Kronik: Ghetto-problemerne tager 30-40 år at løse

Af medlemmer af Forandringsudvalget
Sparringspartner til initiativet 'By i balance, Realdania'

De større danske byer er under forandring, og der bliver større og større ulighed mellem de enkelte bydele. For eksempel er forskellen mellem de ti rigeste procent og de ti fattigste procent af indbyggerne i Københavns kommune steget markant siden 2007.  

Vi flytter i stigende grad til områder, hvor der bor andre, som ligner os selv. Inden for bare få kilometer er der store forskelle på, hvor meget man tjener. Hvor lang uddannelse man har. Hvor mange der er i job. Hvor høj kriminaliteten er. Og hvor stor andelen af folk med anden etnisk baggrund er.  

Selv om listen over udsatte områder udgør mindre end fire procent af hjemmene i den almene boligsektor, påkalder netop disse fire procent sig stor opmærksomhed.

De isolerede boligområder
Det er boligområder, der er defineret som udsatte. Disse boligområder ligger ofte socialt og fysisk isoleret fra resten af byen.

Måske kører bussen ikke længere igennem. Eller der er få - eller ofte ingen – funktioner i boligområdet, som ellers ville kunne medvirke til, at mennesker fra resten af byen ville have deres gang hér.

Når dele af byen bogstavelig talt lukker sig om sig selv, mister byen sammenhængskraft. Det skaber ubalance – med risiko for koncentration af sociale problemer, utryghed og fattigdom.

Forandringsudvalget
Sparringspartner til initiativet 'By i balance', Realdania

Det mener vi ikke er holdbart. Hverken for de mennesker, som bor i de udsatte boligområder. Eller for de børn, der vokser op her. Eller for byen som helhed.

Når dele af byen bogstavelig talt lukker sig om sig selv, mister byen sammenhængskraft. Det skaber ubalance – med risiko for koncentration af sociale problemer, utryghed og fattigdom.

Og det bringer ofte de udsatte boligområder i mediernes søgelys, og mediernes historier virker dermed som en selvforstærkende faktor for en generel stigmatisering af disse områder.

Vi vil vise, at vi sammen kan bryde den negative spiral. Men det kræver, at vi tager fat om roden på udfordringerne.

Udvikling gennem bred vifte af tiltag
Gennem de seneste 30 år er der gennemført mange indsatser for at styrke og løfte de udsatte boligområder. Disse indsatser har ofte været omfattende renoveringer og byomdannelser.

I nogle tilfælde har indsatserne været kombineret med boligsociale indsatser, og her har målet på den måde både været at løfte byområderne og beboerne.  

Generelt har der også været fokus på at tiltrække ressourcestærke borgere til boligområderne.

Organisatorisk har indsatserne også ofte været gennemført inden for rammerne af de enkelte boligområder. 

Mange steder har de omfattende og ambitiøse bestræbelser sat en positiv udvikling i gang. Men uanset de mange tiltag er der stadig udfordringer i de udsatte boligområder.

Det lange fællestræk
'By i balance' er et initiativ, hvor vi i partnerskab med kommuner og boligselskaber – og gennem tæt samarbejde med og involvering af beboere - vil vise, at vi kan vende udviklingen for de udsatte boligområder.

Der er afsat i alt 75 millioner kroner over de kommende år fra Realdania til initiativet. Forandringsudvalget er sparringspartner for initiativet. 

Med 'By i balance' har vi fokus på ”det lange fællestræk”. Det er indlysende, at udviklingen ikke kan vendes over en nat. Vi har at gøre med udfordringer, der er resultater af komplekse procesforløb, og som er opstået over lang tid.

Tilsvarende kræver det nytænkende og helhedsorienterede tilgange, hvis vi i fællesskab skal vende udviklingen.

Derfor baserer vores indsats sig på en bystrategisk tilgang, som netop kobler forskellige typer indsatser - både fysiske og sociale. Og som har fokus på mere samarbejde, hvor man udnytter ressourcerne bedre - især på tværs af boligorganisationer og kommunernes forvaltninger.

