Kronik: Socialdemokratiet lider af hukommelsestab

KRONIK: Henrik Sass Larsens udtalelser om internationalt samarbejde demonstrerer et hukommelsestab i Socialdemokratiet, der har mistet fodfæste på menneskerettighedsområdet uden at finde et nyt, skriver fhv. ambassadør Claus von Barnekow.

Af Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Om et emne så alvorligt som internationale menneskerettigheder og staters forpligtende samarbejde herom udtalte Henrik Sass Larsen (S) i tv-programmet ”Pind og Sass” 7. november, at "Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det". Hvilke konventioner, domstole og lignende, der er tale om, blev ikke oplyst.

Udtalelsen er blevet drøftet heftigt i medierne. Henrik Sass Larsen foregiver ikke at være indsat i emnet menneskerettigheder, som han alligevel har en drabelig holdning til. Og journalister og kommentatorer har en tendens til at indhente vejledning og bemærkninger hos fremtrædende jurister, som har en politisk præget betænkelighed over for international ret og manglende indsigt i Danmarks placering i international politik og dens instrumenter.

Flere universiteter har professorer, lektorer og andre med ekspertise i folkeret og menneskerettigheder, men dem henvender man sig i langt mindre grad til. Spørgsmålet er i al sin enkelthed, om man ville henvende sig til en ortopædkirurg, hvis det er en øjenkirurg, man har brug for?

Måske udtrykte Henrik Sass Larsen, hvad han vitterligt mener, men, i al respekt, er det ikke godt med noget viden, inden man udtaler sig? Henrik Sass Larsen har efterfølgende forklaret, hvad han egentlig mente at mene. Det er i sig selv et problem, årsagerne ufortalte, at politikere nu og da udtrykker sig uklart, uden omtanke eller forkert om noget, de ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i - og derefter, når konsekvenser melder sig, korrigerende fortolker de uigennemtænkte synspunkter. Tænk, hvis man kunne det samme efter at have fået en efter egen opfattelse uretfærdig karakter efter en mundtlig eksamen.

Positionerede han virkelig helt alene sit parti – det gamle internationale og menneskerettighedsvenlige Socialdemokrati – på den kommende valgkamps slagmark over for DF?

DF, hvis kontinuerligt kritiske politik vedrørende internationale menneskerettigheder hidtil har været dagsordensættende. Partiformand og statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) fastslog 8. november ”at Danmark i vores øjne ikke skal udtræde af nogen konventioner, og vi kommer ikke til at arbejde for, at det bliver tilfældet.”; ”Vi overholder de internationale aftaler, der er. - Og opfordrer i øvrigt andre til at gøre præcis det samme.”; ”Det betyder ikke, at man ikke kan være kritisk over for indholdet og over for fortolkning og den måske en gang imellem lidt for dynamiske fortolkning”.

Er en politiker af Henriks Sass Larsens kaliber – og flere andre – gået sovende igennem den genopblussede debat om Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som var på den politiske dagsorden og betydeligt omdiskuteret i medierne fra medio 2016 til medio 2018?

Henrik Sass Larsens ordvalg om ”konventionerne” (forpligtende aftaler mellem stater til gensidig gavn om nærmere præciserede emneområder) er nyskabende. Man kan rode sig ind i noget og rode sig ud i noget, men det er vist ikke før hørt, at man kan rode sig ud af noget. Henrik Sass Larsen måtte have ment: løsgøre, frisætte, udmelde osv.

Til at hjælpe sig med at forstå problemstillingen inviterer Henrik Sass Larsen herefter professor i formueret Mads Bryde Andersen i studiet i den efterfølgende udsendelse. Mads Bryde Andersen er velkendt for sin årelange kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hans ensidige rådgivning og kommentarer blev desværre ikke afbalanceret af eksempelvis en professor i folkeret/menneskerettigheder eller en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder. Også i et interview med Mads Bryde Andersen i Radio24syv i anledning af Sass Larsens udtalelse står hans synspunkter alene. Der er ingen til at afvise dem. 

Det var Dansk Folkeparti, som fodrede stemningen i Folketinget, hvor regeringen med støttepartier, herunder Socialdemokratiet, på et nøgternt vurderet, sagligt set fejlagtigt grundlag var enige om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gik for langt i sin anvendelse af det såkaldte dynamiske fortolkningsprincip. Endvidere forfulgte DF sagen om en enkelt seriekriminel, kroatisk statsborger, bosat i Danmark. Det kom til at præge Danmarks formandskab for Europarådets besluttende organ, Ministerkomitéen, fra medio november 2017 – medio maj 2018 og kostede anseelse i organisationen og blandt det store flertal af medlemsstater (se her og her).

