Debat

Konsulent: Jurister skal vurdere forholdet mellem digitalisering og menneskelig forvaltning

DEBAT: It i forvaltningen skal målrettes til at administrere de områder i loven, som kan digitaliseres uden at begå lovbrud. Jurister skal identificere, hvor der kan digitaliseres, og hvor menneskelig forvaltning er nødvendig, skriver Kristian Vaumoron.

Vi kan ikke undvære en digitaliseret offentlig sektor, skriver Kristian
Vaumoron.
Vi kan ikke undvære en digitaliseret offentlig sektor, skriver Kristian Vaumoron.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Vaumoron
It-konsulent

Den digitale forvaltning er kommet, ikke blot for at blive, men også for at ekspandere.

Vores møde med det offentlige er og bliver mere og mere en fuldautomatisk oplevelse; noget, hvor vi ikke ser et menneske, men interagerer med en computer.

Det kan man have sin mening om, også set med en jurists øjne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men faktum er, at vi ikke kan undvære den: I en moderne stat som Danmark, hvor kravene til en stor offentlig forvaltning er så omfattende, som tilfældet er, har vi hverken mandskab eller råd til at udskifte it med kvalificeret menneskelig arbejdskraft.

Fokus på lovlighed
Derfor er det irrelevant at diskutere, om vi skal bruge it her. Det skal vi, for der er ikke noget alternativ.

Vi har ikke de ressourcer, som skal til for at varetage de opgaver, som løftes af it allerede i dag. 

Kristian Vaumoron
It-konsulent

Fokus skal derimod være rettet mod kvalitet og lovlighed – for slutbrugeren, den enkelte borger, skal have god service og beskyttes mod ulovligheder.

Og det er her, juristerne kommer ind i billedet. Nemlig som det bolværk, som kan skærme borgerne mod ulovlig og dårlig forvaltning.

Problemet er imidlertid, at mange offentlige it-projekter, store som små, mangler tilstrækkelig juridisk indsigt.

Indsigt i, hvilke begrænsninger for eksempel persondataloven sætter for behandling af enhver form for personfølsomme data.

Man kunne også tage forvaltningslovens bestemmelser om partshøringer (sager skal være tilstrækkeligt oplyste) eller lov om forældelse for nu blot at nævne nogle af de bestemmelser, som offentlige it-projekter har brændt fingrene på.

Det er heller ikke let at finde rundt i lovjunglen, det kræver behørig juridisk viden. Og det er de færreste it-projekter, som har den. Den er heller ikke sådan lige at fremskaffe.

Behov for juridisk assistance
Jeg tror, problemet fundamentalt set skyldes, at de to interessenter i en god, lovlig fremtidig digital forvaltning – juristerne og it-projekterne – ikke har tilstrækkeligt blik for hinandens behov og mangler.

It-projekterne undervurderer behovet for juridisk assistance. Ikke med vilje, for jeg har ikke til dags dato oplevet – eller hørt om – et eneste it-projekt, som ville bryde loven. Men man ved ikke bedre.

Og selvom ukendskab til loven ikke er en gyldig undskyldning, så skal man huske på, at ingen har det fulde overblik over, hvad der er lovligt eller ej.

Nogle har mere end andre, men ingen er perfekte.

Det sammenholdt med, at it-projekter er så store, at de oftest har en vidt forgrenet berøringsflade med love, gør, at man tit overser, at et forhold kan være lovreguleret.

Og jeg tror, jurister kan være mere skeptiske, end godt er, ved at lade it spille så stor en rolle i forvaltningen, som tilfældet er i dag. Det kan skyldes mangel på indsigt i de muligheder, der er i it.

Det sammenholdt med alle de dårlige erfaringer, vi også har inden for den digitale forvaltning i form af fejlslagne it-projekter (Amanda, Polsag & EFI for blot at nævne nogle ...), gør, at man tit er skeptisk, for nu at sige det mildt.

Et synspunkt, man tit hører, er, at loven ikke kan forvaltes så smidigt og korrekt af et it-system, som en sagsbehandler kan gøre det.

Intet alternativ til at digitalisere
Langt hen ad vejen har de ret, men de glemmer to ting:

Først og fremmest, at man skal målrette brugen af it i forvaltningen til at administrere de områder i loven, som godt kan digitaliseres uden at begå lovbrud.

Kunsten her er at analysere loven for, hvad der kan digitaliseres, og så det, som skal forvaltes af en sagsbehandler.

Gør man det rigtigt, så er meget vundet: Vi kan få udnyttet de juridiske kapaciteter, vi har, optimalt.

Dernæst – hvad er alternativet til it?

Nej vel! Der er ikke noget.

Vi har ikke de ressourcer, som skal til for at varetage de opgaver, som løftes af it allerede i dag. Og slet ikke jurister. Og fremover vil opgaverne kun blive flere og flere.

Derfor er det juristernes opgave i forbindelse med digitalisering af forvaltningen at identificere, hvor der kan bruges it, og hvor menneskelig forvaltning er nødvendig. Og så støtte op om udviklingen, kritisk, men loyalt.

Hvis vi kan nå dertil, endnu længere end tilfældet er i dag, så når vi langt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Vaumoron

Jurist, teolog, IT-konsulent
cand.teol. (Københavns Uni. 1989), cand.jur. (Københavns Uni. 1997), GDPR (Københavns Uni. 2012)

0:000:00