Kronik: Socialdemokratiet lider af hukommelsestab

Af Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Om et emne så alvorligt som internationale menneskerettigheder og staters forpligtende samarbejde herom udtalte Henrik Sass Larsen (S) i tv-programmet ”Pind og Sass” 7. november, at "Danmark skal rode sig ud af alle internationale domstole, konventioner og lignende, så vi igen får herredømmet over det". Hvilke konventioner, domstole og lignende, der er tale om, blev ikke oplyst.

Udtalelsen er blevet drøftet heftigt i medierne. Henrik Sass Larsen foregiver ikke at være indsat i emnet menneskerettigheder, som han alligevel har en drabelig holdning til. Og journalister og kommentatorer har en tendens til at indhente vejledning og bemærkninger hos fremtrædende jurister, som har en politisk præget betænkelighed over for international ret og manglende indsigt i Danmarks placering i international politik og dens instrumenter.

Flere universiteter har professorer, lektorer og andre med ekspertise i folkeret og menneskerettigheder, men dem henvender man sig i langt mindre grad til. Spørgsmålet er i al sin enkelthed, om man ville henvende sig til en ortopædkirurg, hvis det er en øjenkirurg, man har brug for?

Måske udtrykte Henrik Sass Larsen, hvad han vitterligt mener, men, i al respekt, er det ikke godt med noget viden, inden man udtaler sig? Henrik Sass Larsen har efterfølgende forklaret, hvad han egentlig mente at mene. Det er i sig selv et problem, årsagerne ufortalte, at politikere nu og da udtrykker sig uklart, uden omtanke eller forkert om noget, de ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i - og derefter, når konsekvenser melder sig, korrigerende fortolker de uigennemtænkte synspunkter. Tænk, hvis man kunne det samme efter at have fået en efter egen opfattelse uretfærdig karakter efter en mundtlig eksamen.

Positionerede han virkelig helt alene sit parti – det gamle internationale og menneskerettighedsvenlige Socialdemokrati – på den kommende valgkamps slagmark over for DF?

Det er i sig selv et problem, [...] at politikere nu og da udtrykker sig uklart, uden omtanke eller forkert om noget, de ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i, og derefter, når konsekvenser melder sig, korrigerende fortolker de uigennemtænkte synspunkter. 

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

DF, hvis kontinuerligt kritiske politik vedrørende internationale menneskerettigheder hidtil har været dagsordensættende. Partiformand og statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) fastslog 8. november ”at Danmark i vores øjne ikke skal udtræde af nogen konventioner, og vi kommer ikke til at arbejde for, at det bliver tilfældet.”; ”Vi overholder de internationale aftaler, der er. - Og opfordrer i øvrigt andre til at gøre præcis det samme.”; ”Det betyder ikke, at man ikke kan være kritisk over for indholdet og over for fortolkning og den måske en gang imellem lidt for dynamiske fortolkning”.

Er en politiker af Henriks Sass Larsens kaliber – og flere andre – gået sovende igennem den genopblussede debat om Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som var på den politiske dagsorden og betydeligt omdiskuteret i medierne fra medio 2016 til medio 2018?

Henrik Sass Larsens ordvalg om ”konventionerne” (forpligtende aftaler mellem stater til gensidig gavn om nærmere præciserede emneområder) er nyskabende. Man kan rode sig ind i noget og rode sig ud i noget, men det er vist ikke før hørt, at man kan rode sig ud af noget. Henrik Sass Larsen måtte have ment: løsgøre, frisætte, udmelde osv.

Til at hjælpe sig med at forstå problemstillingen inviterer Henrik Sass Larsen herefter professor i formueret Mads Bryde Andersen i studiet i den efterfølgende udsendelse. Mads Bryde Andersen er velkendt for sin årelange kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hans ensidige rådgivning og kommentarer blev desværre ikke afbalanceret af eksempelvis en professor i folkeret/menneskerettigheder eller en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder. Også i et interview med Mads Bryde Andersen i Radio24syv i anledning af Sass Larsens udtalelse står hans synspunkter alene. Der er ingen til at afvise dem. 