Når Henrik Sass Larsens udtalelse fortsat er værd at beskæftige sig med, er årsagen, at debatten herom er uden hukommelse og dermed overordnet perspektiv. For hvad er der sket med det stolte gamle arbejderparti og menneskerettigheder? Er idealer lagt i arkivet?

Her kommer en vinkel på forløbet eksemplificeret ved fire betydelige tilkendegivelser i 1999, 2012, 2016 og 2017. At partiet – som følge af en ydre og indre politisk udvikling – har mistet sit hidtidige fodfæste vedrørende menneskerettigheder uden at have fundet et nyt, vil stå klart i det følgende.

Men lad os lige se på Socialdemokratiets nuværende principprogram. ”Ikke kun via EU, Nato og FN, men også andre organisationer såsom OSCE, Europarådet og gennem et levende nordisk samarbejde, skal Danmark proaktivt søge indflydelse.” Under ”Internationalisme og menneskerettigheder” anføres blandt andet, at ”Vi ønsker en verdensorden, der bygger på regler og normer. En verden, der regeres efter lovens magt – ikke magtens lov.”

I 1999 udgav partiet pjecen ”Socialdemokratiet og Menneskerettighederne”. Heri bekender partiet sig uden forbehold til menneskerettighederne, deres aktive udbredelse og peger på anvendelsen af de internationale organisationer, hvor menneskerettigheder er en del af arbejdet, blandt andre Europarådet.

I 2012 fremsatte DF forslag til folketingsbeslutning om en kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik. Forslaget fik støtte fra Liberal Alliance, men med forskellige begrundelser afvist af samtlige andre partier.   

Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) tilkendegav en også idealistisk tænkning, da han i et længere indlæg fastslog, at regeringen ”lægger stor vægt på, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Det gælder ikke mindst på menneskerettighedsområdet.”

Han fandt, ”at forslagsstillerne ønsker, at Folketinget skal kunne lovgive på en måde, der strider mod internationale forpligtelser, [...] at Folketinget og domstolene skal have mulighed for at fravige grundlæggende menneskerettigheder, og der er for at sige det mildt her tale om noget af et vildspor at bevæge sig ind på.” ”Vi ønsker fra regeringens side, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser [...]”.

Han konkluderede, at regeringen ikke anså Danmarks internationale samarbejde og dermed forbudne forpligtelser som en begrænsning. Beslutningsforslaget blev afvist, idet regeringen ”tværtimod [ønsker] at fremme respekten for menneskerettighederne.”

Ordfører Trine Bramsen (S) tilføjede, at Socialdemokraterne ikke ønskede at tage del i et et opgør med menneskerettigheder. Løsningen på de flygtningeproblemer der opstår i et globaliseret samfund, fremmedes af internationalt samarbejde og gensidigt forpligtende aftaler. Regeringens politik stod dermed i dyb kontrast til det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti havde fremsat, og det afvistes derfor af Socialdemokraterne. 

Begge indlæg understregede, at når det gjaldt menneskerettigheder, så var der altså ingen slinger i valsen hos Socialdemokratiet.

Men i juni 2015 mistede Socialdemokratiet regeringsmagten.

Så skal vi frem til efteråret 2016, hvor Socialdemokratiet er i opposition. Nu er tonen og ordvalget ændret.

DF havde fremsat forslag om at ”pålægge regeringen at ophæve inkorporeringsloven til den europæiske menneskerettighedskonvention og at tage initiativ til, at Danmark får et forbehold over for den europæiske menneskerettighedskonvention, som sikrer, at den danske regering fremover kan føre den udlændingepolitik, der er flertal for i Folketinget.” Forslaget fik kun støtte fra DF og faldt dermed med et brag.

Men DF fik skabt en mere kritisk stemning over for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen end tidligere, og Socialdemokratiet spillede med. Flere af DF’s bemærkninger til beslutningsforslaget var uunderbyggede påstande og decideret fejlagtige.

Socialdemokratiets ordfører var hel ukritisk heroverfor. Det var regeringspartiernes ordførere og justitsministeren også.

