Debat

Kronik om læren fra USA: Vi kan ikke regne med hjælp fra SoMe til at forebygge voldelige konspirationer

KRONIK: De voldsomme hændelser i USA, har vist os, hvad der sker, når sociale medier lader ekkokamre opstå og udvikle sig, og samfund er så splittede, at de ikke kan modstå det. Det skal vi forebygge i Danmark, skriver Eske Vinther-Jensen.

De sociale medieplatforme har været kriminelt langsomme til at gøre noget som helst ved QAnon-konspirationens udbredelse, skriver Eske Vinther-Jensen.
De sociale medieplatforme har været kriminelt langsomme til at gøre noget som helst ved QAnon-konspirationens udbredelse, skriver Eske Vinther-Jensen. Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix
Eske Vinther-Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eske Vinther-Jensen
Administrerende direktør, Common Consultancy

Hvordan er det nået så vidt, at virkelighedsfornægtende konspirationsteorier har fået en vred folkemængde til at angribe den amerikanske kongres? Hvordan er det kommet dertil, at en mand i et heksedoktorkostume med neonazistiske tatoveringer kunne indtage formandsstolen i et af verdens ældste og førende demokratier?

At reducere problemet til en række tosser på internettet ville være at misforstå det og gøde jorden for, at det sker igen. For mens dybe sociale skel og ulighed er de underliggende årsager, og Trump bærer den største del af skylden ved at have skabt et klima af misinformation, polarisering og voldsforherligelse, har de sociale medier også en stor del af ansvaret for, at Kongressen blev angrebet.

Det står mejslet i tweets og posts, at Facebook, Twitter og alle de andre er blevet en trussel mod demokratiet og vores sikkerhed.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Derfor kan vi ikke længere overlade vores fælles fremtid til sociale medieplatformes egen villighed og lyst til at regulere og bekæmpe konspirationer. For det vil aldrig ske i tilstrækkeligt omfang.

Sociale medier har mange positive effekter, men de har også skyggesider. Og en af dem er, at de kan bruges som et våben i hænderne på dem, der ønsker polarisering. Derfor bliver vi som samfund nødt til at håndtere og forebygge de digitale trusler langt mere målrettet, end vi har gjort det indtil nu. 

Det står mejslet i tweets og posts, at Facebook, Twitter og alle de andre er blevet en trussel mod demokratiet og vores sikkerhed.  

Eske Vinther-Jensen, Administrerende direktør, Common Consultancy

Kriminelt langsomme
Analyserne af, hvad der lå bag angrebet 6. januar, er mange. Men det står allerede nu klart, at det ikke var sket uden de sociale medier. For selvom det er en demokratisk valgt præsident og borgere med grundlovssikrede ytringsfriheder, der har postet og tweetet opfordringer til vold og splid i den frie debats navn, har de sociale medier været meget mere end en mulighed for at udtrykke sig.

Sociale medier har nemlig været medvirkende til at skabe et klima, hvor vold, trusler og chikane blev forherliget, og budskaberne forstærket og spredt med lynets hast. Samtidig har de også fungeret som fora, hvor angrebet blev organiseret. Tre korte nedslag fra angrebet viser dette med al tydelighed.  

QAnon-konspirationsteorien, som grundlæggende ønsker en voldelig omvæltning af det etablerede samfund, er født i 2017 på debatforummet 4chan og har siden 2017 spredt sig på alle store sociale medieplatforme, vokset sig stærk på Facebook og har de sidste par år ført til flere voldshændelser. Tilhængerne har den sidste måned opfordret til, at "stoppe tyveriet" af valget, som de sammen med Trump mener, han vandt.

De sociale medieplatforme har været kriminelt langsomme til at gøre noget som helst ved det, og konspirationen viste sit meget tydelige ansigt 6. januar. Flere af angriberne bar QAnon-t-shirts, en såkaldt QAnon-shaman i heksedoktorkostume optrådte inde i belejringen af Kongressen, og da en vred horde angreb et tv-hold og ødelagde deres udstyr, råbte de: "We are the news" – et velkendt QAnon-slogan.  

QAnon lever i bedste velgående
Da Facebook i oktober 2020 bandlyste QAnon-sider fra deres platform, bød et andet socialt medie med speciale i radikale højrefløjsprofiler dem velkommen med åbne arme.

GAB, som mediet hedder, var efter angrebet et af de steder, hvor angriberne lagde billeder op af sig selv inde fra Kongressen, og der blev også delt instruktioner og vejvisning til dem, der ville deltage i voldshandlingerne. GAB er stolt af sin tilgang, og dets CEO, Andrew Torba, skrev om det angreb, han åbenlyst har et ansvar i, at han "ikke kan vente med at fortælle mine børnebørn om denne dag."

