Debat

Konservativ Ungdom: Følelser fortrænger fornuft i atomdebatten

DEBAT: Atomkraft bør behandles på lige fod med alle andre energiformer, når vi diskuterer løsninger på klimakrisen, skriver KU-formand Anders Storgaard. Faktum er, at atomkraft er en del af løsningen, hvis man rent faktisk tager klimaforandringerne alvorligt.

Når FN peger på, at vi på verdensplan ikke kommer uden om atomkraft, hvis vi skal nå målsætningerne for at nedbringe vores CO2, så er det ikke for sjov, skriver Anders Storgaard.
Når FN peger på, at vi på verdensplan ikke kommer uden om atomkraft, hvis vi skal nå målsætningerne for at nedbringe vores CO2, så er det ikke for sjov, skriver Anders Storgaard.Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Storgaard
Landsformand for Konservativ Ungdom

Klimaforandringerne er vores tids største udfordring, og min generation har ganske enkelt ikke råd til, at vi ikke tager alle værktøjer op af værktøjskassen for at løse den.

Endelig er debatten om atomkraft begyndt at være noget, vi diskuterer seriøst igen. Jeg kan mærke det, når jeg er ude på landets folkeskoler og gymnasier, hvor det efterhånden er reglen mere end undtagelsen, at der er en elev, der rækker hånden op for at spørge, hvorfor vi ikke tillader atomkraft i Danmark. Og jeg kan kun give eleverne ret i deres undren.

Det er ikke for sjov
For når FN peger på, at vi på verdensplan ikke kommer uden om atomkraft, hvis vi skal nå målsætningerne for at nedbringe vores CO2, så er det ikke for sjov.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Atomkraft er en del af løsningen, hvis man rent faktisk tager klimaforandringerne alvorligt. Prøv at forestil jer, hvis Danmark for over 40 år siden, da debatten om atomkraft rasede sidst, havde valgt at satse på denne her teknologi fremfor kulkraft.

Vores CO2-udslip havde været væsentligt lavere, end det er i dag, og langt færre mennesker var døde af luftforurening, men vi lod vores følelser råde fremfor vores fornuft. For frygten for atomkraft er nemlig stærkt overdrevet.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan behandle atomkraft som alle andre energiformer og så lade den bedste og billigste energiform vinde, fremfor at bestemme fra politisk hånd, at der er nogle værktøjer, som vi ikke vil røre med en ildtang.

Anders Storgaard
Landsformand for Konservativ Ungdom

Ofte kommer debatten ikke længere end til skræmmeeksempler som Tjernobyl, mens vi glemmer, at atomkraft er langt mindre farligt end de kulkraftværker, som vi lystigt har ladet sprøjte giftstoffer ud i den luft, vi indånder. På verdensplan mister vi 2,5 millioner mennesker på grund af brugen af kulkraft og det endda uden at nævne den massive ødelæggende effekt, det har haft på vores klima.

Atomkraft er faktisk, modsat sit rygte, den mindst farlige energiform, vi har til rådighed. Der er flere arbejdere, der er døde af at falde ned fra vindmøller, end i atomkraftsulykker, og derfor går vi jo ikke ud og forbyder dem af den årsag.

Der findes farligere energiformer
Derfor er det mig uforståeligt, at man i Tyskland har valgt at slukke for atomreaktorerne for kaste sig over langt farligere energiformer på grund af ubegrundet frygt, og at vi herhjemme opretholder et forbud mod forskning samt brug af atomkraft.

Jeg tilhører ikke en af dem, der nonchalant vil påstå, at atomkraft er løsningen på alle vores klimaproblemer og er billigst og bedst. Men jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan behandle den som alle andre energiformer og så lade den bedste og billigste energiform vinde fremfor at bestemme fra politisk hånd, at der er nogle værktøjer, vi ikke vil røre med en ildtang.

Min generation går mere op i vores miljø og klima end nogen generationer før os. Vi har krav på, at vores politikere viser politisk mod og gør op med tabuerne inden for vores energipolitik, så alle løsninger kommer på bordet. Uret tikker, og verden har ikke råd til, at vi venter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Storgaard

Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Frederiksberg Kommune, folketingskandidat
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2022)

0:000:00