Ordføreren, Dan Jørgensen, udtalte 6. december 2016 under forslagets førstebehandling, at menneskerettighederne og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var vigtige for Socialdemokratiet, hvorfor det fremlagte forslag ikke kunne støttes. Men sammenlignet med 2012 tilføjede han afgørende nyt.

Som følge af håndteringen af terrorhandlinger, flygtninge- og migrantstrømme var Socialdemokratiet ”parat til at udfordre tilgangen til og fortolkningen af de internationale konventioner [...]”, men under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. Endelig udtaltes støtte til ”at se kritisk på den måde, hvorpå Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkning har udvidet rækkefølgen af den europæiske menneskerettighedskonvention [...]”.

Året efter og under Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité forsøger DF endnu engang med et beslutningsforslag at pålægge ”regeringen at fremsætte et lovforslag om, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bliver skrevet ud af dansk lovgivning, da dele af konventionen efter forslagsstillernes opfattelse strider imod dansk lovgivning, eksempelvis udlændingeloven.

Forslaget fik ikke støtte fra de øvrige partier og faldt. Under førstebehandlingen 12. december 2017 afviste Socialdemokratiets ordfører Mattias Tesfaye at støtte DF’s forslag, idet det ville undergrave den internationale retsorden. Han gjorde gældende, at Socialdemokratiet vil genetablere tillid til menneskerettighederne, ikke fjerne dem. Derfor ville partiet meget gerne drøfte, hvordan ”vi konkret kan begrænse de negative følger af domstolens alt for dynamiske fortolkning af konventionen, og vi er også indstillet på at være meget kreative for at sikre udvisning af kriminelle udlændinge [...]”. Som sagt stillede ingen af de to sidstnævnte ordførere spørgsmål ved påstanden om virkingen af Menneskerettighedsdomstolens påståede dynamiske fortolkning.    

For at opsummere: I 2012 udtalte den daværende socialdemokratiske justitsminister sig ubetinget over for fastholdelsen af de internationale menneskerettigheder.

I 2016 var Socialdemokratiet i opposition og alle partier en erfaring rigere, da flygtningestrømmen i 2015 mod en række EU-lande, herunder Danmark, slog alle hidtidige rekorder. Nu var den socialdemokratiske holdning, at fortolkningen af de internationale konventioner skulle ”udfordres.”

I 2017 var holdningen med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens påståede fortolkning af Menneskerettighedskonventionen, at vi ”har besvær med at udvise kriminelle udlændinge”. Domstolens alt for dynamiske fortolkning af konventionen måtte søges begrænset.

Nu i november 2018 indskrænker Socialdemokratiets formand sig i sin tilrettevisning af Henrik Sass Larsen til at sige, at ”vi overholder de internationale aftaler, der er. [...] Det betyder ikke, at man ikke kan være kritisk over for indholdet og over for fortolkning og den måske en gang imellem lidt for dynamiske fortolkning.”

Men misforståelsen om dynamisk fortolkning fortsætter og fortsætter. Er hensynet til at opnå regeringsmagten årsagen til, at idealer tilsidesættes? At politiske ledere ikke leder, men leder efter stemninger blandt vælgerne, der så tilbydes opfyldte?

Hvad kan man gøre for at øge politikernes, deres rådgiveres og mediernes indsigt i og viden om konventionssystemet? Svaret er: Indrag systematisk universiteternes folke- og menneskeretsjurister og Insititut for Menneskerettigheder, søg en afbalanceret viden hos mennesker, der har den.  

Menneskerettigheder skal behandles alvorligt og drøftes på et oplyst grundlag.

Forrige artikel Folkekirkens Nødhjælp: Folkekirkens Nødhjælp: "Vi har kurs mod en humanitær klimakatastrofe" Næste artikel Forfatter: Grønland og Danmark må gøre fælles front mod Kina  Forfatter: Grønland og Danmark må gøre fælles front mod Kina
  • Anmeld

    J. Jensen

    Snare en lille hjerneblødning

    Socialdemokratiet lider af et hukommelsestab - mon ikke snare det er en lille hjerneblødning hos partiets nye ledelse, der i den udtalte grad har skiftet ham. Rode sig ud af konventionerne, sætte børn for en dommer, bestemme over hvor folk skal bo, bestemme hvad folk går klædt i, holde vuggestuebørn vågne, og hvis største bekymring over at anbringe folk på en øde ø er, at det ikke er langt nok væk. Kan DF overhovedet finde en bedre opbakning til deres racepolitik.

