Debat

Kraka: Vi efterlader en regning i børneværelset

KLUMME: Vi har pålagt fremtidige generationer en ekstra årlig byrde på 4 milliarder kroner, vi ikke selv vil påtage os. Derfor er en senere tilbagetrækningsalder for de nuværende generationer stadig værd at overveje, skriver Kraka.

GENERATIONSGÆLD: Fremtidige generationer kan se frem til en stigning i de offentlige udgifter, skriver Kraka.
GENERATIONSGÆLD: Fremtidige generationer kan se frem til en stigning i de offentlige udgifter, skriver Kraka.Foto: Colourbox
Jens Hauch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af
Jens Hauch og
Niels Storm Knigge

Finanspolitisk holdbarhed på langt sigt er nødvendig - Statens ”husholdningsregnskab” skal hænge sammen, ellers står vi til sidst med en statsbankerot.

Holdbarhed kan enten sikres ved, at vi påtager os byrderne allerede nu, eller ved at vi eksplicit beslutter at lægge dem på kommende generationer. Den nye såkaldte 'generationsneutral holdbarhedsindikator' udviklet af Finansministeriet kan bruges til at opgøre, hvor store byrder vi har pålagt kommende generationer.

Tilbage i 00’erne var dansk økonomi særdeles uholdbar – vi kunne se frem til stigende underskud på statens finanser. Det var i særlig grad den aldrende befolkning, der sammen med den tidlige og fastholdte tilbagetrækningsalder forårsagede problemerne.

I 2006 og 2011 blev der derfor indgået politiske aftaler, der hæver tilbagetrækningsalderen i takt med stigende levealder, hen mod et langsigtet mål om et forventet otium på 14,5 år.

Ifølge Finansministeriet kan vi se frem til en såkaldt ”hængekøje”, hvor statsbudgettet i en periode fra slutningen af 2020’erne til godt ind i 2050’erne ikke vil hænge sammen.

Jens Hauch & Niels Storm Knigge

Aftalerne har bidraget afgørende til at sikre holdbarhed i dansk økonomi. Målt med den traditionelle såkaldte holdbarhedsindikator er dansk økonomi ”overholdbar” med 0,9 procent af BNP. Statens finanser vil altså akkurat hænge sammen på lang sigt, hvis den offentlige saldo permanent forværres med 0,9 procent af BNP.

En række andre arbejdsmarkedsreformer har bidraget yderligere til at sikre holdbarhed og er allerede trådt i kraft, dvs. de nuværende generationer løfter deres del af byrden. Men med aftalerne om tilbagetrækning har vi i højere grad skudt problemerne til fremtiden, og dermed efterladt en ”regning i børneværelset”.

Dvs. dansk økonomi er med et generationsneutralt udgangspunkt uholdbar, og vi efterlader en regning i børneværelset på 4 milliarder kroner.

Jens Hauch & Niels Storm Knigge

Problemet forøges, fordi levealderen glædeligt stiger hurtigere, end man forventede, da aftalerne blev indgået. Men aftalernes forsinkelsesmekanismer betyder, at mange generationer vil kunne forvente et længere otium –  op imod 19 år for en person, der i dag står over for pensionering.

I det lys var regeringens ønske i 2025-planen forholdsvist beskedent: Man ville udskyde tilbagetrækningsalderen med et halvt år for personer født mellem 1958 og 1978, hvilket – efter Finansministeriets vurdering – stort set ville have løst hængekøjeproblematikken. Regeringen opgav i sidste uge at fremrykke en senere tilbagetrækningsalder, da der ikke kunne findes flertal herfor.

Finansministeriet har udviklet en ny såkaldt ”generationsneutral” holdbarhedsindikator, der opgør holdbarheden, hvis man ikke indregner politiske tiltag, der, ligesom aftalerne om tilbagetrækningsalderen, stiller fremtidige generationer dårligere end de nuværende.

Ud over effekten fra tilbagetrækningsalderen, der er den største, fraregnes den permanente prisregulering af børnefamilieydelse og boligsikring samt den nominelle fastlåsning af den grønne check.

Den generationsneutrale holdbarhedsindikator er på -0,2 procent af BNP. Dvs. dansk økonomi er med et generationsneutralt udgangspunkt uholdbar, og vi efterlader en regning i børneværelset på 4 milliarder kroner.

Dertil kommer, at den netop vedtagne boligskatteaftale indeholder en skatterabat til de nuværende boligejere, som de fremtidige ikke får. Det forøger regningen i børneværelset, men den præcise stigning er endnu ikke opgjort.

Det er et politisk valg at pålægge fremtidige generationer at yde relativt mere til de offentlige finanser – de kan jo pga. produktivitetsvæksten også se frem til et større privatforbrug end vi, så samlet set stilles de måske ikke så dårligt endda. Men den generationsneutrale holdbarhedsindikator tydeliggør, at vi har pålagt dem en årlig byrde på 4 milliarder kroner, vi ikke selv vil påtage os.

Langsigtet holdbarhed er ikke i sig selv nok til at sikre sunde statsfinanser. Ifølge Finansministeriet kan vi se frem til en såkaldt ”hængekøje”, hvor statsbudgettet i en periode fra slutningen af 2020’erne til godt ind i 2050’erne ikke vil hænge sammen. Det Økonomiske Råd er dog ikke enige i denne vurdering og skønner ikke længere, at der er en hængekøjeudfordring.

Men selv hvis De Økonomiske Råd har ret i, at hængekøjeproblemet er løst, kan den senere tilbagetrækningsalder for de nuværende generationer være værd at overveje: Det kan for eksempel finansiere skattelettelser, højere offentligt forbrug eller andre højt prioriterede politiske ønsker.

......

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fag-økonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet. Niels Storm Knigge har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet (cand.polit) og arbejder med makroøkonomiske analyser af for eksempel vækst, produktivitet og offentlige finanser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Hauch

Kontorchef, ØRN: Center for Økonomisk Regulering af El- og Gasnet, Forsyningstilsynet
cand.polit. (Københavns Uni. 1995), ph.d. (Københavns Uni.)

0:000:00