview i anledning af sin bog om Kauffmann, som nu også portrætteres i en ny film.