  • Anmeld

    Christian V

    Fordi

    ret ellers vil blive erstattet af nødret, hvis ikke indvandringen stoppes og de kriminelle udlændinge udvises.

  • Anmeld

    Sv. Erik Lund Hansen

    Befolkningssammensætning

    Det er gået op for politikerne er befolkningssammensætningen at under voldsom ændring. Det ønsker de fleste at stoppe bl.a fordi flertallet af befolkningen ønsker det. Så for en gangs skyld er der en god overensstemmelse mellem de befolkningen mener og det politikkerne mener.
    Så er der nogle indgåede aftaler - indgået da verden så helt anderledes ud - der til dels stopper lovforslag, der har til hensigt at dæmme op for denne voldsomme ændring i befolkningssammensætningen. Her må man i yderste konsekvens se bort fra aftaler indgået for 40 til 50 år siden. Det er vel blot det der ligger bag Sass Larsens udtalelser.

  • Anmeld

    Chr. Bruun

    Fin kronik

    Efter at have læst Henrik Sass Larsens bog, Exodus, er min undren over, at han indtager en så central position i Socialdemokratiet ikke blevet mindre. Sass´ syn på indvandrere er stereotyp og i sit - i øvrigt selvmodsigende - syn på Israel konkurrerer han med DF´d Søren Espersen om at være mest énøjet.
    Og, som det fremgår af denne glimrende kronik, indsigt i de bevæggrunde der skabte menneskerettighederne står det ikke for godt til med.
    Jeg begynder i øvrigt at forstå hvorfor Sass ikke er så vild med at tale med journalister. Han er jo mildest talt ikke driftsikker i sin kommunikation.
    Vores kommende finansminister? Gys.

  • Anmeld

    Mogens Bertelsen · Pensionist

    anseelse !

    Danmarks anseelse i udlandet, er altså vigtigere end befolkningens ønsker ??
    Aftaler, indgået for mere end 50 år siden, må ikke anfægtes. ??
    Fornuft.. efterlyses.

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Sass "gør det igen" i "Pind og Sass" 28.11.18 på TV2 News


    https://play.tv2.dk/programmer/magasiner/serier/pind-sass/

    Henrik Sass Larsen har været i London for at se fodbold, og Søren Pind spørger ind til Brexit.

    På pubber har Sass haft lejlighed til at tale med nogle briter, og det virker som om det først nu er ved at gå op for briterne, hvad det er, der er ved at ske.

    3:15

    Henrik Sass Larsen: "Briterne har jo i mange år altså bebrejdet Bruxelles en masse, og også med rette med alle mulige åndsvage forordninger og

    Søren Pind: Nå nå nå...

    Sass: ting, de har blandet sig i i detaljer

    Pind: Nu gør du det igen, nu gør du det igen!

    Sass: jamen, det har da også

    Pind: Nu gør du det igen!

    Sass: men værst af alt, tror jeg, det er, at det her med, at man ikke har kunnet få bugt med de store problemer, det har gjort, at der er nogen, der tilsidst har sagt, jamen det er EUs skyld det hele, og jeg tror, det det store problem i Storbritannien, det har været de mange mennesker derovre, der arbejder i Storbritannien, eksempelvis mange polske håndværkerre og andet, som jo bare har skyllet ind over det hele og har taget arbejdspladserne væk fra en masse almindelige engelske mennesker, og derfor så har folk sagt jamen altså. Undskyldningen har været, vi kan ikke gøre noget ved det, fordi det siger EU, vi ikke må, så når vi endelig får chancen får at stemme, ja, så stemmer vi altså nej til det. Det tror jeg er noget af det, der er sket."

    Citat slut

    Søren Pind forklarer, at det jo har været medvirkende til, at Storbritannien har haft den hurtigst voksende økonomi i EU.

  • Anmeld

    Jørgen Ørbech · Pensionist

    Konventionen er 68 år gammel

    En meget lang og detaljeret kronik, men hvad handler det her grundlæggende om? Det handler om en konvention, som blev til i en fuldstændigt anden situation kort efter 2. Verdenskrig.

    Og jeg skal da lige love for, at verden har forandret sig siden! Den kolde krig er forbi, Sovjetunionen er fortid, alle de gamle kolonier er blevet selvstændige, Kina er en potent stormagt, islamisk terror hærger i store dele af verden osv.