Den helhedsorienterede tilgang
Men det kan også for eksempel være erhvervslivet. Og ved at involvere beboere i boligområderne på nye, medinddragende måder i udviklingsprocessen.

Den bystrategiske tilgang hæver blikket ud over matriklen – fra boligområdet til byen omkring – for at skabe bedre sammenhæng. Dels gennem flere fysiske forbindelser, som binder bydele bedre sammen, og som gør, at mennesker møder hinanden på kryds og tværs.

Dels gennem et socialt løft af de udsatte boligområder, der omdanner dem til levende bykvarterer, som er attraktive at bo og vokse op i. For eksempel ved at sikre gode skoler og få flere i uddannelse og job.

Denne helhedsorienterede tilgang stiller nye krav til dialog og nye former for samarbejde mellem flere forskellige parter, som hver især kan bidrage med nyttige ressourcer og perspektiver.

Forandring gennem nytænkende samarbejder
Vi gør os løbende erfaringer i arbejdet. Disse erfaringer samles op og formidles. Blandt andre af forandringsudvalget.

Som sparringspartner bidrager forandringsudvalget med viden om problemer og løsninger i udsatte boligområder. Og udvalget er med til at identificere og drøfte barrierer og udfordringer ved nuværende rammevilkår og lovgivning.

Udvalget har en bred sammensætning af centrale aktører på feltet. Det sikrer, at der via udvalget udveksles erfaringer på tværs – af kommuner, boligorganisationer og øvrige sektorer.

'By i balance' arbejder konkret i udsatte boligområder i Gladsaxe, Høje-Taastrup og Esbjerg. Sammen med kommuner, boligorganisationer og lokale aktører udarbejdes i øjeblikket langsigtede strategiske udviklingsplaner, som har nye, stærke fortællinger om udviklingen i de tre boligområder.

Planerne skal sætte retningen for udviklingen i boligområderne over de næste 30-40 år, og de bygger videre på de tiltag, som allerede er i gang i de tre områder.

For eksempel i Værebro Park i Gladsaxe, hvor der allerede er fokus på skolens store betydning som et vigtigt omdrejningspunkt for mødet mellem børn på tværs af sociale grupper. Skolen anses som en vigtig social løftestang for børn og unge fra boligområdet.

Udviklingsplanerne kobles også med kommunernes øvrige, eksisterende udviklingsplaner, og de vil også indeholde konkrete handlingsplaner for de sociale og fysiske tiltag – både på kortere og længere sigt.

Data, data, data
En vigtig del af udviklingsarbejdet er også anvendelsen af data. Både data, der danner grundlag for arbejdet, og den data, der genereres i og med, at udviklingsplanerne tager form og sættes i gang.

Grundlæggende handler det om, at vi i stigende grad må bevæge os væk fra projekter, som vi håber virker, til projekter, som vi har evidens for virker.

De strategiske udviklingsplaner for de udsatte boligområder kan på den måde være med til at sætte en langsigtet retning og skabe en ny, fælles spilleplade for samarbejder mellem boligorganisationer, kommuner og private og offentlige aktører.

En levende bydel
Vores håb er, at de kan bidrage til, at ny faglig viden om udsatte boligområder bringes yderligere i spil – og i kombination med nye former for samarbejder mellem feltets centrale aktører dermed kan være med til at anvende de mange ressourcer, som kommuner og boligselskaber allerede bruger i indsatserne i boligområderne, på nye, frugtbare måder.    

Opgaven er ikke let. Men vil vi i fællesskab forsøge at styrke udviklingen i de udsatte boligområder, er der behov for at tage fat om roden på udfordringerne.

Der er netop behov for et langt og et fælles træk, hvor der arbejdes med både sociale og fysiske indsatser. Indsatser, der gør boligområdet til en integreret del af den øvrige by – til en levende bydel, hvor der er mere lige muligheder for at vokse op og for at leve et godt liv.