L 45 (Beskæftigelsesministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Lovforslaget udmønter aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud, som udspringer af det såkaldte forståelsespapir "Retfærdig retning for Danmark" mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Med lovforslaget foreslås det at indføre et nyt midlertidigt skattefrit børnetilskud til børnefamilier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen.

Med lovforslaget foreslås det, at det nye midlertidige børnetilskud udgør 700 kr. pr. barn pr. måned for familier på integrationsydelse og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Tilskuddet udgør 600 kr. pr. barn pr. måned til enlige forældre og 550 kr. pr. barn pr. måned til øvrige familier. Enlige forsørgere får derudover et tilskud på 650 kr. pr. måned uafhængigt af antallet af børn. Børnefamilierne kan maksimalt få det i børnetilskud, som de har mistet som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2020 med virkning fra 1. august 2019.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00