    Konventioner er ikke skrevet i sten, og derfor er det helt legitimt, at de med mellemrum tilpasses til nutiden. Som det er i dag, giver diverse konventioner ofte fripas til lykkeriddere, kriminelle m.fl., som groft udnytter, at konventionerne har passeret pensionsalderen.

    Derfor er Henrik Sass' kritik helt relevant, omend den måske ikke blev afleveret så juridisk formfuldendt, som en fhv. ambassadør kunne ønske sig.

  • Anmeld

    Torben Bach Sørensen · fhv it direktør

    KUN KORREKTE HOLDNINGER

    Claus von Barnekow:

    Hvorfor har DF ikke valide holdninger ?

    DF lægger ikke skul på at de synes konventioner kan være begrænsende for dansk lovgivning.

    Men du giver DF skylden for andres pjuskede udtalelser.

    Du har dine holdninger til konventioner. Det respekterer jeg fuldt ud.

    Du følger det KORREKTE miljøs foragt for andres holdninger, hvis holdningerne ikke deles af - netop DE KORREKTE.

    Det er hyklerisk og efter min mening ikke tegn på accept af demokratiets deltagere.

  • Anmeld

    Martin Jørgensen

    Don't shoot the messenger

    Eller på dansk - skyd ikke budbringeren
    Jeg mener at det er en meget relevant diskussion som Sass Larsen har lagt op til med sine udtalelser om konventionerne af ældre dato.
    En verden i forandring kalder også på at man tør tage de nødvendige og relevante debatter uanset om man tilhører højre eller venstre side i det politiske spektrum.
    Fine fornemmelser og berøringsangst kan man ikke bruge til noget fornuftigt.

  • Anmeld

    Ib Heinisch

    Hvis korrekte holdninger

    Torben Bach Sørensen, hvis korrekte holdninger består i, ikke at være fremmedhadende racister, så ja, lad os få flere "korrekte holdninger.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Nogle meget søgte argumenter

    - for hvis man har brug for en øjenkirurg, så går man til en sådan, og hvis man har brug for en ny politik, så går man til en politiker, og ikke til politiske kandestøbere ude på en tilfældig institution.

    Og hvis man ønsker at underbygge sin politiske argumentation, går man naturligvis til folk der som udgangspunkt har læst mere på lektion end én selv, og som man deler holdning med. Og det er vel blot det MF Henrik Sass larsen gør, og det bør ikke mistænkeliggøres. Claus von Barnekow gør det jo også selv.

    Og henvisninger til de gamle Socialdemokratiske politikker på EU, NATO og FN, men også andre organisationer såsom OSCE og Europarådet, demonstrerer jo at alle politikker er til løbende drøftelse og forandring. Det bedste eksempel er jo Socialdemokratiets anti-NATO politik under Schlüter. Og således må enhver, også politikere, have retten til at blive klogere.

    Men der findes jo mennesker der som fhv. ambassadør ved Europarådet og seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder Claus von Barnekow nægter at se i øjnene at verden omkring ændrer sig, og at dette undertiden kræver nye politikker for at verden kam hænge sammen og undgå kaos.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Sådan er der så meget

    For sjovt nok er de kredse som sagtens kan se verden forandre sig i nogen sammenhæng de samme kredse som har tunnelsyn, når det kommer til de forandringer, der er en naturlig følge af ændringerne i befolkningssammensætningen.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Svar til Jørgen Ørbeck

    Netop fordi konventionen er 68 år gammel giver det mening at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvender en dynamiske fortolkning af konventionen.
    Pudsigt nok kunne man hævde at domstolen ikke har været dynamisk nok i fortolkning af konventionen, når den ikke omstøder Østrigs blasfemidom over en kvinde, da tendensen i Europa er at afskaffe blasfemilovgivning og herved øge ytringsfriheden.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Svar til Martin Jørgensen

    Vi har jo lige haft en diskussion om de europæiske menneskerettigheder, da Danmark havde formandskabet af Europarådet (november 2017 til maj 2018). Resultatet blev den såkaldte København-erklæring. De første udkast til denne erklæring var meget i Dansk Folkepartis ånd (og vel også i Sass's). De blev forkastet. Den endelige udgave viser at der er bred tilslutning til det europæiske menneskerettighedssystem blandt de 47 medlemslande af Europarådet.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Jesper Lund. Dynamisk fortolkning = personlig afgørelse.