Det var Dansk Folkeparti, som fodrede stemningen i Folketinget, hvor regeringen med støttepartier, herunder Socialdemokratiet, på et nøgternt vurderet, sagligt set fejlagtigt grundlag var enige om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gik for langt i sin anvendelse af det såkaldte dynamiske fortolkningsprincip. Endvidere forfulgte DF sagen om en enkelt seriekriminel, kroatisk statsborger, bosat i Danmark. Det kom til at præge Danmarks formandskab for Europarådets besluttende organ, Ministerkomitéen, fra medio november 2017 – medio maj 2018 og kostede anseelse i organisationen og blandt det store flertal af medlemsstater (se her og her).

Når Henrik Sass Larsens udtalelse fortsat er værd at beskæftige sig med, er årsagen, at debatten herom er uden hukommelse og dermed overordnet perspektiv. For hvad er der sket med det stolte gamle arbejderparti og menneskerettigheder? Er idealer lagt i arkivet?

Her kommer en vinkel på forløbet eksemplificeret ved fire betydelige tilkendegivelser i 1999, 2012, 2016 og 2017. At partiet – som følge af en ydre og indre politisk udvikling – har mistet sit hidtidige fodfæste vedrørende menneskerettigheder uden at have fundet et nyt, vil stå klart i det følgende.

Men lad os lige se på Socialdemokratiets nuværende principprogram. ”Ikke kun via EU, Nato og FN, men også andre organisationer såsom OSCE, Europarådet og gennem et levende nordisk samarbejde, skal Danmark proaktivt søge indflydelse.” Under ”Internationalisme og menneskerettigheder” anføres blandt andet, at ”Vi ønsker en verdensorden, der bygger på regler og normer. En verden, der regeres efter lovens magt – ikke magtens lov.”

I 1999 udgav partiet pjecen ”Socialdemokratiet og Menneskerettighederne”. Heri bekender partiet sig uden forbehold til menneskerettighederne, deres aktive udbredelse og peger på anvendelsen af de internationale organisationer, hvor menneskerettigheder er en del af arbejdet, blandt andre Europarådet.

I 2012 fremsatte DF forslag til folketingsbeslutning om en kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik. Forslaget fik støtte fra Liberal Alliance, men med forskellige begrundelser afvist af samtlige andre partier.   

Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) tilkendegav en også idealistisk tænkning, da han i et længere indlæg fastslog, at regeringen ”lægger stor vægt på, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Det gælder ikke mindst på menneskerettighedsområdet.”

Han fandt, ”at forslagsstillerne ønsker, at Folketinget skal kunne lovgive på en måde, der strider mod internationale forpligtelser, [...] at Folketinget og domstolene skal have mulighed for at fravige grundlæggende menneskerettigheder, og der er for at sige det mildt her tale om noget af et vildspor at bevæge sig ind på.” ”Vi ønsker fra regeringens side, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser [...]”.

Han konkluderede, at regeringen ikke anså Danmarks internationale samarbejde og dermed forbudne forpligtelser som en begrænsning. Beslutningsforslaget blev afvist, idet regeringen ”tværtimod [ønsker] at fremme respekten for menneskerettighederne.”

Ordfører Trine Bramsen (S) tilføjede, at Socialdemokraterne ikke ønskede at tage del i et et opgør med menneskerettigheder. Løsningen på de flygtningeproblemer der opstår i et globaliseret samfund, fremmedes af internationalt samarbejde og gensidigt forpligtende aftaler. Regeringens politik stod dermed i dyb kontrast til det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti havde fremsat, og det afvistes derfor af Socialdemokraterne. 

Begge indlæg understregede, at når det gjaldt menneskerettigheder, så var der altså ingen slinger i valsen hos Socialdemokratiet.

Men i juni 2015 mistede Socialdemokratiet regeringsmagten.

Så skal vi frem til efteråret 2016, hvor Socialdemokratiet er i opposition. Nu er tonen og ordvalget ændret.

DF havde fremsat forslag om at ”pålægge regeringen at ophæve inkorporeringsloven til den europæiske menneskerettighedskonvention og at tage initiativ til, at Danmark får et forbehold over for den europæiske menneskerettighedskonvention, som sikrer, at den danske regering fremover kan føre den udlændingepolitik, der er flertal for i Folketinget.” Forslaget fik kun støtte fra DF og faldt dermed med et brag.

