KU-prorektor: Københavns Universitet skal evaluere al sin forskning

Af Thomas Bjørnholm
Prorektor for Forskning og Innovation på Københavns Universitet

Det er en interessant og relevant debat om, hvordan vi skal måle på forskning, som for tiden fylder Altingets spalter. De forskellige indlæg afspejler, at der ikke findes lette svar eller snuptagsløsninger. Det er vi i høj grad bevidste om på Københavns Universitet i denne tid, hvor vi er i færd med at indføre et fælles koncept for forskningsevaluering.

Københavns Universitet har de seneste år oplevet en meget positiv udvikling på forskningsområdet – og vi vil gerne udvikle en endnu stærkere forskningsprofil i årene frem. Det forudsætter, at vi tør tage en åben og ærlig debat om vores ståsted og udviklingsmuligheder.

Vi igangsætter derfor en omfattende og systematisk evaluering af samtlige forskningsområder fra historie og kemi henover politologi og odontologi til biomedicin, fødevarevidenskab og mange andre fagområder.

En international tendens
Københavns Universitet følger dermed en international tendens, der kendes fra stærke universiteter i eksempelvis Storbritannien, Sverige og Holland. Målet er at få en præcis og indsigtsfuld kvalitetsvurdering af den forskning, vi som universitet bedriver for både offentlige og private midler, og ikke mindst et værktøj til at udvikle den.

Det er ingen simpel opgave. Københavns Universitet har 38 institutter fordelt på seks fakulteter. Vores forskningsmiljøer spænder meget vidt og har forskellige standarder og traditioner. Det er afgørende, at implementeringen af et fælles evalueringskoncept ikke sker på bekostning af de enkelte evalueringers legitimitet i forskningsmiljøerne.

Vi vil både få et øjebliksbillede af vores styrker og svagheder, og evalueringerne vil danne grundlag for, at ledelsen og de enkelte forskningsmiljøer kan udstikke konkrete pejlemærker for den videre udvikling af forskningskvaliteten.

Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet

Det er her, forskningen foregår, og det er her, at resultaterne af evalueringerne skal omsættes og anvendes. Alle evalueringer gennemføres med selvevaluering og fagfællebedømmelse som bærende elementer. Hvert institut vil blive vurderet med udgangspunkt i forskningsexcellence inden for instituttets egne forskningsområder.

Det indgår ligeledes som en helt central del af konceptet, at både selvevaluering og det eksterne review skal forholde sig til de forskningsmæssige udviklingsmuligheder. Evalueringerne skal først og fremmest se fremad.

Vil trække på meget ensartet statistik
Det fælles koncept for hele universitetet muliggør drøftelser på tværs af såvel institutter som fakulteter. De bærende metodeelementer og spørgsmål, som evalueringerne skal adressere, er således ens for alle, og vi vil trække på så meget fælles og ensartet statistik og dokumentation som muligt, så vi får etableret et fælles afsæt uden at skabe en ny papirtiger.

Som det står klart i de seneste ugers indlæg her i Altinget, er der mange parametre, som bør inddrages, når man skal foretage en valid forskningsevaluering. Vi vil eksempelvis undersøge, hvordan vores videnskabelige niveau rangerer i et internationalt perspektiv.

Hvor gode vi er til at arbejde tværfagligt, og i hvilket omfang præger forskningsniveauet undervisningen af vores studerende? Vi vil også spørge til vores evne til at præge samfundsudviklingen i bred forstand, vores såkaldte ”impact”, og om vi har et godt fokus på at innovere og samarbejde med omverdenen. Og endelig vil vi se på vores organisation og rammevilkår, herunder vores evne til at tiltrække eksterne forskningsmidler.

Evalueringsrunden på Københavns Universitet kommer til at løbe frem til efteråret 2018. Dernæst følger en evalueringspause på tre år, hvor vi følger op, inden vi forventer at tage hul på en ny turnus.

Vi tror på, at det er umagen værd. Vi vil både få et øjebliksbillede af vores styrker og svagheder, og evalueringerne vil danne grundlag for, at ledelsen og de enkelte forskningsmiljøer kan udstikke konkrete pejlemærker for den videre udvikling af forskningskvaliteten.

Det nye evalueringskoncept er et redskab til at udvikle kvalitetskulturen på universitetet, og det skal bidrage til fortsat at sikre Københavns Universitets position som en af Europas førende forskningsinstitutioner.