L 22 (Skatteministeriet)(Vedtaget)

I dag har finansielle udstedere fradragsret for renteudgifter på såkaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om renter, ikke er opfyldt. Med lovforslaget foreslås det at ophæve retten til særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital, da den særlige fradragsret ifølge EU-Kommissionen kan medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan udgøre statsstøtte, der ikke er forenelig med EU’s statsstøtteregler.

En eventuel fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. vil – såfremt lovforslaget vedtages – bero på de almindelige skatteretlige kriterier for fradrag, hvilket allerede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere.

Tilsvarende indebærer forslaget, at investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles efter de almindelige skatteretlige regler. Som en konsekvens af forslaget foreslås det endvidere at ophæve regler om, at gevinster og tab på hybrid kernekapital m.v. behandles efter kursgevinstloven.

Endeligt foreslås det at foretage en mindre justering af pensionsbeskatningsloven, så det præciseres, hvorledes pensionskasser m.v. skal medregne løbende afkast samt formueafkast af hybrid kernekapital m.v. i beskatningsgrundlaget.

Lovforslaget er omfattet er de fælles ikrafttrædelsesdatoer, hvorfor regeringen ønsker lovforslaget vedtaget senest 4 uger før den 1. januar 2020.

Lovforslaget er en opdateret genfremsættelse af lovforslag nr. L 233 (folketingsåret 2018-19, 1. samling).