    De har naturligvis en poiente i, at den aldersstegne konvention kan være så meget ude af trit med dagens problemer og konflikter, at det er positivt at menneskerettighedsdomstolen fortolket den "dynamisk." Det kunne og kan jo afbøde de værste fejl ved konventionen.

    Men alligevel: Ingen der mener begrebet "Retssamfund" alvorligt, kan i længden acceptere et lovgivningsfundament der er så dårligt i forhold til de problemstillinger det skal sikre, at det kræves af dommerne, at de fortolket teksterne friere og mere flexibelt end tilsigtet, da teksten blev skrevet.

    Det efterlader jo de forulempede i en situation, hvor det er dommernes personlighed, og ikke lovteksten, der afgør resultatet.

    Så: Vi har virkelig brug for en revidering af Menneskerettighedskonventionen, og såfremt de deltagende lande ikke kan tage sig sammen til en revision, bør Danmark melde sig ud, og skrive en tilpasset version til brug her i landet.

    Det vil jo ikke være anderledes end alle de andre lovtekster Folketinget løbende reviderer jf. dagens problemstillinger.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Svar til Bertel Johansen

    Vi kunne da starte med en revision af vores grundlov, så den blev mere tidssvarende. Der er ingen internationale konventioner, der forhindrer os i det. Den eneste forhindring er, at det er meget besværligt. Så besværligt at ingen partier gider tage initiativ til grundlovsændringer.

    Men det er også det besværlige ved at lave om på grundloven som den har tilfælles med Den europæiske Menneskerettighedskonventionen. At begge nærmest er uforanderlige. Og det er denne uforanderlighed, der er princippet ved dem og at de er indgået på et tidspunkt, hvor Danmark hhv. Europarådets medlemslande har været "ædruelige". F.eks. kan ingen lande pludselig afskaffe trosfriheden eller fratage en bestemt befolkningsgruppe dets borgerlige rettigheder, som jøder blev udsat for i Nazityskland, da landene på tidspunktet af indgåelsen af konventionen sådanne tiltag forkastelige.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re. Re: Jesper Lund

    Jo da. Grundloven har da nogle bestemmelser der godt kunne trænge til et eftersyn også, men som De skriver, er det jo ret svært, hvorfor politikerne tøver. Og fint nok, problemer i den er vist både små og få.

    Men Menneskeretskonventionen kan DK som stat jo "bare" melde sig ud af, og erstatte med lokal dansk afskrivning af samme med de nødvendige korrektioner.

    Og i den forbindelse er det vel også udmærket, at Grundloven i sig indeholder en hel del beskyttelse af individer, uanset tro, race og politisk overbevisning.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Bertel Johansen

    Hvis en dansk udgave af menneskeretskonventionen skal skrives ind i dansk lovgivning, så skal det selvfølgelig være i Grundloven netop for at opnå bred opbakning til de nødvendige grundlovsændringer, og at der vil blive afholdt folkeafstemninger om ændringerne. Når først grundlovsændringerne er vedtaget, skal de jo ikke være lette at ændre.

    Jeg er tilhænger både af det europæiske menneskerettighedssystem og af FN's. Det er jeg af humanistiske årsager, og af det faktum, at den måde, et land behandler sine borgere, i høj grad påvirker andre lande, bl.a. i form af flygtninge.

    Jeg ser derfor ingen grund at lave en dansk udgave af menneskeretskonventionen. Det er bedre at være med i de internationale menneskerettighedskonventioner og betræbe sig på at overholde dem. De udgør et udmærket supplement på menneskerettighedsområdet til vores bedagede Grundlov.

    Jeg kunne så godt tænke mig at kirke og stat blev adskilt og at der blev indført republik. Det kræver så en grundlovsændring.

  • Anmeld

    Martin jørgensen

    Hvad siger københavnererlæringen også

    At der skrues op for dialogen mellem domstolen og medlemslandene som en del af den reformproces der har stået på siden 2009.
    Det tolker jeg som at der en vis erkendelse af, at der er et løbende behov for at tilpasse konventionerne så de er mere tidssvarende .
    Uden denne tilføjelse tvivler jeg på at man var nået frem til en bred opbakning til erklæringen fra de 47 medlemmer af Europarådet .

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Svar til Martin Jørgensen

    Er det udtryk for opskruet dialog mellem domstolen og medlemslandene i fortolkning af konventionen, at domstolen ikke omstøder Østrigs blasfemidom over en kvinde og herved tilpasse den europæiske konvention så den er mere tidssvarende?