Men DF fik skabt en mere kritisk stemning over for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen end tidligere, og Socialdemokratiet spillede med. Flere af DF’s bemærkninger til beslutningsforslaget var uunderbyggede påstande og decideret fejlagtige.

Socialdemokratiets ordfører var hel ukritisk heroverfor. Det var regeringspartiernes ordførere og justitsministeren også.

Ordføreren, Dan Jørgensen, udtalte 6. december 2016 under forslagets førstebehandling, at menneskerettighederne og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var vigtige for Socialdemokratiet, hvorfor det fremlagte forslag ikke kunne støttes. Men sammenlignet med 2012 tilføjede han afgørende nyt.

Som følge af håndteringen af terrorhandlinger, flygtninge- og migrantstrømme var Socialdemokratiet ”parat til at udfordre tilgangen til og fortolkningen af de internationale konventioner [...]”, men under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. Endelig udtaltes støtte til ”at se kritisk på den måde, hvorpå Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkning har udvidet rækkefølgen af den europæiske menneskerettighedskonvention [...]”.

Året efter og under Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité forsøger DF endnu engang med et beslutningsforslag at pålægge ”regeringen at fremsætte et lovforslag om, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bliver skrevet ud af dansk lovgivning, da dele af konventionen efter forslagsstillernes opfattelse strider imod dansk lovgivning, eksempelvis udlændingeloven.

Forslaget fik ikke støtte fra de øvrige partier og faldt. Under førstebehandlingen 12. december 2017 afviste Socialdemokratiets ordfører Mattias Tesfaye at støtte DF’s forslag, idet det ville undergrave den internationale retsorden. Han gjorde gældende, at Socialdemokratiet vil genetablere tillid til menneskerettighederne, ikke fjerne dem. Derfor ville partiet meget gerne drøfte, hvordan ”vi konkret kan begrænse de negative følger af domstolens alt for dynamiske fortolkning af konventionen, og vi er også indstillet på at være meget kreative for at sikre udvisning af kriminelle udlændinge [...]”. Som sagt stillede ingen af de to sidstnævnte ordførere spørgsmål ved påstanden om virkingen af Menneskerettighedsdomstolens påståede dynamiske fortolkning.    

For at opsummere: I 2012 udtalte den daværende socialdemokratiske justitsminister sig ubetinget over for fastholdelsen af de internationale menneskerettigheder.

I 2016 var Socialdemokratiet i opposition og alle partier en erfaring rigere, da flygtningestrømmen i 2015 mod en række EU-lande, herunder Danmark, slog alle hidtidige rekorder. Nu var den socialdemokratiske holdning, at fortolkningen af de internationale konventioner skulle ”udfordres.”

I 2017 var holdningen med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens påståede fortolkning af Menneskerettighedskonventionen, at vi ”har besvær med at udvise kriminelle udlændinge”. Domstolens alt for dynamiske fortolkning af konventionen måtte søges begrænset.

Nu i november 2018 indskrænker Socialdemokratiets formand sig i sin tilrettevisning af Henrik Sass Larsen til at sige, at ”vi overholder de internationale aftaler, der er. [...] Det betyder ikke, at man ikke kan være kritisk over for indholdet og over for fortolkning og den måske en gang imellem lidt for dynamiske fortolkning.”

Men misforståelsen om dynamisk fortolkning fortsætter og fortsætter. Er hensynet til at opnå regeringsmagten årsagen til, at idealer tilsidesættes? At politiske ledere ikke leder, men leder efter stemninger blandt vælgerne, der så tilbydes opfyldte?

Hvad kan man gøre for at øge politikernes, deres rådgiveres og mediernes indsigt i og viden om konventionssystemet? Svaret er: Indrag systematisk universiteternes folke- og menneskeretsjurister og Insititut for Menneskerettigheder, søg en afbalanceret viden hos mennesker, der har den.  

Menneskerettigheder skal behandles alvorligt og drøftes på et oplyst grundlag.