L 128 (Sundheds- og Ældreministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om fjernelse af tatovering med laser.

Der er ingen regulering på området for fjernelse af tatovering med laser, og der findes på nuværende tidspunkt ingen metoder til at fjerne tatoveringer, som er uden helbredsmæssige risici.

Med lovforslaget fastsættes der af hensyn til forbrugernes sikkerhed krav til virksomheder, der udfører fjernelse af tatoveringer med laser.

Det foreslås, at virksomheder, der udfører fjernelse af tatovering med laser, skal sikre, at der går minimum 6 uger mellem hver laserbehandling. Der skal desuden anvendes laser, der opfylder visse krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne i overensstemmelse med en ny forordning om medicinsk udstyr, der træder i kraft den 26. maj 2020. Endelig skal virksomhederne kunne dokumentere opfyldelsen af disse krav.

Med forslaget får Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at udstede forbud mod at udføre fjernelse af tatoveringer med laser i en kortere eller længere periode på op til 1 år, og forbud vil skulle offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Desuden vil manglende overholdelse af forbuddet eller andre krav, der stilles til virksomhederne, kunne medføre politianmeldelse.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019 med undtagelse af de dele, der knytter sig til en ny forordning om medicinsk udstyr, der træder i kraft den 26. maj 2020. For virksomheder, der anvender laserudstyr anskaffet før 26. maj 2020, foreslås en indfasningsperiode på 10 år frem til 1. juli 2030.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00