L 105 (Justitsministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forstærket indsats mod eksplosivstoffer).

Formålet med lovforslaget er at følge op på den del af regeringens udspil fra den 10. oktober 2019 om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum, der omhandler en forstærket indsats mod sprængstoffer.

Forslaget indebærer, at der indføjes en mulighed for strafforhøjelse ved overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 1 eller 2, om bl.a. sprængninger, når der er tale om sprængning rettet mod en offentlig bygning eller institution.

Desuden indebærer lovforslaget, at det fremover ved fastsættelsen af straffen for ulovlig besiddelse af andre våben end skydevåben (f.eks. panserværnsraketter, morterer, håndgranater og miner) eller eksplosivstoffer skal indgå som en skærpende omstændighed, at våbnet eller eksplosivstoffet besiddes på offentligt tilgængeligt sted eller andet sted, hvor mennesker ofte færdes eller opholder sig. Det forudsættes samtidig, at strafniveauet forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00