Kommunernes opsparing tager største dyk siden finanskrisen
LIKVIDITET: Efter et årti med støt stigende opsparinger tog kommunernes samlede kassebeholdning et dyk på over tre milliarder kroner i 2019. Det har sat borgmestre landet over i forhøjet alarmberedskab.
Kim Rosenkilde
RedaktørMens et stort antal kommuner gør klar til at træde på speederen og sætte nye anlægsprojekter i gang, så er man andre steder nødt til at holde bremsen i bund.
For selv om den samlede kommunale kassebeholdning fortsat er historisk høj, så faldt niveauet opgjort efter den såkaldte kassekreditregel i 2019 fra godt 47 milliarder kroner til 44 milliarder. Det er det største fald i opsparingen i godt et årti.
Hele 71 kommuner kom ud af 2019 med en lavere likviditet end ved udgangen af 2018. Og flere steder i landet har udviklingen fået alarmklokkerne til at ringe.
”Der er ingen tvivl om, at jeg er bekymret. Vi står i øjeblikket med en udfordring med at få likviditeten op på et mere sundt niveau,” siger Tomas Breddam (S), der er borgmester i Roskilde Kommune.
Der er ingen tvivl om, at jeg er bekymret.
Tomas Breddam (S)
Borgmester i Roskilde Kommune
På et enkelt år er kassebeholdningen i hans kommune mere end halveret og lå ved udgangen af 2019 på under 1.700 kroner per indbygger. Det laveste niveau siden kommunesammenlægningen i 2007.
Også i Holstebro Kommune bød 2019 på en stejl nedadgående kurve.
”Vi er i gang med at bygge kassebeholdningen op igen. Det betyder, at vi de kommende år er nødt til at bruge mindre på anlæg,” siger borgmester H.C. Østerby (S).
Sporene fra finanskrisens kickstart
I Holstebro Kommune er den lave kassebeholdning ifølge borgmesteren et resultat af flere års forhøjede anlægsinvesteringer, som blev besluttet i kølvandet på finanskrisen, men først toppede i 2018 og 2019.
Blandt andet med investeringer i et nyt sundhedscenter og skolesammenlægninger.