Twitter har med stigende intensitet sat advarselsmærkater på tweets, der indeholder misinformation, og især Trump har mærket det og er for nu fjernet fra Facebook og Twitter.

Men QAnon lever i bedste velgående på platformen, og den formodede bagmand bag QAnon og en af dem, som har opfordret til oprør, Roy Watkins, spreder fortsat sine budskaber og løgne sammen med andre tilhængere, herunder den navnkundinge Midnight Rider, som 6. januar skrev, at ”I dag er der ingen afbrændinger, ingen vandalisme, men der er ikke desto mindre blevet sendt en stærk besked."

Online og offline 
De forfærdelige hændelser har vist os faren ved konspirationer og sociale medier, og hvad der sker, når sociale medieplatforme lader ekkokamre opstå og udvikle sig, og samfund er så splittede, at de ikke kan modstå det.

De sociale medier har langt fra taget deres ansvar alvorligt i deres jagt på vores opmærksomhed, og de har ikke gjort i nærheden af nok for at forhindre udbredelsen af konspirationsteorier og trusler mod demokratiet – deres algoritmer har tværtimod været årsagen til, at de er blevet spredt så meget og så hurtigt.

Samtidig har det amerikanske samfund spillet fallit derved, at så mange mennesker har så meget mistillid til myndigheder og medier, at de er blevet en del af QAnons og Trumps forkvaklede forestillingsverden om valget, der blev "stjålet" fra dem. 

Derfor kan vi ikke længere tillade os at opretholde forestillingen om, at online-fænomener ikke skal tages lige så alvorligt som offline-fænomener med reference til, at de jo ’bare sker på nettet’. Vi er nødt til at opfatte digital adfærd med lige så stor alvor, som vi opfatter adfærd uden for nettet, for effekten af de to kan ikke længere skelnes fra hinanden.

Læs også

Mistillid og konspiration bliver til vold
Heldigvis har vi ikke set de samme voldsomme udviklinger i større digitale miljøer herhjemme, men misinformation har især under corona også i Danmark fået gode vækstbetingelser, og der hersker en dyb mistillid til det etablerede samfund i dele af miljøerne omkring vaccinemodstand, corona-benægtelse og anti-5G – en bevægelse, der alene i Storbritannien sidste år medførte over 120 tilfælde af ildspåsættelse og hærværk samt næsten 300 konfrontationer mellem telearbejdere og 5G-modstandere.

Selvom der er meget langt til et angreb på Folketinget, er det ikke sikkert, at der er særlig langt til afbrænding af telemaster eller hærværk mod vaccinetelte.

Tilfældet USA viser os netop, at vi ikke kan regne med hjælp fra de sociale medier til at forebygge, at vi når dertil. Vi må aldrig forlade os på, at Silicon Valley vil forebygge, at mistillid og løgn slår rod, og vi må ikke dovent bare kræve, at der fjernes mere skadeligt indhold fra de sociale medier.

Derfor er vi nødt til at forebygge misinformation, konspirationsteorier og ekkokamre, som kan udvikle sig til voldelige og anti-demokratiske bevægelser. Vi har heldigvis en lang tradition for samarbejde på tværs af myndigheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og borgere herhjemme, og den skal mobiliseres til at forstå, hvem der er mest eksponeret for misinformation og konspirationsteorier, hvorfor de er det, og hvad der kan gøres.

Vi er også nødt til at skabe et overblik over, i hvilke dele af det digitale landskab løgn og voldsforherligelse florerer, og hvor ekkokamre opstår, så der kan skabes dialog mellem dem og resten af samfundet.

Vi skal have forebyggelsen af splittelse og mistillid ud i de yderste afkroge af nettet, og vi skal i dialog med folk og fora, som hverken myndigheder eller undervisere normalt er trygge ved. Vi skal lære at forstå og forudsige, hvornår mistillid og konspiration kan blive til vold.

Det bliver ikke let, og det bliver ligesom alt andet forebyggelsesarbejde et langt sejt træk. Men en mand i et heksedoktorkostume må aldrig sætte sig på formandsstolen i Folketinget, fordi vi ikke har taget den nye sociale medievirkelighed alvorligt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eske Vinther-Jensen

Adm. direktør, Common Consultancy
Master of Management Development (Copenhagen Business School), MSc, International Relations (London School of Economics), sprogofficer, (Forsvarsakademiet), BA, Idehistorie, (Aarhus Universitet)